Mi­lie­far

BT - - KULTUR -

INTERVIEW Det kan godt va­e­re, at man­ge af BTs ae­l­dre la­e­se­re vil­le gå i en stor bue uden om Jes­per Hel­les, hvis de en sen nat­te­ti­me mød­te ham på Bal­lerup Sta­tion. Men den un­ge rap­per og san­ger, der li­ge nu hit­ter med ’Mon Ami’, for­sik­rer, at der ik­ke er no­get at va­e­re ban­ge for. Ha­et­te­trøj­en, den ta­et­te byg­ning og ka­sket­ten, der som re­gel er truk­ket godt ned, kun­ne må­ske godt sig­na­le­re bal­la­de. Men ’det er ba­re en uni­form’, si­ger Jes­per Hel­les.

»Li­ge­som ro­ck­fans går i slid­te cow­boy­buk­ser og la­e­derjak­ke og som de­res fora­el­dre må­ske gik i blom­stret flower-po­wer-tøj, så er ka­sket­ten, fri­su­ren og ha­et­te­trøj­en hip­hop-ge­ne­ra­tio­nens uni­form. Og in­den un­der er jeg li­ge­som al­le an­dre - helt al­min­de­lig.«

Sådan rent mu­si­kalsk er Jes­per Hel­les dog ik­ke som de fle­ste. Num­mer ét Ef­ter et so­lidt gen­nem­brud med rap­grup­pen Ka­li­ber, hvor Jes­per un­der nav­net Li­vid skrev tek­ster­ne og rap­pe­de, er han gå­et ud på egen hånd - so­lo. Og for­ny­lig top­pe­de Jes­per Hel­les den dan­ske hit­lis­te med san­gen ’Mon Ami’ - en hjem­meskre­vet hil­sen til al­le de ven­ner, der ik­ke var så hel­di­ge, som han selv.

Hvis den mod­ne BT-la­e­ser så­le­des hav­de mødt Jes­per Hel­les på sam­me Bal­lerup Sta­tion for ba­re ot­te år si­den, så hav­de de haft god grund til at und­gå ham.

Den­gang var Jes­per Hel­les en vred ung mand, der var godt i gang med at øde­la­eg­ge sit eget liv med stof­fer, druk og kri­mi­na­li­tet.

Li­vid nå­e­de at få fle­re dom­me for bå­de vold, narko­be­sid­del­se og ind­brud.

Og i dag hol­der han kun sig selv an­svar­lig. Sel­ver­ken­del­se »Jeg kom­mer af en rig­tig god fa­mi­lie. Beg­ge mi­ne fora­el­dre el­ske­de mig. Min far­far var så­gar ju­stits­mi­ni­ster. Og min mor­mor var som en ek­stra mor for mig,« si­ger Li­vid.

»Jo, jeg hav­de lav selv­til­lid. I sko­len føl­te jeg ik­ke rig­tig, jeg slog til. Og så blev jeg til­truk­ket af li­vet på ga­den. I sko­len blev jeg nu den, der mob­be­de, i ste­det for den, der blev mob­bet. Og så mi­ste­de jeg helt over­blik­ket. Mi­ne fora­el­dre vid­ste ik­ke, hvor galt det stod til. Selv­om de sik­kert un­dre­de sig lidt over, hvor­dan jeg fik råd til bå­de bil og lej­lig­hed.«

Hel­dig­vis op­da­ge­de Jes­per Hel­les, at han var god med ord ... rig­tig god. Først brug­te han det­te ta­lent til at snø­re si­ne sags­be­hand­le­re i kri­mi­nal­forsor­gen. Men snart be­gynd­te han at skri­ve dan­ske tek­ster, in­spi­re­ret af si­ne en­gel­ske og ame­ri­kan­ske for­bil­le­der. I 2012 vandt Jes­per Hel­les P3’s ’Kar­ri­e­re­ka­no­nen’ sam­men med grup­pen Ka­li­ber. Og si­den den­gang har han ik­ke én gang ta­enkt i kri­mi­nel­le ba­ner.

»Jeg har la­vet så me­get i mit tid­li­ge­re liv, jeg har dår­lig samvit­tig­hed over. Der­for er jeg og­så in­vol­ve­ret i fri­vil­ligt ar­bej­de, der hja­el­per voldsof­re og an­dre un­ge på den for­ker­te si­de af loven. Og én af de man­ge ting, jeg for­try­der, er, at jeg ik­ke be­gynd­te op­tu­ren tid­li­ge­re. Min mor­mor døde nem­lig i 2008 - før jeg fik vendt mit liv om. Hun og jeg var me­get ta­et på hin­an­den. Og jeg vil­le øn­ske, at hun kun­ne se, hvor godt det er gå­et si­den,« si­ger Jes­per Hel­les, der igen bru­ger mu­sik­ken som af­løb for si­ne fø­lel­ser.

Så­le­des hand­ler én af san­ge­ne fra det kom­men­de al­bum om for­hol­det til og sav­net af mor­moren.

»Den hed­der ’Se mig nu’. Og det vil­le jeg øn­ske, hun kun­ne. I dag er jeg far til en lil­le pi­ge på 18 må­ne­der. Jeg bor sam­men med min ka­e­re­ste, Rik­ke. Og det er hjer­teska­e­ren­de at ta­en­ke på, at min mor­mor døde i 2008 - den­gang jeg var al­ler­va­erst,« si­ger Jes­per Hel­les.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.