P

BT - - INTERVIEW -

ling«. En sms tik­ker ind på mo­bi­len. Det er tors­dag d. 13. ok­to­ber. Klok­ken na­er­mer sig 16. Astrid Krag sid­der i sam­råd med sund­heds­mi­ni­ster So­fie Løh­de om det psy­ki­ske ar­bejds­mil­jø på ho­spi­ta­ler­ne. For­an sig på bor­det har Astrid Krag si­ne no­ta­ter. Hun lyt­ter ef­ter hul­ler i mi­ni­ste­rens for­kla­ring og stil­ler si­ne spørgs­mål. Mens en af par­ti­fa­el­ler­ne spør­ger vi­de­re, ka­ster Astrid Krag et blik på sin mo­bil­te­le­fon.

Sms’en er fra hen­des mand An­dreas Se­e­bach. Det er et fo­to af ham og de­res tre børn Kar­la på 7 år, Mal­te på 4 år og Bjørn på 11 mdr. De snit­ter gra­eskar-lyg­ter hjem­me i gård­ha­ven sam­men med An­dreas’ kol­le­ga An­na Buch. An­dreas sen­der et kys. Bør­ne­ne smi­ler. Al­le ser gla­de ud. Astrid Krag ma­er­ker et sug af savn i ma­ven. Så er det igen hen­des tur til at stil­le spørgs­mål til mi­ni­ste­ren. Hun sluk­ker mo­bi­len og er at­ter til ste­de.

»Det er en tek­nik, jeg har la­ert mig. Jeg fo­ku­se­rer på det, jeg er i. Bå­de når jeg er på ar­bej­de, og når jeg er hjem­me. Jeg kan se, at fa­mi­li­en har det godt. Jeg ved, de har det godt. Men det be­ty­der ik­ke, at jeg ik­ke kan ma­er­ke sav­net,« si­ger Astrid Krag.

For godt en må­ned si­den fik ad­vo­ka­ten Eva Per­s­son gang i de­bat­ten om kvin­der og kar­ri­e­re, da hun for­tal­te, at hun kun hav­de holdt en uges ’fe­rie’ ef­ter føds­len af sin søn. Astrid Krag har, fra hun var gan­ske ung, haft ry for at ar­bej­de so­len sort og er med eg­ne ord ’lidt af en ar­bejds­narko­man’. Men ef­ter at hun mød­te sin mand, har hun og­så la­ert at ny­de li­vet med børn, fa­mi­lie og ven­ner. Hun do­se­rer sin tid og er na­e­rig med den. Der skal va­e­re tid til bå­de børn, mand og po­li­tik. Men hvad er vig­tigst?På In­s­ta­gram pra­e­sen­te­rer hun sig så­le­des: »Har tre skøn­ne un­ger og min helt egen rap­per. Fol­ke­tings­med­lem for So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne. Glad for mu­sik, dan­se­ri og li­vet i al al­min­de­lig­hed.«

Men hvem er hun egent­lig, hvis man spør­ger hen­de selv?

»Jeg er først og frem­mest mor og ka­e­re­ste, men det po­li­ti­ske ar­bej­de er en stor del af min iden­ti­tet. Det har al­tid va­e­re min ud­for­dring ik­ke at la­de det po­li­ti­ske fyl­de for me­get, men i dag tror jeg på, at man bli­ver en bed­re po­li­ti­ker af at le­ve som et al­min­de­ligt men­ne­ske og ha­ve ba­lan­ce i sit liv.«

»Min bund­linje er, om mi­ne børn er gla­de og tri­ves. Pyt med om de­res tøj mat­cher, og om de har den smar­te­ste mad­pak­ke med. Pyt med at de­res va­e­rel­ser ro­der. Pyt med at der er nul­ler­ma­end. De skal ha­ve lov til at va­e­re su­re, tra­et­te og ta­ge kam­pe med de­res fora­el­dre og hin­an­den. Selv­om man kan få pip af det, når man har hal­set hjem for at va­e­re med til af­tens­ma­den, og det he­le så ba­re går i hat, bril­ler og skri­gen­de børn. Det er jo ik­ke li­ge drøm­men. Men jeg vil ha­ve tid til at va­e­re sam­men med dem, gå tu­re med dem, sid­de på gul­vet og le­ge med Le­go med dem og vi­de, hvad de er op­ta­ge­de af. Min al­ler­vig­tig­ste op­ga­ve er at sik­re, at de har et grund­la­eg­gen­de selvva­erd, så de hol­der af sig selv og kan kla­re de ud­for­drin­ger, de kom­mer ud for.«

