’Stop nu med at la­de som om, at vi er fal­det ned fra må­nen’

BT - - NYHEDER -

mod, em­pa­ti og gen­nem­sig­tig­hed langt vig­ti­ge­re for mig end par­tipo­li­ti­ske bry­de­kam­pe. Det er vig­tigt for mig, at ... man al­tid si­ger sand­he­den. Så glem­mer man hel­ler al­drig, hvad man har sagt. Og der­u­d­over er det enormt vig­tigt for mig, at jeg al­tid er den sam­me per­son og al­drig la­ver mig om el­ler for­stil­ler mig. Når jeg er den sam­me i ord og hand­ling som kam­me­rat, er­hvervs­mand, far og po­li­ti­ker – har jeg min in­te­gri­tet i be­hold og ved, at jeg er i ba­lan­ce med mig selv. Det vil jeg al­drig gå på kom­pro­mis med. Så hel­le­re gå ud af po­li­tik. Jeg har det me­get sva­ert med folk, der ... er utak­nem­me­li­ge og ned­la­den­de over for an­dre men­ne­sker. I sa­er­de­les­hed kan det gø­re mig ra­sen­de, hvis no­gen ned­gør el­ler gør grin med dem, der i for­vej­en er la­ve­re i hie­rar­ki­et end dem selv. Det kan va­e­re le­de­re, der ik­ke er de­res op­ga­ve vok­sen – el­ler per­so­ner i al al­min­de­lig­hed, som tan­ke­løst gør sig til på an­dres be­kost­ning. Det ko­ster ik­ke no­get at va­e­re respekt­fuld. Al­ter­na­ti­vet og Do­nald Trump har det til fa­el­les, at ... i Trumps til­fa­el­de har man­ge ame­ri­ka­ne­re følt sig så af­spo­re­de fra og fru­stre­re­de over det etab­le­re­de po­li­ti­ske sy­stem, at de har valgt al­ter­na­ti­vet til net­op det. I Al­ter­na­ti­vets til­fa­el­de op­le­ve­de vi ved val­get i 2015 at sva­re på det selv­sam­me ek­ko fra va­el­ger­ne her i Dan­mark, om end på et fuld­sta­en­dig an­det po­li­tisk fun­da­ment – og med en i mi­ne ører me­re pro­g­res­siv, til­lidsva­ek­ken­de og in­klu­de­ren­de stem­me. Li­ge nu er der en be­va­e­gel­se i ver­den mod ... di­gi­ta­li­se­ring og da­ta­ud­nyt­tel­se af en ka­li­ber, der gi­ver vo­res vi­den­sam­fund og tek­no­lo­gi­ske land­vin­din­ger vin­ger, hvis vi vil. Ba­lan­cen mel­lem ’højt at fly­ve’ og ’dybt at fal­de’ di­gi­talt for os som bor­ge­re og virk­som­he­der be­står bl.a. i at få skabt di­gi­ta­le sy­ste­mer, der ik­ke mun­der ud i mas­se­over­våg­ning og ha­ck­ing af per­son­da­ta. Det gør vi ved at in­ve­ste­re mas­sivt i Dan­marks frem­ti­di­ge rol­le som et in­nova­tivt og va­er­di­ska­ben­de land tek­no­lo­gisk – så vi får plus­ser på bå­de den sociale, mil­jø­ma­es­si­ge og øko­no­mi­ske bund­linje. Jeg vil­le øn­ske, jeg var bed­re til ... at spil­le mu­sik. Jeg får så stor gla­e­de af at lyt­te til mu­sik, om det så er der­hjem­me, un­der­vejs el­ler til en kon­cert, jeg skrå­ler med på sang. Jeg har f.eks. hørt me­get Depe­che Mo­de, Allan Ol­sen, Oa­sis, Whi­te Lies og se­ne­st Fol­ke­klub­ben, for at na­ev­ne nog­le. Det vil­le da va­e­re fan­ta­stisk, selv at kun­ne spil­le et in­stru­ment. Der kom­mer desva­er­re ba­re ik­ke så fa­bel­ag­tig lyd ud af en fod­bold. Jeg hå­ber der­for og­så, at mi­ne børn vil bli­ve in­spi­re­ret til at le­ge med mu­sik­ken og ud­for­ske