Den flin­ke fyr med far­ve­bly­an­ter­ne

BT - - SPORTEN -

HAN SKAL AR­BEJ­DE hårdt hver ene­ste dag…og lyt­te til sin ma­na­ger!’

Den sid­ste del af ud­sag­net blev af­le­ve­ret med et smil, men og­så med en selvsik­ker­hed, der sig­na­le­re­de, at Ro­nald Ko­e­man men­te, hvad han sag­de. At Ever­tons stor­ta­lent Ross Bark­ley skul­le hø­re efter, hvad der blev sagt.

Ro­nald Ko­e­man er ny ma­na­ger i Ever­ton, og hans be­hand­ling af net­op Ross Bark­ley er et be­vis på, at her har vi at gø­re med en ma­na­ger, der ik­ke er ban­ge for at ta­ge et op­gør, hvis det er nød­ven­digt. For Ross Bark­ley er ik­ke en hvil­ken som helst spil­ler. Han er en af Ever­tons sto­re pro­fi­ler og på man­ge må­der den spil­ler, som Ever­ton hå­ber at byg­ge de­res hold op om­kring. Ever­ton har fle­re gan­ge af­vist sto­re til­bud på de­res of­fen­si­ve midt­ba­ne­spil­ler, som lag­de godt ud med et par scor­in­ger i den nye sa­e­son. Ro­nald Ko­e­man var ba­re ik­ke til­freds med Bark­leys ar­bejds­ind­sats.

Den hol­land­ske ma­na­ger for­søg­te først at få bud­ska­bet igen­nem på den ven­li­ge må­de ved at na­ev­ne på et par pres­se­mø­der, at Bark­ley skul­le yde me­re. Det kan en­hver gø­re. Men da Bark­ley sta­dig ik­ke le­ve­re­de den øn­ske­de ar­bejds­ind­sats, sat­te Ko­e­man sin stjer­ne på ba­en­ken. Oven i kø­bet til stor­kam­pen mod Man­che­ster Ci­ty for tre uger si­den. I søn­dags var Bark­ley at­ter med fra start og score­de et glim­ren­de mål, da Ever­ton vandt med 2-0 over West Ham.

Det var pra­e­cis oven­stå­en­de for­løb, som Ko­e­man efter kam­pen re­fe­re­re­de til med be­ma­er­k­nin­gen om, at Bark­ley skul­le lyt­te til sin ma­na­ger. KOM­MEN­TA­REN AFSTEDKOM EN la­en­ge­re snak i BBCs Match of the Day stu­die, hvor Ro­nald Ko­e­mans gam­le hold­kam­me­rat Ruud Gul­lit var til ste­de som eks­pert. Gul­lit og Ko­e­man spil­le­de sam­men på det me­get suc­ces­ri­ge hol­land­ske lands­hold, der blev eu­ro­pa­me­stre i 1988, de var sto­re pro­fi­ler i en gyl­den hol­land­sk ge­ne­ra­tion, og de har til­med ta­get de­res tra­e­ner-ud­dan­nel­se på sam­me tids­punkt. I den for­bin­del­se kun­ne Gul­lit en skøn anek­do­te om Ko­e­man.

’Jeg kan hu­ske, at han al­tid hav­de den her ae­ske med far­ve­bly­an­ter med. Så teg­ne­de han al­le mu­li­ge tak­ti­ske ting op i for­skel­li­ge far­ver, og jeg ta­enk­te ba­re: Hvad er det dog, du la­ver?’

I øv­rigt be­skrev Gul­lit sin gam­le hold­kam­me­rat som en stil­le fyr og en rig­tig gut­ter­mand. Ik­ke nød­ven­dig­vis ka­rak­te­ri­sti­ka, man vil­le for­bin­de med en top­tra­e­ner.

Der var da og­så en del skep­sis, da Ro­nald Ko­e­man for to et halvt år si­den til­t­rå­d­te som ma­na­ger i Sout­hamp­ton. Vil­le han kun­ne kla­re sig i Pre­mi­er Le­ague?

