ED AT BLI­VE 95

BT - - NYHEDER -

DØDSFALD på sin sa­ed­van­li­ge ind­tra­en­gen­de og over­be­vi­sen­de må­de, så man lod sig ri­ve lidt med af det, og na­e­sten tro­e­de på det. Han vir­ke­de lidt slidt, men el­lers i god form.

Grun­den til, at vi sad der i skul­p­tur­par­ken, som og­så er no­get, Brixtof­te fandt på, li­ge­som så man­ge an­dre ting i Farum, var sa­er­pra­e­get.

BT fyld­te 100 år 31. au­gust, og mi­ne che­fer var ful­de af go­de ide­er.

»Kan du ik­ke la­ve et in­ter­view med Pe­ter Brixtof­te til avi­sen på fød­sels­da­gen? Du har jo et godt for­hold til ham,« lød det fra en af dem.

Jo tak, det hav­de jeg må­ske nok. Men det var alt­så og­så BT, der ek­se­kve­re­de hans po­li­ti­ske en­de­ligt. Det var to af mi­ne kol­le­ger på avi­sen, der skrev den ar­ti­kel­se­rie, der ind­brag­te jour­na­li­ster­ne Cav­ling-pri­sen, BT stor ae­re og ha­e­der og Pe­ter Brixtof­te i alt fi­re års ube­tin­get fa­engsel, hvoraf han af­so­ne­de de to.

Man vil­le godt kun­ne for­stå, hvis Pe­ter Brixtof­te ik­ke gad med­vir­ke til at fejre avi­sens run­de fød­sels­dag.

Men så­dan var han ik­ke. Jeg fik en mail til­ba­ge to ti­mer ef­ter, at jeg hav­de skre­vet til ham. Det vil­le han ger­ne.

Må­ske vil­le han ger­ne vi­se, at han var oven­på igen, og at avi­sens af­slø­rin­ger til­ba­ge i 2002 og fa­engsels­op­hol­det ik­ke hav­de kna­ek­ket ham. Må­ske var hans trang til at kom­me i avi­sen med hold­nin­ger til alt fra lan­dets øko­no­mi til ud­la­en­din­gepo­li­tik­ken stør­re end hans vre­de over, at et par jour­na­li­ster på en for­mid­dags­a­vis kun­ne va­el­te he­le det kort­hus, han hav­de byg­get op i Farum un­der ind­ta­gel­se af sto­re ma­eng­der dyr rød­vin. Alt for sto­re ma­eng­der. Styr på al­ko­ho­len Da jeg tal­te med ham for ni uger si­den, for­kla­re­de han, at han hav­de styr på sit al­ko­ho­lind­tag. Han var ik­ke holdt op med at drik­ke, han drak sja­el­dent, men så til gen­ga­eld sto­re ma­eng­der.

»En gang imel­lem drik­ker jeg me­get, og så ta­ger jeg nog­le lan­ge pau­ser, så gen­nem­snit­tet er i or­den i for­hold til Sund­heds­sty­rel­sens an­be­fa­lin­ger. Man skal og­så pas­se me­re på, når man bli­ver ae­l­dre, det er jeg fuldt op­ma­er­k­som på,« sag­de han.

Jeg har kendt Pe­ter Brixtof­te i me­re end 20 år, og før det he­le ram­le­de, skrev jeg en del ar­tik­ler om, hvor godt det gik i Farum og om borg­meste­rens spa­en­den­de ide­er. Når man skul­le in­ter­viewe ham, blev der og­så da­ek­ket op, og han kun­ne fin­de på at sen­de kom­mu­nens em­beds­ma­end ud ef­ter me­re rød­vin til sig selv og jour­na­li­sten. Jeg bur­de ha­ve sagt nej tak, men det var an­dre ti­der den­gang, og al­ko­hol og smø­ger var en del af hver­da­gen for man­ge po­li­ti­ke­re og jour­na­li­ster. Brixtof­te var des­u­den no­get sa­er­ligt, og så la­en­ge det gik godt, var der ik­ke no­gen, der tog no­tits af det. ’Ven­stres kronj­u­vel’ Før det ram­le­de, var Pe­ter Brixtof­te en po­li­tik­kens guld­dreng. Det me­ste, han rør­te ved, blev en suc­ces. Han var den yng­ste cand. po­lit. no­gen­sin­de. Han var 22 år, da han var fa­er­di­g­ud­dan­net, og året ef­ter blev han med­lem af Fol­ke­tin­get, hvor han in­den la­en­ge blev en kon­kur­rent til An­ders Fogh Ras­mus­sen om rol­len som kron­prins i Ven­stre.

I ba­sen Farum op­byg­ge­de han en li­be­ral møn­ster­kom­mu­ne, som Lars Løk­ke Ras­mus­sen kald­te ’Ven­stres kronj­u­vel’. Han hav­de in­gen ar­bejds­løs­hed, al­le ud­la­en­din­ge var i ar­bej­de, og Ven­stre pra­le­de af ’Farum-mo­del­len’.

