Min dat­ter var knust, da bør­ne­ha­ven slag­te­de og spi­ste Hr. Gok

BT - - DEBAT -

Klum­me

For der er nu­an­ce­for­skel­le. I min ver­den slag­ter man ik­ke dyr, som man har gi­vet et navn, og som man op­fat­ter som et ka­e­le­dyr, en ven. Når man gør det, er man ik­ke en cool ty­pe, så er man en kold ski­de­rik, og det må min dat­ter ger­ne sy­nes. Fak­tisk me­ner jeg, det er hen­des moral­ske kom­pas, der er kor­rekt indstil­let. Og så ta­en­ker du må­ske, at jeg er én af de her sar­te, be­rø­rings­ang­ste fora­el­dre, der shit­storme­de Kø­ben­havns Zoo ef­ter ob­du­ce­rin­gen af Ma­ri­us. Det gjor­de jeg ik­ke. Jeg var me­get enig med Bengt Holst og hep­pe­de, da han to­ne­de frem på ska­er­men og gav de ame­ri­kan­ske py­l­re­rø­ve klar be­sked: Det her er ik­ke Dis­neyland. Det er na­tu­ren. For­skel­len for mig er, at bør­ne­ne ik­ke hav­de set Ma­ri­us vok­se op. De hav­de ik­ke knyt­tet sig til ham. Des­u­den vil jeg spagt po­in­te­re, at det her hel­ler ik­ke er lan­det i 50er­ne el­ler et stam­me­sam­fund i ste­nal­de­ren. Mi­ne børn skal hel­ler ik­ke va­e­re ja­e­ge­re el­ler sam­le­re. De kom­mer sand­syn­lig­vis til at spi­se ting, de kø­ber i su­per­mar­ke­det, fø­de på et ho­spi­tal og kø­be mel, der al­le­re­de er ma­let. Men skal de så ik­ke la­e­re, hvor ma­den kom­mer fra? Selv­føl­ge­lig skal de det. Men na­e­ste gang kun­ne vi må­ske over­ve­je at ta­ge ud at plø­je en mark, spre­de gød­ning el­ler hi­ve kar­to­f­ler op af mar­ken med vo­res små, kol­de fin­gre… Nå, for slid­somt? Ik­ke action­pra­e­get nok? Enig. Men til gen­ga­eld er der lidt for me­get fø­lel­ses­ma­es­sig action i at slag­te et dyr, man har knyt­tet sig til.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.