Ind­til da hav­de Ro­nald Ko­e­man til­bragt na­e­sten he­le sin tra­e­ner­tid i den for ham så vel­kend­te hol­land­ske liga, og de to gan­ge, han hav­de prø­vet kra­ef­ter med den ver­den, der lå uden­for, var det med be­gra­en­set held. Han blev blot num­mer tre med Ben­fi­ca i 2006, og det gik rent galt, da han i ok­to­ber 2007 over­tog Va­len­cia I lø­bet af fem for­fa­er­de­li­ge må­ne­der før­te han klub­ben mod af­grun­dens rand, og end ik­ke det fak­tum, at Va­len­cia rent fak­tisk vandt Co­pa del Rey, mens han var der, kun­ne red­de Ko­e­man. El­ler for den sags skyld hans ef­ter­ma­e­le i den span­ske stor­klub. EFTER DIS­SE OP­LE­VEL­SER ’flyg­te­de’ Ro­nald Ko­e­man hjem til Hol­land, hvor han genop­byg­ge­de sit ry og sin selv­til­lid med nog­le fi­ne sa­e­so­ner i Fey­eno­ord. Her­fra hen­te­de Sout­hamp­ton ham over som af­lø­ser for den me­get po­pu­la­e­re Mauri­cio Po­chet­ti­no, der var ble­vet he­ad­huntet af Tot­ten­ham. Yder­me­re var en ra­ek­ke af Sout­hamp­tons sto­re pro­fi­ler solgt til an­dre klub­ber. Dejan Lov­ren og Adam Lal­la­na til Li­ver­pool. Luke Shaw til Man­che­ster Uni­ted. For ba­re at na­ev­ne et par styk­ker.

Men i den si­tu­a­tion vi­ste Ro­nald Ko­e­man, at folk ik­ke be­hø­ve­de at be­kym­re sig. For det før­ste vi­ste han sig som en mand med et ual­min­de­ligt godt øje på trans­fer­mar­ke­det, for det an­det før­te han og­så fle­re af klub­bens eg­ne ta­len­ter frem, og for det tred­je sat­te han et me­get at­trak­tivt spil­len­de mand­skab sam­men. Det he­le kul­mi­ne­re­de med Sout­hamp­tons bed­ste pla­ce­ring i Pre­mi­er Le­ague no­gen­sin­de. En sy­ven­de­plads.

Sa­e­so­nen efter gen­tog hi­sto­ri­en sig på man­ge må­der. Sout­hamp­ton mi­ste­de en ra­ek­ke nøg­le­spil­le­re, Ko­e­man køb­te nog­le nye, der var lidt bil­li­ge­re og for­bed­re­de sør­me slut­pla­ce­rin­gen til en sjet­te­plads. Alt sam­men på den stil­fa­er­di­ge må­de, som en mand kan gø­re, når han hvi­ler i sig selv og ved, hvad han har med at gø­re. Og­så i Sout­hamp­ton tog Ro­nald Ko­e­man nog­le tu­re med util­fred­se nøg­le­spil­le­re som Sa­dio Mané og Vi­ctor Wa­ny­a­ma, og i beg­ge til­fa­el­de frem­stod hol­la­en­de­ren som vin­der. For­di han ma­ni­feste­re­de sig som ham, der be­stem­te. Og nok så va­e­sent­ligt: For­di Mané og Wa­ny­a­ma be­gynd­te at spil­le bed­re.

Det sam­me kan sag­tens bli­ve til­fa­el­det med Ross Bark­ley, der er ble­vet rost og rost i åre­vis, ik­ke mindst af Ever­tons tid­li­ge­re ma­na­ger Ro­ber­to Mar­ti­nez.

Nu står der så plud­se­lig en ma­na­ger, som si­ger: Ved du hvad, kam­me­rat? Hvis du ik­ke føl­ger mi­ne an­vis­nin­ger, så spil­ler du ik­ke. Men hvis du lyt­ter til mig, bli­ver du end­nu bed­re.

Den flin­ke fyr med far­ve­bly­an­ter­ne har la­ert at stil­le tin­ge­ne op i sort/hvid.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.