in­stru­men­ter­ne. Den go­de stem­ning i et sel­skab får man ved at ... vil­le la­e­re hin­an­den at ken­de og tur­de ud­stil­le eg­ne fejl og mang­ler, imens snak­ken går og mu­sik­ken spil­ler. Hvis det er ved et mid­dags­sel­skab, så er det vig­tigt for mig, at det ik­ke er for stift el­ler for­melt. Jeg vil hel­le­re drik­ke af fla­sken og ta­le om det, der rø­rer mig, end jeg vil for-sma­ge vi­nen og smal­l­tal­ke hø­fligt. Det va­er­ste jeg har op­le­vet, var, da ... jeg i en pe­ri­o­de ar­bej­de­de så me­get som selv­sta­en­dig og sam­ti­dig hav­de to bi­job for at tje­ne nok pen­ge til at kun­ne få min for­ret­ning til at lø­be rundt og hol­de den pri­va­tø­ko­no­mi­ske snu­de over vand­skor­pen. Det var li­ge in­den, min ae­ld­ste søn blev født. Det trak ta­en­der ud i de år, at jeg vil­le nå vir­ke­lig langt og me­get på kort tid, men det har og­så la­ert mig, at jeg kan, hvad jeg vil – hvis jeg har hel­bre­det og ka­er­lig­he­den i be­hold. Jeg me­ner ik­ke, man skal vi­se to­le­ran­ce over­for ... løgn. Jeg kan til­gi­ve na­e­sten alt, men jeg vil ken­de sand­he­den og ha­ve til­lid til dem, jeg om­gås. El­lers er det spild af tid, liv og den ener­gi, jeg ger­ne vil bi­dra­ge med i de fa­el­les­ska­ber, jeg ind­går i. Apro­pos mit hår … så har det alt­så ik­ke no­get med en al­ter­na­tiv til­gang til po­li­tik at gø­re, at det er langt. Det fik der­i­mod frit spil, da jeg som stu­de­ren­de bo­e­de i Ita­li­en i 2004, nok mest af alt for­di jeg for­søg­te at lig­ne en ita­li­ensk fod­bold­spil­ler – og ja, nu ha­en­ger det ved, mod­sat fod­bold­kar­ri­e­ren. Mit po­li­ti­ske stå­sted skyl­des op­le­vel­ser i min barn­dom, f.eks, ... nej, ik­ke rig­tigt. Mit po­li­ti­ske stå­sted er et spørgs­mål om, hvor jeg ser mi­ne va­er­di­er som men­ne­ske, og ik­ke mindst mit po­si­ti­ve livs­syn, bedst re­pra­e­sen­te­ret. Jeg er ik­ke vild med par­tipo­li­tik, men jeg tror på den be­va­e­gel­se af va­er­di­er­ne i vo­res sam­fund, som vi i Al­ter­na­ti­vet sa­et­ter skub i. Og så igen, min mor og far har al­tid kra­e­vet op­rig­tig­hed, hen­syn­ta­gen og tro på tin­ge­ne

BLÅ BOG René Ga­de Mik­kel­sen, født 31. ja­nu­ar 1982. Fol­ke­tings­med­lem for Al­ter­na­ti­vet i Ve­stjyl­lands Stor­kreds fra 18. ju­ni 2015. Freds- og for­svarsord­fø­rer, er­hvervs- og iva­er­ksa­et­te­ri­o­rd­fø­rer, skat­ter og god for­de­lings­ord­fø­rer samt ord­fø­rer for it og di­gi­ta­le fri­heds­ret­tig­he­der. Kan­di­dat­stu­de­ren­de på film- og me­di­e­vi­den­skab, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet fra 2005 til 2006. Ba­chel­or i dansk og me­di­e­vi­den­skab, Aar­hus Uni­ver­si­tet fra 2001 til 2005. Ac­co­unt di­rector, Cre­u­na Dan­mark fra 2014 til 2015. Kun­de- og salgs­di­rek­tør, TM Part­ner A/S fra 2013 til 2014. Kom­mu­ni­ka­tions­chef Sil­ke­borg IF In­vest A/S, fra 2011 til 2012. Si­de­lø­ben­de iva­er­ksa­et­ter og kom­mu­ni­ka­tions­rå­d­gi­ver i Dri­bling, Kom­mu­ni­ka­tions­par­ti­et, Pres­se­sy­ste­met