Han nå­e­de at ef­ter­føl­ge An­ders Fogh som skat­te­mi­ni­ster i Schlüters sid­ste re­ge­ring, og da An­ders Fogh blev for­mand i 1998, stil­le­de han op til na­est­for­mand­spo­sten, men tab­te til Lars Løk­ke. Kil­der i Ven­stre si­ger, at An­ders Fogh den­gang var fuld­sta­en­dig op­ta­get af én ting: Brixtof­te måt­te un­der in­gen om­sta­en­dig­he­der bli­ve na­est­for­mand. Hvis han blev det, vil­le An­ders Fogh sim­pelt­hen ik­ke va­e­re for­mand, for­tal­te han an­gi­ve­ligt an­dre i Ven­stre-top­pen den­gang. Så al­vor­ligt var det.

An­ders Fogh blev stats­mi­ni­ster i 2001, men Pe­ter Brixtof­te fik ik­ke en ene­ste ord­fø­rer­post el­ler ud­valgs­for­mand­spost, og året ef­ter ram­te skan­da­len. Fa­el­det af BT-af­slø­ring ’Drak for 150.000 på et døgn’ stod der på for­si­den af BT 6. fe­bru­ar 2002 ved si­den af et stort bil­le­de af Pe­ter Brixtof­te. ’Køb­te vin til 8.750 kr. pr. fla­ske,’ stod der med min­dre bog­sta­ver.

De van­vit­ti­ge vin­reg­nin­ger var kun ind­gan­gen til et end­nu stør­re hel­ve­de, avi­sen af­da­ek­ke­de lang­somt og ubøn­hør­ligt, som når man tra­ek­ker et pla­ster af mil­li­me­ter for mil­li­me­ter: Re­turkom­mis­sion, ulov­li­ge mil­li­onlån, ulov­lig sponsor­støt­te, over­skri­del­se af re­pra­e­sen­ta­tions­kon­to­en. Bå­de ved by­ret­ten og lands­ret­ten blev Brixtof­te idømt i alt fi­re års fa­engsel for groft man­datsvig, to år for hver sag.

Men han gav sig til at skri­ve bø­ger. Han skrev om fa­engs­let, han sad i, ’Mit Hor­se­rød’ og om den Ven­stre­for­mand han be­un­dre­de mest, Poul Hart­ling, i ’Hart­lings arv’. ’Jeg for­try­der ik­ke en skid’ Han fik en ny ka­e­re­ste, ef­ter at va­e­re ble­vet skilt fra døtre­nes mor, den mus­lim­ske Nad­ja Alim fra Egyp­ten, med job på Kuwaits kon­su­lat. Og de holdt sam­men til det sid­ste.

»Jeg for­try­der ik­ke en skid. Som hel­hed er jeg enormt stolt af de 20 år i Fol­ke­tin­get og som borg­me­ster. Jeg har god samvit­tig­hed, jeg har tre vel­fun­ge­ren­de børn, tre svi­ger­søn­ner, syv bør­ne­børn og en dej­lig ka­e­re­ste, jeg har va­e­ret sam­men med i 11 år, så hvad kan jeg for­lan­ge me­re,« sag­de Pe­ter Brixtof­te i in­ter­viewet med BT.

Pe­ter Brixtof­te var al­tid godt og spa­en­den­de sel­skab, og et par ti­mer med ham på Tan­te Ma­ren ved Farum Ho­ved­ga­de fløj af sted, og­så selv om bå­de eks-po­li­ti­ke­ren og jour­na­li­sten nu holdt sig til danskvand. Et lil­le ir­ri­ta­tions­mo­ment var, at når man mød­tes med Pe­ter Brixtof­te, skul­le man al­tid hø­re på lan­ge for­kla­rin­ger om hans uskyld:

»Rets­sa­gen var en pa­ro­di, og jeg bli­ver al­drig enig i den dom el­ler den jour­na­li­stik, der blev be­dre­vet. Det er no­get un­der­ligt no­get at bli­ve spa­er­ret in­de. Men jeg måt­te jo ind­ret­te mig ef­ter det. Og jeg er ble­vet be­hand­let ut­ro­lig godt af bå­de ind­sat­te og an­sat­te. Jeg har al­drig haft en kon­flikt med no­gen. Kom­mis­sio­nens rap­port er strå­len­de. Den har ko­stet 59 mio., og in­gen gi­der la­e­se den. Var den kom­met først, var der al­drig kom­met no­gen rets­sag. Der står or­dret i be­ret­nin­gen, at ’ef­ter af­hø­ring af 222 vid­ner står det uomt­vi­ste­ligt klart, at borg­meste­rens al­ko­hol­for­brug ik­ke har på­vir­ket hans vir­ke som borg­me­ster.’ Når jeg har det godt i dag, og har haft det godt i man­ge år, så er det for­di, jeg har god samvit­tig­hed,« sag­de han.

Uan­set dødsår­sag er der in­gen tvivl om, at man­ge års over­for­brug af al­ko­hol ta­ger hårdt på man­ge af krop­pens vi­ta­le or­ga­ner, selv om man ik­ke kun­ne se no­get på Pe­ter Brixtof­te, og han vir­ke­de fuld­sta­en­dig frisk i au­gust. Man kan gla­e­de sig over, at han fik nog­le go­de år, ef­ter at fa­engsels­dom­me­ne var af­so­net, sam­men med Nad­ja og i kon­takt med børn og bør­ne­børn. Men man­ge, der har kendt ham en­ten pri­vat el­ler pro­fes­sio­nelt, vil sav­ne ham. Det vil jeg og­så.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.