Kostråd-ballade – det er ikke nemt, vel?
JENS GAARDBO OG MORTEN PELCH SKRIVER I BT SØNDAGSKLUMMEN
Jeg har gennemtrawlet de officielle kostråd. Der er jo en kostpyramide, troede jeg. Men nej, den er vistnok afskaffet og erstattet af en madtallerken. Og allerede der opstår balladen.
De siger f.eks, at kartofler kun må fylde 40 procent af tallerkenen. Men på mine tallerkener fylder alene to middelstore bagekartofler nemt 50 procent. De siger også, at kød kun må fylde 20 procent, men det må vaere fordi, de ikke kender de grillpølser, jeg køber oppe hos slagter Hermann. Det er nogle ordentlige kallevapser, som umuligt kan vaere på den plads, staten vil afsaette til dem.
Løsningen er naturligvis at købe nogle større tallerkener, så det har jeg gjort. Men jeg er ikke sikker på, at det bidrager til et laengere liv. Isaer fordi de kloge gennem årene har skiftet mening en del gange. Gennem tyve år rådgav staten således danskerne om at spise mere brød. Det gør de ikke mere. Den anbefalede også, at maend måtte drikke 21 genstande om ugen. Nu må vi kun drikke 14. Var de 21 så en fejl? Og hvad med os, der haelder det tredobbelte ned – skal vi virkelig opgive det gode humør for blot at bidrage til den i forvejen enorme aeldrebefolkning?
Jeg kan også gøre som min kollega Lars. Han gik på stenalderkost, kød & grøntsager – og vupti var maven vaek. Ingen fede maelkeprodukter her. Omvendt (og det er ikke noget jeg finder på) gik en kvindelig kollega på flødekur – og hun tabte sig også. Det er ikke nemt, vel?
Og hvad skal mit lille barnebarn spise, når jeg skal passe hende? Sundhedsstyrelsen sagde sidste år, at små børn ikke må spise rovfisk som f.eks. tun, fordi der er for mange tungmetaller i dem. Hvad så når hun ikke laengere er helt så lille? Og vi andre har jo i øvrigt fulgt statens råd og spist masser af fed fisk gennem flere år, så jeg begynder at forstå, hvorfor de fleste af os er så tunge i røven.
Personligt er jeg glad for, at staten ikke specifikt advarer mod mayonnaise og ristede pølser. Begge ting smager godt. De giver også mod på tilvaerelsen, og livslyst ville da vaere en gave at kunne give sit barnebarn, ik’?
En gang imellem er den bedste rådgivning den, der kommer fra livet, mens man har det.
