Dø­den la­e­rer os at va­el­ge

Den nor­ske la­e­ge Au­dun Myskja er nå­et frem til syv er­ken­del­ser, der går igen, når men­ne­sker står ved li­vets af­slut­ning. Al­le syv kan bru­ges som pej­le­ma­er­ker til et godt liv

BT - - TEMA -

GUIDE 1 Giv slip

Vi op­le­ver al­le ting, som ir­ri­te­rer os, el­ler som vi ae­r­grer os over. Hold ik­ke fast i ae­r­g­rel­ser og ir­ri­ta­tion, men øv dig i at gi­ve slip på dem.

Øvel­se

Spørg dig selv, om der er no­get, du har brug for at gi­ve slip på. Find det øjeblik i episo­den, som sid­der fast. Øje­blik­ket der har den sta­er­ke­ste emo­tio­nel­le lad­ning. Tra­ek bil­le­det og fø­lel­sen frem på en indån­ding og giv slip på en udån­ding. Lad tan­ker og fø­lel­ser kom­me frem, ind­til du ma­er­ker, at dét, du hol­der fast i, slip­per sit greb.

2 Vid, hvad der er vig­tigt

Und­gå at uva­e­sent­li­ge ting kom­mer til at fyl­de for me­get. Sortér di­ne op­le­vel­ser i to bun­ker: Va­e­sent­ligt og uva­e­sent­ligt. Be­ma­erk at me­get hav­ner i bun­ken ’glemt om 50 år’. Lad ik­ke dag­lig­dags ir­ri­ta­tio­ner som en p-bø­de fyl­de dit liv med ae­r­g­rel­se.

Øvel­se

Fo­re­stil dig, at du har få­et et halvt år at le­ve i. Spørg dig selv, hvad du vil aen­dre i dit nu­va­e­ren­de liv? Hvad vil du pri­o­ri­te­re for at ful­den­de den sid­ste tid?

3 Grib øje­blik­ket

I dø­de­ns na­er­va­er op­le­ver man­ge en ud­vi­del­se af tid og rum. I den­ne til­stand kan de gø­re sig fri af smer­ter, angst og pro­ble­mer. Ev­nen til in­tenst na­er­va­er er no­get, man kan tra­e­ne.

Øvel­se

Stop op. Tag en dyb og lang­som indån­ding og ma­erk, hvor­dan krop­pens in­dre rum åb­ner sig i al­le ret­nin­ger. Ånd lang­somt ud og ma­erk, at du tøm­mer dig for det, du ik­ke la­en­ge­re har brug for. Ud­før øvel­sen bå­de med luk­ke­de og åb­ne øj­ne og be­ma­erk for­skel­len i din op­le­vel­se.

4 Na­er det na­e­re

Når dø­den na­er­mer sig, ska­e­res det uva­e­sent­li­ge va­ek. In­teres­sen for ken­dis­ser og ak­tie­kur­ser for­svin­der. Det vig­ti­ge er de na­e­re re­la­tio­ner. Men va­nens magt er sta­erk – of­te over­dø­ver den vo­res ev­ne til at se dem, vi hol­der af.

Øvel­se

Se di­ne na­er­me­ste for dig en for en. Hvad vil­le du si­ge til hver en­kelt, hvis det var je­res sid­ste stund sam­men. Er der no­get uaf­slut­tet, du har brug for at ta­le om? Bliv be­vidst om de men­ne­sker, du hol­der af, og om hvor­dan du kan vi­se dem, at du hol­der af dem.

5 Sig ja til ska­eb­nen

Man­ge har en ka­er af­død, som de ik­ke nå­e­de at si­ge far­vel til. Men det er al­drig for sent. Lav ri­tu­a­ler, hvor du får af­slut­tet je­res for­hold. På sam­me må­de kan du ar­bej­de med an­dre uaf­slut­te­de si­tu­a­tio­ner i dit liv, som du har brug for at få sat punk­tum for.

Øvel­se

Tag fat i en si­tu­a­tion, du ik­ke fik af­slut­tet. Ta­end et stea­rin­lys og se for dig den, der er med i den uaf­slut­te­de si­tu­a­tion. Fo­re­stil dig et mø­de, hvor I beg­ge er åb­ne. Sig det, du har brug for at få sagt. Fo­re­stil dig, hvad den an­den vil­le si­ge. Fort­sa­et til du har fø­lel­sen af, at si­tu­a­tio­nen ’lan­der’.

