Sting ro­ck­er på tid­lig ju­le­ga­ve

BT - - KULTUR -

MUSIK

RO­CK­ER IGEN ’57th & 9th’ Ro­ck ***** *

al­bum­mets ene­ste lidt sva­ge sang. den før­ste sing­le ’I Can’t Stop Thin­king About You’. Her min­der bå­de me­lo­di og ak­kord-for­løb alt for me­get om ad­skil­li­ge gam­le Po­li­cesan­ge.

Men ef­ter gen­ne­m­ar­bej­de­de og in­spi­re­re­de san­ge som ’5000’, ’Down, Down, Down’ og ’One Fi­ne Day’ for­stum­mer al kri­tik. Og per­son­ligt nød jeg al­le­re­de fra før­ste gen­nem­lyt­ning hver en to­ne og hvert et ord på ’57the & 9th’.

Som lyt­ter fø­ler man sig des­u­den dybt respek­te­ret i Stings sel­skab. So­li­stens per­son­li­ge kva­li­tets­kon­trol er nem­lig uhørt striks i en bran­che, hvor det va­er­ste skrot of­te slip­per igen­nem nå­leø­jet. Og li­ge­som små nip af den fi­ne­ste vin for­nem­mer man, at Sting ik­ke ud­sen­der no­get, han ik­ke selv kan stå 100 pro­cent in­de for. Stil­le ro­ck In­ter­es­sant nok er sto­re de­le af ’57th & 9th’ på­fal­den­de af­da­em­pet. Men selv­om san­ge som ’If You Can’t Love Me’ og ’Is­hal­la’ sja­el­dent ha­e­ver sig over en af­da­em­pet sam­ta­le, så op­står ro­ck­en (for hjer­tet) i det oce­an af in­ten­se fø­lel­ser, der he­le ti­den bob­ler li­ge un­der over­fla­den.

På ’Pe­trol He­ad’ be­vi­ser Sting, at han sag­tens kan ro­cke på den gam­mel­dags må­de, uden at det går ud over me­lo­di­en el­ler tek­ster­ne. Stem­men er blot ble­vet end­nu me­re ud­tryks­fuld med al­de­ren. Og hvis Sting af én el­ler an­den år­sag gik på pen­sion nu, så vil­le den af­slut­ten­de bal­la­de ’Emp­ty Chair’ va­e­re et va­er­digt far­vel.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.