Fra Rio

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

ler­ne hav­de op­fat­tel­sen af, at Hen­rik Kron­borg, som har en stor stjer­ne hos man­ge spil­le­re, fik bed­re mu­lig­he­der for at sa­et­te sit af­tryk på be­gi­ven­he­der­ne. Det helt sto­re pro­blem i tra­e­nings­lej­ren op til de olym­pi­ske le­ge og i de før­ste grup­pe­kam­pe i Rio, hvor der vir­ke­lig var an­strengt stem­ning mel­lem spil­ler­ne og Gud­munds­son, var nem­lig, at spil­ler­ne ik­ke føl­te, der var ta­le om et re­elt sam­ar­bej­de med land­stra­e­ne­ren.

De føl­te sig ik­ke hørt, og uan­set hvil­ke in­put de kom med, var de­res op­le­vel­se, at Gud­munds­son fe­je­de det af ba­nen. Der­for skal der na­ep­pe – trods det nog­le be­skri­ver som en me­re lyd­hør at­ti­tu­de fra Gud­munds­son i OLs sid­ste kam­pe – man­ge af­vis­nin­ger til fra land­stra­e­ne­ren, før de su­re mi­ner ven­der til­ba­ge hos spil­ler­ne med tan­ke på den sto­re util­freds­hed, der tid­li­ge­re har va­e­ret. En util­freds­hed, som vel at ma­er­ke sta­dig er så ud­talt, at fle­re spil­le­re har va­e­ret ir­ri­te­re­de over, at Gud­munds­son ef­ter OL har ud­talt, at han har et godt sam­ar­bej­de med bå­de spil­le­re og sta­ben om­kring hol­det. DET LE­DER OS di­rek­te over i et af de an­dre te­ma­er, som uden tvivl vil pra­e­ge den­ne sam­ling. Gud­mun­dur Gud­munds­sons frem­tid som dansk land­stra­e­ner. El­ler man­gel på sam­me.

Fo­re­stil jer, at Ulrik Wil­bek i sin tid som her­re­land­stra­e­ner hav­de vun­det OL-guld. Han var ble­vet til­budt en kon­trakt­for­la­en­gel­se, in­den lands­hol­det var lan­det til hyl­dest på dansk grund. Og sta­tu­en af en jub­len­de Wil­bek var for­ment­lig al­le­re­de ble­vet op­ført for­an DHFs kon­tor i Brønd­by.

Men Gud­mun­dur Gud­munds­son? Ja, han må sta­dig ven­te pa­ent på at få en af­kla­ring på sin frem­tid, selv­om hans kon­trakt ud­lø­ber til som­mer. Han kan så­gar se, at le­del­sen i DHF har ’in­gen kom­men­ta­rer’ til isla­en­din­gens frem­tid i me­di­er­ne. JEG FOR­STÅR GODT be­va­eg­grun­de­ne for, at DHF ik­ke vil for­hand­le i pres­sen, men det hav­de va­e­ret for­holds­vis om­kost­nings­frit at til­ken­de­gi­ve en vis in­ter­es­se i man­den, der har sik­ret det stør­ste re­sul­tat no­gen­sin­de i dansk håndbold. I sa­er­de­les­hed når nu Gud­munds­son selv har rakt hån­den ud her i BT ved at si­ge, at han ger­ne vil fort­sa­et­te i job­bet. DHFs age­ren er sva­er at tol­ke som an­det end mang­len­de in­ter­es­se.

Som en ru­ti­ne­ret tra­e­ner sag­de, da jeg tal­te med ham:

»Hvis der er én ting, jeg har la­ert ef­ter så man­ge år i det her ga­me, er det, at når man ik­ke får sin kon­trakt for­la­en­get umid­del­bart ef­ter et OLguld … Ja, så har man alt­så ik­ke no­get øn­ske om at be­hol­de man­den!«

Sam­me fø­lel­se sid­der jeg med. Hvis DHF var sik­ker på, at Gud­munds­son var den rig­ti­ge mand til job­bet, og at spil­ler­ne stod bag ham, hav­de de na­tur­lig­vis smidt et kon­trakt­til­bud for snu­den af ham. Spe­ci­elt set i ly­set af al den po­le­mik og dår­lig om­ta­le, som Ulrik Wil­be­k­sa­gen skab­te. En hur­tig for­la­en­gel­se af Gud­munds­son kun­ne ha­ve lagt en da­em­per på stormen, pu­stet liv i guld-min­der­ne og eli­mi­ne­ret tviv­len om, hvor DHFs loy­a­li­tet lig­ger. Nu skri­ger de­res (mang­len­de) hand­lin­ger til him­len. Alt imens det island­ske hånd­bold­mil­jø ra­ser og me­ner, Gud­munds­son bli­ver be­hand­let ’respekt­løst’. Ik­ke at det er es­sen­ti­elt for DHF – men det si­ger dog no­get om, hvor op­sigtsva­ek­ken­de for­lø­bet egent­lig er.

Jeg vil ger­ne un­der­stre­ge, at jeg ik­ke ved no­get kon­kret i for­hold til isla­en­din­gens frem­tid. Men jeg ved, at tviv­len om­kring Gud­mun­dur Gud­munds­son var så stor i DHF før OL, at for­bun­det lag­de en fø­ler ud til i hvert fald én tra­e­ner med hen­blik på at af­sø­ge mu­lig­he­der­ne for et land­stra­e­ner­skif­te, hvis hol­det skul­le fl­op­pe i Rio.

Der­for vil mit bud og­så va­e­re nu – hvis jeg skal kom­me med et – at Gud­mun­dur Gud­munds­son ik­ke får for­la­en­get sin kon­trakt. Jeg kan kon­sta­te­re, når jeg ta­ler med lands­holds­spil­le­re, at de hel­ler ik­ke tror på, land­stra­e­ne­ren bli­ver for­la­en­get. DEN MANG­LEN­DE SPILLEROPBAKNING, ue­nig­hed om tak­tik­ken, hans til tider an­streng­te for­hold til me­di­er­ne og den us­a­ed­van­li­ge uro, som har ken­de­teg­net hol­det i Gud­munds­sons slut­run­der – det kun­ne se ud til, at det trods OL-gul­det er for me­get for DHF, som må­ske drøm­mer om me­re ro hos de­res flagskib.

For­bun­det dø­jer med kon­ti­nu­er­lig støj på da­mesi­den, hvor man har set, hvor sva­ert det er at få tin­ge­ne i ba­lan­ce, hvis uro­en først har spredt sig, og selv­om der på al­le må­der er sto­re for­skel­le på men­ta­li­te­ten på de to lands­hold, kan man ik­ke forta­en­ke hånd­bold­for­bun­det i at grub­le over den del.

Det er en af grun­de­ne til, at me­get li­ge nu ty­der på, at VM i Frank­rig bli­ver Gud­munds­sons sid­ste sto­re op­ga­ve for lands­hol­det.

Men i før­ste om­gang ven­ter en mindst li­ge så stor op­ga­ve un­der den­ne sam­ling med at gen­ska­be et godt for­hold til spil­ler­ne og op­nå fa­el­les fod­slag om frem­ti­den. I hvert fald den na­er­me­ste frem­tid.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.