Superligaens spradebasse
Q&A
»At det er blevet svaerere at vinde fodboldkampe. Vi har følt, at vi har haft muligheden for at vinde i 13 ud af de 15 kampe, men det er blevet til seks uafgjorte. Det var specielt frustrerende, at de fem første kampe ikke gav nogle sejre, men vi har stadig svaert ved at vinde de helt taette kampe.« jeg ikke går amok på en fodboldbane, laver jeg noget andet. For så betyder det ikke nok.«
»Jeg er mig, fordi jeg er mig, og den jeg er, fordi jeg har følelser. Jeg har energi, fordi det betyder noget. Jeg er passioneret omkring det, jeg laver. Jeg elsker kampene, jeg elsker, at man skal ud og vise noget i stedet for bare at snakke. Det nemmeste i hele verden er jo at snakke. Traeningsdagene og det at vaere sammen med spillerne er fantastisk, men der hvor det hele bliver sat på spidsen, fremstår vi alle som dem, vi er. Der kan vi ikke skjule noget, og der kommer det sandfaerdige menneske frem. Jeg elsker den der eufori, både når det går godt og dårligt.« Mere rolig fodboldkamp. Så tager jeg hjem og kigger på den lille, og så har jeg det o.k. igen efter tre-fire timer. Førhen tog det syv-otte timer. Selvfølgelig kommer det til at betyde noget for mennesket, og så kan det ikke undgå også at få betydning for fodboldtraeneren. Det allervigtigste, tror jeg, er, at man får denne der ro til også at taenke på andet end fodbold. Fra at taenke fodbold 100 timer om ugen, gør jeg det måske 80 timer om ugen nu, fordi jeg skal vaere der for den lille. Det er fedt at kunne få lidt tanker om noget andet og reflektere over sig selv på en anden måde og laere noget andet som menneske. Jeg tror faktisk kun, jeg bliver en bedre fodboldtraener af det, fordi jeg får mere tid til at vaere der, når jeg er der og fordybe mig i det.« Vaerdifuld laerdom anden forståelse for ikke bare spillet, men også livet uden for banen, når man skal have succes. Jeg kan huske en kamp, hvor jeg lader mig falde ude foran feltet et minut før tid, og vi så scorer til 2-1. Inde i omklaedningsrummet tager anføreren fat i mig og siger: ’Hvis du nogensinde gør det igen, kommer du aldrig til at spille en kamp mere for mit fodboldhold.’ De havde så meget aerekaerhed og ydmyghed for spillet, og hvis jeg havde vidst det som 16-årig, var jeg også kommet meget laengere som spiller. Der fandt jeg ud af, hvilke vaerdier der er vigtige som fodboldspiller.«
»Hvis vi rammer fra fem-seks stykker til otte-ni point, er jeg super tilfreds. Vi har nogle svaere kampe, så hvis vi kan have omkring 27 point efter 21 kampe, er vi vanvittigt stolte. At vi allerede har 21 er jo fuldstaendig surrealistisk i forhold til, at vi er oprykkere.«