Har du slå­et dit barn i dag …

BT - - DEBAT -

Om nog­le af de bank, jeg har ta­get imod, har va­e­ret fortjent? Sik­kert. El­ler i hvert fald ud fra sam­ti­dens norm, at man vel ik­ke tog syn­der­lig ska­de af et par på skri­net, hvis man ik­ke kun­ne op­fø­re sig or­dent­ligt. Som man ej hel­ler tog af at sid­de bag i bi­len uden sik­ker­heds­se­le, alt­så med­min­dre vi kør­te galt. Og hvis se­len el­lers hav­de va­e­ret der, kun­ne man al­li­ge­vel ik­ke se en hånd for sig og spa­en­de den, for­di ka­bi­nen var tyk af ci­ga­re­trøg fra for­sa­e­det.

HVAD ER PRO­BLE­MET? Helt sik­kert man­ge an­dre for­kla­rin­ger og fak­to­rer. Men in­gen und­skyld­nin­ger. For det er der jo ba­re ik­ke

RAESONNEMENTET HOL­DER INGENLUNDE la­en­ge­re. Hver­ken juri­disk el­ler moralsk. For nej, in­gen børn el­ler un­ge gør sig i dag fortjent til et par fla­de. Det bur­de ik­ke va­e­re og er ik­ke en far­bar vej for af­straf­fel­se el­ler ra­se­ri-ven­til. Punk­tum.

Det er det så åben­bart al­li­ge­vel. For en ny un­der­sø­gel­se fo­re­ta­get af Bør­ne­rå­det sam­men med DR vi­ser, at na­e­sten hvert tred­je barn i 7. klas­se bli­ver ud­sat for vold i hjem­met. He­le 29 pro­cent af 4.000 ads­purg­te børn har sva­ret, at de har op­le­vet at bli­ve ne­vet, re­vet i hå­ret, skub­bet, ru­sket, slå­et el­ler spar­ket mindst én gang der­hjem­me.

Son­drin­gen går mel­lem mild og Mads Fug­le­de grov vold. Slag og spark hø­rer un­der den grove form, men beg­ge de­le er i sa­gens na­tur uac­cep­tab­le. 10 pro­cent af bør­ne­ne i un­der­sø­gel­sen har va­e­ret ud­sat for det sid­ste. Det er man­ge. Og det bli­ver vi nødt til at ta­le om for at få det stop­pet. DEN MED CIGARETRØGEN var gi­vet­vis med­vir­ken­de til mit livs last. Må­ske. Øre­ta­e­ver­ne har ik­ke for­plan­tet sig til mi­ne eg­ne ha­en­der. Hel­dig­vis. Men kan man som vok­sen og fora­el­der gø­re sig så hel­lig, at man ik­ke har va­e­ret li­ge ved? Dre­vet ud på det let­te­re van­vids over­drev og li­ge på nip­pet til at vip­pe fra tan­ke til hand­ling? Sik­kert ik­ke. For­skel­len lig­ger na­tur­lig­vis i ik­ke at gø­re det. Ni­ve, ru­ske, skub­be, slå.

Og hvad er år­sags­sam­men­ha­en­ge­ne for de voks­ne, der ty­er til den fy­si­ske ud­vej – druk, stress el­ler skin­ger­høj ska­en­de­ri- og skils­mis­se­pro­cent? Helt sik­kert man­ge an­dre for­kla­rin­ger og fak­to­rer. Men in­gen und­skyld­nin­ger. For det er der jo ba­re ik­ke. SÅ HVAD SKAL vi stil­le op? Kol­lek­tiv el­ler slad­re­over­våg­nings­bok­se på par­cel­ler Kurt Lassen, og i lej­lig­he­der. Par­cel­ler en va­e­sent­lig po­in­te, for over­gre­be­ne sker i bå­de bed­re bor­ger­skab som i so­ci­alt be­la­ste­de sam­fundslag. Det gi­ver lidt sig selv med de pro­cen­ter. Og for en god or­dens skyld ik­ke en slags me­nings­må­ling med en sta­ti­stisk usik­ker­heds­m­ar­gin på tre pro­cent. Om tal­le­ne tip­pe­de den ene el­ler an­den vej, er li­ge­gyl­digt. Fa­cit er un­der al­le om­sta­en­dig­he­der alt, alt for højt. EJ AT FORGLEMME den men­tale el­ler psy­ko­lo­gi­ske vold, som hvert sjet­te barn i un­der­sø­gel­sen har op­le­vet. Hvor­dan man som vok­sen re­a­ge­rer i det rø­de felt … Jeg kan ik­ke und­si­ge mig for at sma­ek­ke en skab­slå­ge de­mon­stra­tivt hårdt i el­ler at rå­be hø­je­re end kom­mu­ne­gra­en­sen for at stand­se en kon­flikt vok­sen og børn imel­lem. El­ler for den sags skyld ind­le­de en for­na­er­met tavs­heds­krig.

Løs­nin­gen lig­ger ik­ke li­ge for. Jo, lad va­e­re med at slå el­ler ni­ve. Et an­det vig­tigt skridt på vej­en må va­e­re at an­er­ken­de tal­le­nes kon­klu­sion. Og igen: Ta­le om det – ude i det åb­ne rum …

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.