En­som i to­som­he­den

BT - - DIG OG MIG -

Ly­sten til sex kan va­e­re me­get for­skel­lig – bå­de fra den ene per­son til den an­den, men og­så hos den sam­me per­son. Alt efter hvad der el­lers sker i ens liv, kan ly­sten aen­dre sig – til­ta­ge, af­ta­ge el­ler ret­te sig mod nye mål. Nøj­ag­tig på sam­me må­de er det med ly­sten til to­som­hed. Den kan og­så va­e­re me­get for­skel­lig. I et par­for­hold kan den ene hungre efter at va­e­re ta­et­te­re på og me­re sam­men. Mens den an­den har det stik mod­sat og ba­re vil­le øn­ske lidt me­re fri­hed. Det møn­ster ser jeg of­te hos mi­ne par. Men jeg har og­så ar­bej­det med en hel del par, hvor beg­ge par­ter føl­te sig ’en­som­me sam­men’, men hav­de sva­ert ved at for­stå og fin­de ind til hin­an­den.

Brug ti­den godt

Hvad gør man ved det, hvis man fø­ler sig en­som i sit for­hold? Det helt klas­si­ske og må­ske lidt tynds­lid­te par­te­ra­pe­ut­råd er, at I ’skal til­brin­ge me­re tid sam­men’. Men of­te har de her ’en­som­me sam­men’-par mas­ser af tid sam­men. Det er ik­ke an­tal­let af ti­mer, det hand­ler om ,men der­i­mod, hvad de fyl­der ti­mer­ne ud med. End­nu en­gang slår kva­li­tet kvan­ti­tet af pin­den. »Åh gud nej, Maj, fo­re­slår du, at vi skal gå til dans el­ler fin­de en an­den in­ter­es­se sam­men,« sid­der du må­ske og ta­en­ker. Nope... Det skal da kun va­e­re, hvis I selv har en idé om, at det kun­ne va­e­re top-hyg­ge­ligt. El­lers kan der sag­tens fin­des en an­den vej frem. Det hand­ler om at fin­de ind til hin­an­den og for­doms­frit (det vil si­ge uden at bli­ve sår­et) at kun­ne ta­ge en snak om hin­an­dens be­hov og øn­sker.

Er du af­ha­en­gig?

Der lig­ger imid­ler­tid nog­le ind­byg­ge­de fa­el­der i øn­sket om me­re to­som­hed. I nog­le til­fa­el­de kan øn­sket ud­sprin­ge af, at du er for af­ha­en­gig af din part­ner for at op­nå en god livskva­li­tet. I be­gyn­del­sen af et for­hold kan det fø­les helt vi­dun­der­ligt, at ens part­ner ger­ne vil til­brin­ge al sin tid sam­men med én. Men som fo­rel­skel­sen skri­der fremad, kan du op­le­ve, at du øn­sker me­re tid med din part­ner, end din part­ner øn­sker med dig. El­ler om­vendt. Det kan skyl­des, at du fak­tisk ik­ke er top-tra­e­net i at ’fyl­de din egen tid ud’ med no­get, der er me­nings­fyldt. F.eks. kan du ha­ve sva­ert ved at va­e­re ale­ne med dig selv. Du sy­nes, det er ke­de­ligt, men kan ik­ke rig­tig ta­ge dig sam­men til at kom­me i gang med no­get, og en­der of­te med ba­re at sid­de og ven­te på, at din part­ner kom­mer hjem, så han/ hun kan ud­fyl­de tom­rum­met. Er det til­fa­el­det i dit for­hold, op­for­drer jeg dig til at gå på op­da­gel­se i di­ne mu­lig­he­der og ar­bej­de ben­hårdt på at bli­ve god til at va­e­re ’dig’, uden at din part­ner nød­ven­dig­vis skal va­e­re til ste­de. For her hand­ler sav­net efter to­som­hed me­re om, at du fø­ler dig en­som ge­ne­relt, end det hand­ler om et egent­ligt savn efter li­ge pra­e­cis din part­ner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.