6 Ba­er li­del­sen

I mø­det med dø­den (som i li­vet) mø­der vi ud­for­drin­ger og van­ske­lig­he­der. Ev­nen til at løf­te og for­vand­le det, der pi­ner os, va­ri­e­rer fra per­son til per­son, men kan tra­e­nes.

Øvel­se

Sa­et dig og find ro. Bliv op­ma­er­k­som på smer­ten el­ler de van­ske­li­ge fø­lel­ser. Giv dig lov til at fø­le dem fuldt ud. Prøv her­ef­ter at ud­vi­de din be­vidst­hed uden at prø­ve at aen­dre det, der pla­ger dig. Find et an­det ni­veau, uden­for smer­ten el­ler de ne­ga­ti­ve tan­ker, som er fyldt med fred. Lad pro­ble­met fyl­des med med­fø­lel­se og va­er til ste­de. Lad den van­ske­li­ge til­stand op­lø­se sig i et hav af med­fø­lel­se, som når en klump jord op­lø­ser sig i ha­vet.

7 Til­giv

Al­le op­le­ver kon­flik­ter og kon­fron­ta­tio­ner med an­dre men­ne­sker. Det kan va­e­re sva­ert at til­gi­ve, hvis man fø­ler sig trå­dt på el­ler svig­tet. Men det er en god ev­ne at kun­ne la­eg­ge be­gi­ven­he­der bag sig, til­gi­ve og kom­me vi­de­re.

Øvel­se

Tag fat i en epi­so­de, som du har sva­ert ved at til­gi­ve. Find den smer­te og li­del­se, som gør, at du ik­ke er i stand til at til­gi­ve. Ta­enk på al­le de tan­ker, fø­lel­ser og re­ak­tio­ner, der er for­bun­det med smer­ten. Fo­ku­ser på at va­el­ge til­gi­vel­se. Lad fø­lel­sen af at til­gi­ve fyl­de dig. Va­elg at la­eg­ge smer­ten bag dig. Fo­re­stil dig, at du sam­ler de grim­me bil­le­der, fø­lel­ser og tan­ker sam­men i en pak­ke og ka­ster den fra dig. Er du ik­ke pa­rat til at til­gi­ve i dag, så gen­tag øvel­sen en an­den dag.

• I mod­sæt­ning til en films­ce­ne kan dit liv ik­ke ta­ges om. Det er vig­tigt at få så me­get som mu­ligt ud af ti­den, mens vi er her. Følg di­ne drøm­me • Er du, hvor du ger­ne vil væ­re? Har du al­tid drømt om at bo på lan­det el­ler at ta­ge en an­den ud­dan­nel­se, bør du over­ve­je, om det rent fak­tisk kan la­de sig gø­re. Vær til ste­de • Nær­vær og op­mæk­son­hed bør ik­ke væ­re for­be­holdt sær­li­ge lej­lig­he­der. Øv dig i at væ­re til ste­de hver ene­ste dag. Læg mo­bi­len og gå en tur. Nyd sy­net af en smuk blomst el­ler vin­den i træ­er­ne Ind­før stun­der, hvor sam­ta­len er i høj­sæ­det uden for­styr­rel­ser som bim­len­de te­le­fo­ner og nyheds­op­da­te­rin­ger. Ud­vis be­tænksom­hed • Selv små hand­lin­ger kan gø­re stort ind­tryk og be­ri­ge et med­men­ne­skes liv. Ring til en god ven og spørg, hvor­dan det går, el­ler tag en ve­nin­de med ud at gå en tur. Sortér det uvig­ti­ge fra • Brug ti­den rig­tigt. Ser du de men­ne­sker, der be­ty­der no­get for dig, el­ler be­gra­ver du dig i ar­bej­de? Pri­o­ri­ter at væ­re sam­men med di­ne børn — at sam­les om et må­l­tid, hvor al­le har ta­le­tid, el­ler at se dem spil­le fod­bold og la­ve lek­tier.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.