’Jeg gjor­de mig sej‘

Som barn blev Dan­ni El­mo ud­sat for to seksu­el­le over­greb. Men skyld og skam fik ham til at tie om dem. Først som vok­sen har han få­et sat ord på de sva­e­re fø­lel­ser, han ik­ke tur­de de­le med nog­le

BT - - 180° -

vil­le man ha­ve for­talt så­dan no­get hjem­me hos si­ne fora­el­dre, men dem var jeg ble­vet fjer­net fra, og til­li­den var va­ek,« si­ger Dan­ni El­mo, der hver­ken hav­de lyst til at ta­le med si­ne fora­el­dre el­ler pa­e­da­go­ger, men ik­ke de­sto min­dre var i dyb kri­se over dét, der var sket.

Han bak­se­de med ek­si­sten­ti­el­le spørgs­mål, for hvem var han egent­lig? Han var kun li­ge be­gyndt at kys­se lidt, og op­le­vel­sen sat­te gang i en mas­se tan­ker om hans egen seksu­a­li­tet. Han var pla­get af skyld­fø­lel­se, for var det egent­lig hans egen skyld, når han ik­ke hav­de for­må­et at si­ge fra?

»No­get af det, der kør­te rundt i ho­ve­d­et, var, om jeg var ho­mo, for­di jeg ik­ke hav­de råbt og skre­get og sagt nej, men lod det ske,« forta­el­ler han.

»Jeg fik et enormt be­hov for at kom­me ud at sco­re en mas­se pi­ger for at be­vi­se for mig selv, at jeg ik­ke var ho­mo. Det føl­tes så for­budt, og jeg hav­de i den grad brug for at la­eg­ge af­stand til det enormt pin­li­ge fak­tum, at jeg hav­de va­e­ret sam­men med en an­den dreng. Jeg blev tvun­get til at ta­ge nog­le be­slut­nin­ger me­get tid­ligt i mit liv om, hvem jeg selv var,« si­ger Dan­ni El­mo.

I ti­den ef­ter over­gre­bet brug­te han sko­lens mu­sikrum rig­tig me­get. Han skru­e­de højt op for for­sta­er­ke­ren, ta­e­ske­de i trom­mer­ne og spil­le­de si­ne fø­lel­ser ud.

Blev hård

Men over­gre­bet aen­dre­de hans per­son­lig­hed. Dan­ni El­mo hav­de og­så tid­li­ge­re tum­let med stør­re ud­for­drin­ger end de fle­ste af si­ne ja­ev­nal­dren­de. Som en af de før­ste i Dan­mark fik han di­ag­no­sen ADHD på bør­ne­p­sy­ki­a­trisk af­de­ling i Her­ning og der­med en for­kla­ring på, hvor­for han til ti­der var en stor mund­fuld for an­dre men­ne­sker og gang på gang søg­te op­ma­er­k­som­hed på en uhen­sigts­ma­es­sig må­de. F.eks. når han dan­se­de for vildt til fa­mi­lie­fe­sten el­ler råb­te højt ad si­ne fora­el­dre og i det he­le ta­get fyld­te så me­get, at det var sva­ert for hans sø­sken­de at få til­ka­em­pet sig en plads i fa­mi­li­en.

Men på in­tet tids­punkt hav­de han tid­li­ge­re be­vidst for­søgt at spil­le sej – det gjor­de han nu.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.