Tag mag­ten hver dag N

BT - - NOTER -

år jeg scrol­ler ned over min Fa­ce­book­va­eg, kan jeg se, at vi er be­kym­re­de. Me­re be­kym­re­de end en gen­nem­snits-ba­ge­dyst­dom­mer (og de er RET be­kym­re­de). For HVAD FAN­DEN SKER DER FOR AME­RI­KA­NER­NE?! Og end­nu va­er­re: Kan det ske for os? Kan vi fin­de på at va­el­ge den mest højtrå­ben­de po­pulist som stats­mi­ni­ster af ren og ska­er po­li­ti­ker­le­de? Ja, det kan vi da sag­tens. Ved de se­ne­ste fol­ke­tings­valg har pro­test­par­ti­er­ne få­et tons­vis af stem­mer. Pro­testak­ti­vis­men har vi kendt, si­den Jacob Hau­gaard kom i Fol­ke­tin­get, på at love me­re med­vind på cy­kel­sti­er­ne. Nu har ame­ri­ka­ner­ne så valgt en pra­esi­dent, der lover at hol­de im­mi­gran­ter ude med en mur og at ind­fø­re en øko­no­misk pro­tek­tio­nis­me, der øde­la­eg­ger al­le frem­skridt med fri­han­del­s­af­ta­ler­ne. Ver­den op­le­ver en ul­men­de util­freds­hed, og pro­testval­ge­ne hand­ler om, at vi va­el­ge­re er ble­vet tra­et­te af det etab­le­re­de. Der­for er vi til fals for folk, der rå­ber op om at: ’Det er for dår­ligt’. Vi bli­ver for­ført af de­res pro­vo­ke­ren­de ud­ta­lel­ser om, hvad de ik­ke vil, og glem­mer helt at spør­ge om, hvad de ger­ne vil, og hvor­dan det skal fo­re­gå. Der er in­gen, der er dum­me her. Ame­ri­ka­ner­ne er ik­ke dum­me. Pro­te­ster er ik­ke dum­me. Pro­te­ster er et tegn på, at no­get skal la­ves om. Men vi kan godt la­ve det om uden ’at va­el­te syste­met’. I Dan­mark har vi en unik mu­lig­hed for at få ind­fly­del­se, for­di vej­en til mag­ten er kort. Med vo­res små 6 mio. ind­byg­ge­re ken­der vi al­le sam­men hin­an­den med højst én mel­lem­mand imel­lem (’Six de­gre­es of se­pa­ra­tion’-te­o­ri­en, ud­vik­let af Stan­ley Mil­gram, Vi har et de­mo­kra­tisk sy­stem, der un­der­støt­tes af et ak­tivt for­e­nings­liv. Det er her, for­an­drin­ger skal ske. Det hand­ler ik­ke om re­vo­lu­tio­ner, det hand­ler om, at VI skal ta­ge an­svar, hvis vi vil for­bed­re vo­res liv og land. Jo ta­et­te­re man er på mag­ten, de­sto me­re ind­fly­del­se har man. Jo stør­re an­svar man ta­ger, des stør­re ind­blik får man i, hvad aen­drin­ger kra­e­ver. Man ser, hvor hurd­ler­ne for for­an­dring lig­ger, og bli­ver ik­ke på sam­me må­de for­ført af et bud­skab, der hed­der: ’Jeg vil ik­ke’. Er man vant til at ha­ve et me­dansvar, er man in­ter­es­se­ret i at fin­de ud af, hvor­dan man kan lø­se ud­for­drin­ger­ne. Man la­der sig ik­ke nø­je med at si­ge: ’Det er for dår­ligt’. I jo hø­je­re grad na­er­de­mo­kra­ti ta­ger an­svar for sam­fun­dets drift, des ta­et­te­re er be­folk­nin­gen på mag­ten. Ved lø­ben­de at ar­bej­de for for­an­drin­ger og for­bed­rin­ger la­der man sin stem­me bli­ve hørt. En fore­ning af in­ter­es­ser har let­te­re ved at kom­me igen­nem med si­ne bud­ska­ber, og de­lin­gen af vi­den in­den­for in­ter­es­se­fa­el­les­ska­bet gør det en­kel­te med­lem klo­ge­re og sta­er­ke­re. Fa­el­les­ska­ber­ne be­hø­ver ik­ke al­tid at va­e­re for­mel­le. Ba­re se hvor­dan vi, via de sociale me­di­er, fik la­krid­spi­ber­ne til­ba­ge i bu­tik­ker­ne. Vi har en gam­mel­dags tro på, at vi skal gå til me­di­er­ne for at bli­ve hørt. Men vi skal drop­pe den at­ti­tu­de og tak­ke de nye me­di­er for at gi­ve os en mu­lig­hed for at bli­ve hørt mel­lem val­ge­ne. Vi skal ba­re bru­ge de sociale me­di­er rig­tigt, så vi ik­ke ry­ger i ’pro­test-uden-me­dansvar-fa­el­den’. Når du li­ker et op­slag om, at der ik­ke er nok ju­le­hja­elp til de fat­ti­ge, så er det ik­ke nok, at du kom­men­te­rer: ’Det er for dår­ligt, sta­ten bur­de stram­me op,’ el­ler ’Kan de ik­ke ba­re sa­el­ge de­res tom­me fla­sker’. Brug et mi­nut på at ta­en­ke over, hvad du selv kan gø­re. Du kan f.eks. mel­de dig til en fore­ning, der støt­ter de ud­sat­te. El­ler du kan ind­gå i en grup­pe, der un­der­sø­ger sta­tens brug af ad­mi­ni­stra­tions­kro­ner. Der er for­e­nin­ger for det he­le. Og gi­der du ik­ke dét, så kan du stik­ke de fat­ti­ge en halv­tred­ser. Et li­ke hja­el­per IN­GEN. Fak­tisk vil jeg fo­re­slå, at hvis man brok­ker sig på Fa­ce­book uden at ta­ge an­svar, så skal man slås hårdt med en fros­sen po­r­re.

Tag mag­ten hver dag. Ik­ke ba­re en gang hvert fjer­de år, hvor du mod­stra­e­ben­de sa­et­ter dit kryds, for­di ’din po­li­ti­ker ik­ke for­står dig’. For gør vi dét, får vi et land, vi er til­fred­se med.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.