Ar­bejds­bi­en

Astrid Krag har en ar­bejds­u­ge, der i gen­nem­snit kan nå op på 50-70 ti­mer, hvis hun ta­el­ler det he­le med. Nog­le mor­ge­ner be­gyn­der mø­de­r­ne al­le­re­de kl. 8, an­dre da­ge af­slut­tes med mø­de i hen­des kreds Sja­el­lands Stor­kreds kl. 22. Hun kan cyk­le fra hjem­met på Ama­ger til Chri­sti­ans­borg på 15 min. Men der vil al­tid va­e­re pa­pi­rer, der skal la­e­ses, hø­rings­svar der skal stu­de­res, for­hand­lin­ger der skal for­be­re­des, mail der skal sva­res på. Og sms’er­ne tik­ker ind, selv når hun står i kø i Fak­ta. At va­e­re po­li­ti­ker er en livs­stil, som kan fyl­de døg­net ud. Med­min­dre man pri­o­ri­te­rer an­der­le­des. Det gør Astrid Krag. Hun fin­der tids­punk­ter i sin ka­len­der, som hun blo­ke­rer for af­ta­ler, så der bli­ver tid til at gå tu­re med dat­te­ren, gå til ju­do med sin sto­re søn, hyg­ge med den mind­ste og i det he­le ta­get del­ta­ge i det liv, bør­ne­ne le­ver.

»Al­li­ge­vel er der no­get, jeg går glip af. Den lil­le tog sit før­ste skridt i vug­ge­stu­en i for­gårs, og An­dreas fik ik­ke sagt det, for­di jeg først var hjem­me 22.30. Så jeg fik det først at vi­de da­gen ef­ter. Det gjor­de ondt, li­ge­som når jeg ik­ke kan va­e­re med til at snit­te gra­eskar-lyg­ter. Til gen­ga­eld sluk­ker jeg te­le­fo­nen, når jeg kom­mer hjem og zoo­mer ind på mi­ne børn, indtil de sover. Og så la­ver vi ik­ke mad til hver­dag.«

»Nej, vi be­stil­ler ’Kok­kens hver­dags­mad’ på net­tet og får le­ve­ret mad fra man­dag til tors­dag. Det skal ba­re pak­kes ud, ind i ov­nen og på bor­det. Det er ik­ke no­get kuli­na­risk mester­va­erk, men man bli­ver ma­et. Til gen­ga­eld la­ver vi mad sam­men i we­e­ken­der­ne. De to sto­re la­ver tit pizza om fre­da­gen. Jeg ska­e­rer in­gre­di­en­ser­ne, og så rul­ler de dej­en ud og la­eg­ger fyld på. Vi har kas­se­sy­ste­mer til bør­ne­nes tøj, hvor de selv er med til at la­eg­ge tøj på plads, og Mal­te tøm­mer selv en hel op­va­ske­ma­ski­ne. Vo­res børn har og­så al­tid få­et lov at spi­se selv, fra de var helt små. Det svi­ner, der er mad ud over det he­le, og de bli­ver be­skid­te, men de bli­ver hur­ti­ge­re i stand til at spi­se selv, og jeg tror på, at det alt sam­men er med til at styr­ke de­res selvva­erd.«

Før­ste bar­selsor­lov

Astrid Krag har prø­vet he­le tre va­ri­a­tio­ner af bar­sel i sit 34-åri­ge liv. Før­ste gang hun var gravid, tog hun et helt års bar­sel for at be­vi­se, at hun kun­ne und­va­e­re Chri­sti­ans­borg. An­den gang var hun sund­heds­mi­ni­ster, tog kun ti uger og over­lod re­sten af bars­len til sin mand. For to må­ne­der si­den kom hun til­ba­ge til Fol­ke­tin­get ef­ter sin tred­je fød­sel. Den­ne gang tog hun selv ni må­ne­ders bar­sel, og det fik hen­de til at fø­le sig som den hel­dig­ste kvin­de på jor­den.

»Den mu­lig­hed hav­de jeg ik­ke, da

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.