Til fa­mi­lie­fe­ri­en

BT - - BT REJSER -

ser en van­d­rut­sje­ba­ne. Vi star­ter fra høj­re med ’The Per­fect Storm’, som den hed­der. En lang, sno­et sa­tan, der en­der i en slags ve­lodrom, hvor man pi­sker rundt langs de hø­je kan­ter, ind­til far­ten af­ta­ger, og man su­ges ned mod et ud­løbs­rør. Lidt som strøm­hvirv­len over af­lø­bet på et ba­de­kar. Jeg når fi­re gan­ge rundt og mi­ster en­hver ori­en­te­ring, før jeg en­de­lig skyl­les ud med ho­ve­d­et først.

Mens so­len går ned over Mid­del­ha­vet, la­eg­ger vi sto­re pla­ner for re­sten af af­te­nen. Først en tur i ja­cuzzi­en og så ud­springsshow i det uden­dørs te­a­ter. På vej­en gri­ber jeg en piña co­la­da, og så sid­der vi el­lers i op­hø­jet ro og ny­der hin­an­dens sel­skab i det en­som­me boble­bad. Ta­enk at ha­ve en hel ja­cuzzi for sig selv, når der er 4.000 pas­sa­ge­rer om bord. Ski­bet har godt nok plads til 6.000 pas­sa­ge­rer, men al­li­ge­vel. På den­ne mil­de af­ten med en dy­brød him­mel over os – hvor er al­le de an­dre hen­ne?

Jo, de sid­der så­ma­end og hyg­ger sig på det lar­men­de ho­vedstrøg el­ler i mu­si­cal­te­a­tret, hvor Grea­se spil­ler for ful­de hu­se. Vi mø­der dem se­ne­re, da vi selv sid­der for­vent­nings­fuldt ba­en­ket til af­te­nens ud­springsshow i ski­bets am­fi­te­a­ter.

Mi­ne søn­ner er selv ivri­ge ud­sprin­ge­re – den ae­ld­ste på ung­domslands­hol­det, flet­ter jeg li­ge ele­gant ind her – så lidt skuf­fe­de bli­ver vi, da fo­re­stil­lin­gen af­ly­ses på grund af tek­ni­ske pro­ble­mer. I ste­det ta­ger vi plads i ski­bets skøjte­hal – ja, så­dan en er der og­så – hvor rokokokla­ed­te skøjte­lø­be­re op­fø­rer et show med li­ge de­le dans og sva­erd­kamp til to­ner­ne af al­ver­dens mu­si­cals og po­pu­la­ero­pe­ret­ter. En ejen­dom­me­lig pa­e­re­va­el­ling, der hur­tigt sen­der os i seng til for­nuf­tig tid. Tilva­e­rel­sens let­hed Til gen­ga­eld sover vi la­en­ge og våg­ner til ly­den af hav og bøl­ger fra den åb­ne bal­kon­dør. Ef­ter en god mor­gen­mad gen­ta­ger vi øvel­ser­ne fra da­gen før – bad­ning, af­slap­ning, solskin, mad og drik­ke. I dag kry­dret med mi­ni­golf og flowri­ding – en surf­tur på den kun­sti­ge bøl­ge. Det går bed­re end for­ven­tet, og så er det ut­ro­ligt sjovt – bå­de at del­ta­ge i og kig­ge på.

Man­ge ti­mer se­ne­re fin­der vi et bord med ud­sigt i buf­fetre­stau­ran­ten. Trods det af­sin­di­ge ud­valg af vel­til­la­vet mad ta­en­ker jeg, at det gi­ver god me­ning at ha­ve så man­ge an­dre spi­se­ste­der om bord, hvis man skal va­e­re va­ek i la­en­ge­re tid. Nog­le kryd­stogt­ga­e­ster va­erds­a­et­ter nok de au­to­ma­tis­mer, der op­står, når man op­hol­der sig det sam­me sted i la­en­ge­re tid. Det uli­de­ligt let­te ved blot at sa­et­te sig i den sam­me lig­ge­stol, svøm­me i det sam­me vand og spi­se det sa­ed­van­li­ge må­l­tid ved det sam­me bord dag ef­ter dag. Jeg vil ger­ne ha­ve af­veks­ling – om ik­ke an­det så ba­re for at ha­ve mu­lig­he­den for at va­el­ge og va­ri­e­re. Et ny­op­da­get na­er­va­er Na­e­ste mor­gen går tu­ren hjem, og det er fint med mig, men – må jeg in­drøm­me – og­så lidt ve­mo­digt. Vi fik en tur, vi nok ik­ke glem­mer li­ge fo­re­lø­big. Bør­ne­ne er i him­len og jeg selv, tjoh, slet ik­ke na­er så me­get i hel­ve­de, som jeg hav­de fryg­tet. Fak­tisk hyg­ge­de jeg mig og gri­ne­de, som jeg sja­el­dent gri­ner i min lig­ge­stol.

Jeg fik og­så ud­for­dret mig selv og var en hel del me­re ak­tiv, end jeg ple­jer. O.k. den re­kord er og­så til at slå, med­min­dre man be­trag­ter det som vir­ke­lig an­stren­gen­de at blad­re i en bog.

Me­re be­ma­er­kel­ses­va­er­digt er det, at mi­ne dren­ge knap var on­li­ne i to døgn trods til­ste­de­va­e­rel­sen af wi­fi, og at vi hav­de et na­er­va­er og et samva­er, som vi sja­el­dent op­le­ver til hver­dag.

Vi fik kort sagt én på op­le­ve­ren. Og jeg fik kun kul­ler og stor­cen­te­rangst et par gan­ge, når vi ram­te ski­bets ho­vedstrøg. Er jeg så selv ble­vet kryd­stogts­fan?

Det er må­ske så me­get sagt, men jeg for­står min søn og al­le an­dre kryd­stogts­ga­e­ster en hel del bed­re nu. Ja, må­ske kom­mer der end­da en dag, hvor jeg sen­der en la­engsels­fuld tan­ke mod Mid­del­ha­vet, når vi står og småfry­ser på Lan­ge­li­nie.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.