Su­per­liga­ens spra­de­bas­se

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

Q&A

»At det er ble­vet sva­e­re­re at vin­de fod­bold­kam­pe. Vi har følt, at vi har haft mu­lig­he­den for at vin­de i 13 ud af de 15 kam­pe, men det er ble­vet til seks uaf­gjor­te. Det var spe­ci­elt fru­stre­ren­de, at de fem før­ste kam­pe ik­ke gav nog­le sej­re, men vi har sta­dig sva­ert ved at vin­de de helt ta­et­te kam­pe.« jeg ik­ke går amok på en fod­bold­ba­ne, la­ver jeg no­get an­det. For så be­ty­der det ik­ke nok.«

»Jeg er mig, for­di jeg er mig, og den jeg er, for­di jeg har fø­lel­ser. Jeg har ener­gi, for­di det be­ty­der no­get. Jeg er pas­sio­ne­ret om­kring det, jeg la­ver. Jeg el­sker kam­pe­ne, jeg el­sker, at man skal ud og vi­se no­get i ste­det for ba­re at snak­ke. Det nem­me­ste i he­le ver­den er jo at snak­ke. Tra­e­nings­da­ge­ne og det at va­e­re sam­men med spil­ler­ne er fan­ta­stisk, men der hvor det he­le bli­ver sat på spid­sen, frem­står vi al­le som dem, vi er. Der kan vi ik­ke skju­le no­get, og der kom­mer det sand­fa­er­di­ge men­ne­ske frem. Jeg el­sker den der eu­fori, bå­de når det går godt og dår­ligt.« Me­re ro­lig fod­bold­kamp. Så ta­ger jeg hjem og kig­ger på den lil­le, og så har jeg det o.k. igen ef­ter tre-fi­re ti­mer. Før­hen tog det syv-ot­te ti­mer. Selv­føl­ge­lig kom­mer det til at be­ty­de no­get for men­ne­sket, og så kan det ik­ke und­gå og­så at få be­tyd­ning for fod­bold­tra­e­ne­ren. Det al­ler­vig­tig­ste, tror jeg, er, at man får den­ne der ro til og­så at ta­en­ke på an­det end fod­bold. Fra at ta­en­ke fod­bold 100 ti­mer om ugen, gør jeg det må­ske 80 ti­mer om ugen nu, for­di jeg skal va­e­re der for den lil­le. Det er fedt at kun­ne få lidt tan­ker om no­get an­det og re­flek­te­re over sig selv på en an­den må­de og la­e­re no­get an­det som men­ne­ske. Jeg tror fak­tisk kun, jeg bli­ver en bed­re fod­bold­tra­e­ner af det, for­di jeg får me­re tid til at va­e­re der, når jeg er der og for­dy­be mig i det.« Va­er­di­fuld la­er­dom an­den for­stå­el­se for ik­ke ba­re spil­let, men og­så li­vet uden for ba­nen, når man skal ha­ve suc­ces. Jeg kan hu­ske en kamp, hvor jeg la­der mig fal­de ude for­an fel­tet et mi­nut før tid, og vi så sco­rer til 2-1. In­de i om­kla­ed­nings­rum­met ta­ger an­fø­re­ren fat i mig og si­ger: ’Hvis du no­gen­sin­de gør det igen, kom­mer du al­drig til at spil­le en kamp me­re for mit fod­bold­hold.’ De hav­de så me­get ae­re­ka­er­hed og yd­myg­hed for spil­let, og hvis jeg hav­de vidst det som 16-årig, var jeg og­så kom­met me­get la­en­ge­re som spil­ler. Der fandt jeg ud af, hvil­ke va­er­di­er der er vig­ti­ge som fod­bold­spil­ler.«

»Hvis vi ram­mer fra fem-seks styk­ker til ot­te-ni po­int, er jeg su­per til­freds. Vi har nog­le sva­e­re kam­pe, så hvis vi kan ha­ve om­kring 27 po­int ef­ter 21 kam­pe, er vi van­vit­tigt stol­te. At vi al­le­re­de har 21 er jo fuld­sta­en­dig sur­re­a­li­stisk i for­hold til, at vi er op­ryk­ke­re.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.