Dan­ske kar­to­f­ler most af rø­de to­ma­ter

BT - - NYHEDER -

KNOLDESPARKERE En nyhed me­re skel­sa­et­ten­de end Trump, kli­ma­top­mø­der og Leo­nard Co­hens død, er gå­et for­bi dan­ske nyheds­hund­es na­e­ser. Det vi­ser sig, at to­ma­ten for før­ste gang no­gen­sin­de har over­ha­let kar­to­f­len som dan­sker­nes fo­re­truk­ne grønt­sag. Vi bru­ger med an­dre ord fle­re pen­ge på So­la­num lyco­per­si­cum end på So­la­num tu­be­rosum. Det vi­ser tal fra Coop, der står for små 40 pct. af dag­lig­va­re­hand­len i Dan­mark via bu­tik­ker­ne Ir­ma, Fak­ta, Brugs­en og Kvi­ck­ly. Coop op­gør det så­le­des: To­ma­ter (in­deks 100), kar­to­f­ler (in­deks 97), agur­ker (in­deks 51). Ta­el­ler man va­rer solgt sty­k­vis, vin­der ba­na­nen for­an øl­len. Den ta­ger vi en an­den gang.

De over­ra­sken­de fak­ta har stør­re im­pli­ka­tio­ner, end man umid­del­bart skul­le tro. Kar­to­f­len er, li­ge­som fri­ka­del­len og Kim Lar­sen, et sej­li­vet sym­bol på det at va­e­re dansk. Uag­tet af bå­de kar­to­f­len og to­ma­ten er frem­me­de va­es­ner bragt til Eu­ro­pa fra Sy­da­me­ri­ka.

Lek­tor Car­sten Sta­ge fra Aar­hus Uni­ver­si­tet for­sker i dansk iden­ti­tet. Han si­ger:

»Det un­der­stre­ger, at det at va­e­re dansk er en kon­struk­tion og me­re kom­plekst og pra­e­get af ik­ke-dan­ske im­pul­ser, end vi går og tror. Det si­ger no­get om for­hol­det mel­lem det, vi tror, er dansk, og så det, der sker ude i den dan­ske vir­ke­lig­hed.«

I Coop for­kla­rer ana­ly­se­chef Lars Aarup, hvor­for vi bru­ger fle­re pen­ge på to­ma­ter end på kar­to­f­ler. En af grun­de­ne er, at av­le­re har fora­ed­let to­ma­ter­ne. Vi kan i dag kø­be blom­me­to­ma­ter, cher­ryto­ma­ter, bøf­to­ma­ter, to­ma­ter på stil og me­get me­re. I mod­sa­et­ning til før, da to­ma­ter hav­de tyk­ke­re skal og var syr­li­ge­re. Sti­vel­se er ik­ke mo­der­ne »En an­den grund er, at kar­to­f­len har va­e­ret en ud­ska­eldt fø­de­va­re i man­ge år, for­di den er så sti­vel­ses­hol­dig. Og det er pro­te­in og pa­la­eo-kost, der er på mo­de i dag. Nu er det kød og kål og ik­ke ris og pas­ta og kar­to­f­ler.«

Iføl­ge Coops ana­ly­ser er det for­trins­vis ae­l­dre men­ne­sker, der hol­der fast i kar­to­f­len, hvor­i­mod en lands­da­ek­ken­de ten­dens er, at dan­sker­ne an­no 2016 kun ser­ve­rer kar­to­f­ler, når det skal va­e­re lidt fint.

»Kar­to­f­len er gå­et fra at va­e­re hver­dags­mad til at va­e­re we­e­ken­dog ga­estemad,« si­ger ana­ly­se­che­fen og for­kla­rer, at dan­sker­nes ma­du­ge er op­delt som føl­ger: Fra man­dag til tors­dag skal der ik­ke skra­el­les no­get. Det skal gå sta­er­kt. Lør­dag (den sto­re kar­tof­fel­dag) og søn­dag skra­el­ler vi kar­to­f­ler og får bed­re ud­ska­e­rin­ger af kød og fisk. Fre­dag de­les na­tio­nen i to: Nog­le gi­ver den gas med bøf­fer og rød­vin. An­dre hen­ter en pizza.

Iføl­ge iden­ti­tets­for­sker Car­sten Sta­ge kan man me­get vel fo­re­stil­le sig, at to­ma­ten om 50 år og­så vil va­e­re et sym­bol på dansk­hed.

»Den slags hi­sto­ri­er er go­de til at ka­ste grus i idéen om dansk­hed som no­get rent el­ler no­get, vi ved, hvad er. I vir­ke­lig­he­den er det me­get me­re kom­plekst, mud­ret og i be­va­e­gel­se.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.