og Re­ne­ga­de Le­a­ders­hip, fra 2006 til 2015. af mig, så må­ske er ki­men al­li­ge­vel lagt i barn­dom­men. Det var ret uhel­digt for mig, da ... jeg bra­end­te det af­gø­ren­de straf­fes­park i dren­ge­fi­na­len til Sta­toil Cup i Sil­ke­borg i midt-90er­ne. El­ler det var egent­lig ba­re elen­digt spar­ket – hvil­ket jeg da og­så har hørt for li­ge si­den fra nog­le af de ven­ner, der be­ty­der al­ler­mest for mig. Me­ner det ko­ste­de os en el­lers fin sports ta­ske i pra­e­mie – og se­ne­re hen utal­li­ge riv i min ly­ske, for­di jeg nu al­tid tord­ner til bol­den uden at for­sø­ge at pla­ce­re den. Det sid­der dybt, det her trau­me, kan du godt hø­re! Jeg vil ger­ne va­e­re kendt for at va­e­re ... én man kan sto­le et hund­re­de pro­cent på, li­ge­gyl­digt om man er ry­gen­de ue­nig el­ler fuld­sta­en­dig enig med mig i en gi­ven sag. Min selv­til­lid da­le­de til nul, da ... nej, jeg tror sim­pelt­hen, at jeg er ble­vet sendt hjem­me­fra af min bror og mi­ne fora­el­dre med så me­get ka­er­lig­hed, tak­nem­lig­hed og selv­til­lid, at den al­drig har ramt nul. Det hå­ber jeg og­så, at jeg kan gi­ve vi­de­re til mi­ne eg­ne børn. Jeg blev af­slø­ret i at ... spi­se fros­sen pe­ber­nød­de­dej gen­tag­ne gan­ge ved ju­le­tid, når dej­rul­ler­ne blev ta­get ud af fry­se­ren, og der plud­se­lig mang­le­de et par ba­ner. Der var in­gen straf, kun un­dren og ae­ng­stel­se om hvor­vidt det hav­de gi­vet mig ondt i ma­ven. Jeg tog fejl, da ... jeg fryg­te­de, at min hu­stru og jeg ik­ke fandt sam­men igen, ef­ter at vi som ung­dom­ska­e­re­ster hav­de va­e­ret va­ek fra hin­an­den i et par år. Den mest fan­ta­sti­ske fejl­slut­ning, og jeg gjor­de da og­så alt, hvad jeg kun­ne, for at få hen­de til­ba­ge. Og det lyk­ke­des. For at va­e­re et godt men­ne­ske, skal man ... va­e­re mod an­dre, som man øn­sker, de skal va­e­re mod en selv. Og så sy­nes jeg, at man skal in­si­ste­re på at bli­ve klo­ge­re he­le li­vet og al­drig stop­pe med at lyt­te til nye tan­ker. Jeg hav­de lyst til at ha­ev­ne mig, da ... jeg ik­ke fik en kon­trakt som ung­doms­fod­bold­spil­ler. Så da jeg og de an­dre ud­tag­ne fra klub­ben, der al­le hav­de få­et kon­trakt og tra­e­ning­s­tøj, skul­le til ud­ta­gel­ses­sta­ev­ne, tog jeg det mest la­se­de og sprag­le­de fod­boldtøj på til al­le tra­e­nings­sam­lin­ger­ne. Jeg sy­nes, det var enormt mo­digt og fra­ekt, men jeg er usik­ker på, om no­gen re­elt lag­de ma­er­ke til min lil­le ven­li­ge re­vo­lu­tion. Det va­er­ste må­l­tid, jeg har få­et, var ... den so­l­op­var­me­de og fer­men­te­re­de he­ste­ma­elk, som jeg sam­men med OSCE-de­le­ga­tio­nen fra Fol­ke­tin­get slu­bre­de i mig hos en no­ma­de­fa­mi­lie på en slet­te i Mongo­li­et, li­ge ef­ter jeg var ble­vet valgt ind sid­ste år. Smags­op­le­vel­sen blev top­pet af den tør­re­de he­ste­ma­elk, der blev ser­ve­ret som il­de­lug­ten­de sna­ck for at ful­den­de ube­ha­ge­lig­he­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.