LOUISES LIV’

BT - - NYHEDER -

ka­em­per for at red­de Lou­i­se Borg­lits liv.

»’Nu ta­el­ler du ef­ter mig’ si­ger sy­geple­jer­sken til mig, og så pum­per jeg på hen­des bryst, ind­til jeg ud­bry­der: ’føj’, for det var li­ge­som at tryk­ke mi­ne ha­en­der ned i et driv­vå­dt og gen­nem­blødt hånd­kla­e­de. Jeg kig­ger på mi­ne ha­en­der og op­da­ger … jeg er smurt ind i blod,« si­ger Mi­cha­el Hud­le­busch. Red­der­ne ta­ger over Fem mi­nut­ter ef­ter kom­mer to red­dere lø­ben­de hen til Mi­cha­el Hud­le­busch. De klip­per den vor­den­de mors oli­ven­grøn­ne regntøj op, og først her stop­per Mi­cha­el Hud­le­busch sin hjer­te­mas­sa­ge, og red­der­ne ta­ger over:

»Det før­ste, den ene red­der si­ger, er, at der er et stik­ma­er­ke i den ene bryst­vor­te og et me­re ne­de un­der hen­des ri­b­ben.«

Lou­i­se Borg­lit bli­ver er­kla­e­ret død på den vå­de jord i El­ver­par­ken. Re­sul­ta­tet af ob­duk­tio­nen er end­nu Nu ta­el­ler du ef­ter mig’ si­ger sy­geple­jer­sken til mig, og så pum­per jeg på hen­des bryst, ind­til jeg ud­bry­der: ’føj’, for det var li­ge­som at tryk­ke mi­ne ha­en­der ned i et driv­vå­dt og gen­nem­blødt hånd­kla­e­de ik­ke of­fent­lig­gjort og vil må­ske al­drig bli­ve det af po­li­ti­ma­es­si­ge år­sa­ger. Men alt ty­der på, at hun blev dra­ebt med fle­re kniv­stik. Først ef­ter fle­re ti­mer i par­ken kan Mi­cha­el Hud­le­busch gå hjem. Han bli­ver af­hørt og un­der­søgt af po­li­ti­et, men han har umid­del­bart ik­ke set ger­nings­man­den.

Vid­net be­skri­ver man­den i par­ken så­le­des:

28-30 år. Om­kring 180 cm høj •Tynd og spin­kel af byg­ning med mar­ke­ret og smalt an­sigt •Iført sort jak­ke med ha­et­te, sor­te buk­ser og mør­ke sko

Ha­et­ten på jak­ken hav­de man­den slå­et op, og han bar en sort ka­sket un­der jak­ken. Han forta­el­ler, hvor­dan ‘adre­na­li­nen pum­per rundt i krop­pen’ på ham, og hvor­dan han ik­ke kan fin­de ro:

»Da jeg kom­mer hjem, går jeg ud på ba­de­va­e­rel­set. Jeg vil va­ske mi­ne ha­en­der, men jeg kan sim­pelt­hen ik­ke få det af. Der er blod over det he­le. Mi­ne buk­ser, strøm­per, sko og un­der­buk­ser er va­e­det i blod.«

Vin­den er iskold den­ne dag i El­ver­par­ken, da BT mø­der Mi­cha­el Hud­le­busch. Han ryster af kul­de, og mens han forta­el­ler om en af­ten, han al­drig vil glem­me, ka­ster han si­ne ha­en­der frem for­an sig, som om han sta­dig kan se blo­det på dem.

»Jeg stod i fle­re ti­mer ne­de i par­ken med Louises blod på mi­ne ha­en­der. Først se­ne­re i TV-Avi­sen fin­der jeg ud af, at hun var gravid. Jeg kig­ger på min ko­ne, og der kna­ek­ker vi sim­pelt­hen sam­men og be­gyn­der at gra­e­de beg­ge to. Jeg har ka­em­pet for to, der lå jo og­så en lil­le én de­r­in­de i ma­ven på Lou­i­se,« si­ger Mi­cha­el Hud­le­busch.

• • •

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.