Kultur Co­hen var klar til at dø

BT - - KULTUR -

kunst­ne­re som Jeff Buck­ley, Wil­lie Nel­son og Bob Dylan (li­ve). Og Bo­no fra den ir­ske grup­pe U2 kald­te Co­hen for ’vo­res Shel­ley, vo­res Ba­tes – vo­res klas­si­ske po­et’.

Ga­ven, som Leo­nard Co­hen ef­ter­la­der, er så­le­des gav­mild og evigt hold­bar. Og ik­ke ale­ne var Leo­nard Co­hen klar til at dø, Han var hel­ler ik­ke ban­ge for at dø.

Det for­tal­te den ca­na­di­ske po­et BTs repor­ter, da vi mød­tes i New York i 2012.

Re­li­gio­nen sad dybt i hans hjer­te. Fora­el­dre­ne hav­de li­ge si­den den tid­li­ge barn­dom i Mon­tre­al gi­vet Leo­nard lov til selv at be­stem­me, hvad og hvem han tro­e­de på. Og da jeg spurg­te, ’hvor­dan han kun­ne va­e­re så sik­ker’, sva­re­de han med sit var­me smil og en stil­le, knyt­tet na­e­ve imod bryst­kas­sen: »Jeg fø­ler det he­r­in­de.« Og selv­om hans eget liv of­te blev dik­te­ret af et rast­løst hjer­te og et til ti­der mørkt sind, så var det en af hans før­ste el­ske­re, Suzan­ne El­rod, der gav Leo­nard Co­hen dét an­ker, der holdt he­le li­vet, bør­ne­ne Lorca og Adam.

Bør­ne­ne, der beg­ge nå­e­de at ska­en­ke de­res far et bar­ne­barn, bor min­dre end 500 me­ter fra Co­hens be­sked­ne hjem i Los An­ge­les. Dat­te­ren Lorca bor så­gar på før­ste sal af det selv­sam­me hus, hvor Leo­nard Co­hen dø­de. Og søn­nen Adam Co­hen, der og­så selv er sangskri­ver og san­ger, hjalp sin far til at fa­er­dig­gø­re det 14. og sid­ste stu­di­e­al­bum ’You Want it Dar­ker’, der ud­kom for ba­re tre uger si­den.

Co­hens hel­bred var ble­vet så dår­ligt, at han fak­tisk hav­de op­gi­vet at fa­er­dig­gø­re pro­jek­tet. Og på al­bumcove­ret tak­ker han Adam med or­de­ne: ’Uden dig hav­de jeg al­drig kla­ret det’.

Og den fø­lel­se var gen­si­dig. Vå­ge­de over sin søn Da Adam Co­hen så­le­des end­te i ko­ma ef­ter en tra­fi­ku­lyk­ke i 1992, drop­pe­de fa­de­ren alt, hvad han hav­de i ha­en­der­ne, Og i de na­e­ste to må­ne­der flyt­te­de han sig ik­ke fra sen­ge­kan­ten på ho­spi­ta­let, hvor han vå­ge­de over sin søn.

I Syl­vie Sim­mons bog ’I’m Your Man’ forta­el­ler Adams mor, Suzan­ne El­rod:

»Jeg hav­de na­e­sten glemt, hvor­for jeg i sin tid var ble­vet fo­rel­sket i Leo­nard. Men da jeg så hans ka­er­lig­hed til Adam, kom jeg i tan­ke om det.«

Leo­nard Co­hen dø­de i sit hjem 7. novem­ber. Søn­nen Adam of­fent­lig­gjor­de nyhe­den nat­ten til i går. Der vil bli­ve af­holdt min­de­høj­ti­de­lig­hed i Los An­ge­les for Co­hens na­er­me­ste fa­mi­lie.

Hans me­lo­di­er var blå­to­ne­de og uforg­lem­me­li­ge, og hans tek­ster var på én gang gud­dom­me­ligt kom­plek­se og uen­de­ligt enk­le. Co­hen for­tal­te selv, at han op­rin­de­ligt hav­de skre­vet 50 vers til sit stør­ste hit ’Hal­le­lujah’. Og det tog fle­re år, før han kog­te det ned til de fem, vi kan hø­re på ’Va­rious Po­si­tions’. Bag­ka­ta­lo­get er fan­ta­stisk. Her er et bud på nog­le af hans bed­ste album:

Et sar­do­nisk mester­va­erk med gi­gan­ti­ske san­ge som ’Wai­ting For A Mira­c­le’, ’De­mo­cra­cy’ og ’The Fu­tu­re’. Ud­tryk som ’po­esi’ og ’me­lo­di­er i ver­dens­klas­se’ slår ik­ke en­gang til.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.