Der er no­get galt med min al­der – el­ler med mig

BT - - NYHEDER -

JENS GAARDBO OG MORTEN PELCH SKRI­VER I BT SØNDAGSKLUMMEN

ma­end of­te drik­ker for me­get, så på det punkt er jeg ud­ma­er­ket syn­kro­ni­se­ret med min al­der. Der står og­så, at man med åre­ne kan få en del luft i ma­ven, og det pas­ser (men det har jeg nu haft, si­den jeg var 14).

Til gen­ga­eld står der og­så, at mi­dal­dren­de ma­end of­te an­skaf­fer sig spe­ci­al­de­sig­ne­de ka­jak­ker. Der er jeg ik­ke med. Det vil hel­ler ik­ke va­e­re gavn­ligt for mi­ne ha­e­mo­ri­der. Og så kan man la­e­se, at 60-åri­ge of­te er i bed­re hu­mør end dem på 45 – må­ske for­di man ik­ke la­en­ge­re har små børn, stress og jag om ører­ne. Det for­står jeg ik­ke helt. Jeg er tem­me­lig gna­ven og har ik­ke ta­enkt mig at la­ve om på det. Det er nu og­så be­syn­der­ligt, at al­der er ble­vet så­dan en be­sa­et­tel­se i vo­res kul­tur. An­dre ste­der ser man al­der på en an­den må­de. En stor eu­ro­pa­ei­sk un­der­sø­gel­se vi­ste for nog­le år si­den, at ung­dom­men ef­ter sven­sker­nes op­fat­tel­se slut­ter, når man er 35. Gra­e­ker­ne, der­i­mod, me­ner, at man er ung, til man fyl­der 52. Her­hjem­me fryg­ter dem på 18 at bli­ve 20. Dem på 25 skri­ger ved tan­ken om at run­de 30 – og så vi­de­re. Der er al­le mu­li­ge ud­gi­vel­ser om at bli­ve 40 og 50. Som om det var en syg­dom. Og det er jo ty­de­ligt, at man­ge iha­er­digt for­sø­ger at hol­de al­de­ren va­ek. Der bli­ver mo­tio­ne­ret og spist for­nuf­tigt i lan­ge ba­ner. Der bli­ver brugt cre­mer og hår­far­ve. Der skri­ves ar­tik­ler og bø­ger om den fan­ta­sti­ske til­va­e­rel­se som mi­dal­dren­de.

Det er alt sam­men ud­ma­er­ket, men jeg har jo alt­så to al­dre. Jeg kan det ene øje­blik fal­de gra­e­de­fa­er­dig i sta­ver over et nyt skud på fi­gen­tra­e­et ude i ha­ven – og det na­e­ste øje­blik va­e­re i gang med at sa­et­te per­son­lig re­kord i se­ri­ebøv­ser.

Tove Dit­lev­sen sag­de en­gang, at man­ge men­ne­sker al­drig rig­tigt bli­ver ja­ev­nal­dren­de med sig selv. Så må­ske er det ik­ke kun mig, der er ma­er­ke­lig. Og jeg må jo og­så in­drøm­me, at der er for­de­le ved det. Når jeg er til sel­skab, kan den 72-åri­ge fint sid­de og sam­ta­le om po­li­tik, rød­vin og kre­dit­for­e­nin­ger – li­ge ind­til den 32-åri­ge får så me­get at drik­ke, at han for­na­er­mer sin ir­ri­te­ren­de bord­da­me og ha­el­der øl ned i hen­des ka­va­ler­gang. På den må­de får jeg dob­belt så me­get ud af af­te­nen som al­le an­dre

Så må­ske skal jeg ba­re le­ve med mi­ne to al­dre. Så er jeg i det mind­ste ik­ke 60.

Og så kan man la­e­se, at 60-åri­ge of­te er i bed­re hu­mør end dem på 45. Det for­står jeg ik­ke helt. Jeg er tem­me­lig gna­ven

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.