Pra­esi­dent Do­nald Trump

BT - - DEBAT -

Ba­re at skri­ve or­de­ne er ma­er­ke­ligt. Den­ne us­and­syn­li­ge kan­di­dat, der selv på valg­da­gen af si­ne eg­ne kampag­ne­folk blev reg­net som en me­get us­and­syn­lig vin­der, har net­op va­e­ret på be­søg i sin frem­ti­di­ge bo­lig for at få en slud­der med pra­esi­dent Oba­ma. Man kun­ne se på Oba­ma, at han og­så syn­tes det var ma­er­ke­ligt. For ik­ke at na­ev­ne Oba­mas stab, der syn­tes det var så ma­er­ke­ligt, at de lig­ne­de del­ta­ger­ne til de­res egen be­gra­vel­se.

HVAD ER PROBLEMET? En ting, der ik­ke er ma­er­ke­lig, er, hvis Trump på den­ne bag­grund kun kan over­ra­ske po­si­tivt

OBA­MA MEN­TE TID­LI­GE­RE om Trump, at han var de­ci­de­ret ueg­net til at le­de USA. Det var no­get med hans per­son­lig­hed. Trump men­te til gen­ga­eld – ind­til han for gan­ske ny­lig ik­ke men­te det la­en­ge­re – at Oba­ma slet ik­ke var ame­ri­ka­ner.

Nu sad de så her i Det Hvi­de Hus for rul­len­de ka­me­ra­er og for­tal­te he­le ver­den, at de hav­de stor respekt for hin­an­den. Det må ha­ve va­e­ret no­get af det mest apar­te, de to no­gen­sin­de har del­ta­get i.

Må­ske er det ba­re po­li­tik, der er ma­er­ke­ligt.

Trumps eg­ne me­nings­må­le­re gav ham 10 pro­cents mu­lig­hed for at vin­de val­get. Selv da de opju­ste­re­de de­res må­lin­ger ved at Karsten Ree over­dri­ve an­tal­let af for­ven­te­de hvi­de va­el­ge­re, lig­ne­de Trump en us­and­syn­lig vin­der. Men Trump tro­e­de selv, at han vil­le vin­de. Da han klok­ken 01 på valg­nat­ten holdt sin kampag­nes sid­ste ta­le i Mi­chi­gan, var me­re end 30.000 mødt op. Han har for­talt, at han ik­ke kun­ne få det til at pas­se med, at han ik­ke vil­le vin­de. Og Trump hav­de ret. ME­DI­ER­NE ER HUR­TIGT kom­met sig over val­gets ma­er­ke­li­ge re­sul­tat og er gå­et i selvsving over Trumps mu­li­ge ka­bi­net og den må­de, han har gi­vet si­ne børn cen­tra­le po­ster i den grup­pe, der skal be­sa­et­te de man­ge tu­sin­de po­ster, der kom­mer, når Oba­mas be­drø­ve­de føl­ge for­la­der USAs udø­ven­de magt.

Hvis man kan tro de an­tik­ke kil­der, så er­kla­e­re­de den ro­mer­ske kej­ser Ca­li­gu­la, at han var en le­ven­de gud og ud­pe­ge­de en he­st som kon­sul.

Det sva­rer me­get godt til den må­de, me­di­er­ne i USA da­ek­ker Trumps ind­t­og i Det Hvi­de Hus, hvil­ket er en slags ga­ran­ti for, at det ame­ri­kan­ske folk vil ta­ge godt imod Trumps nye ka­bi­net. Pro­gram­met ’60 Mi­nu­tes’ for­søg­te end­nu et ka­rak­ter­mord på Trump via den pas­sivt ag­gres­si­ve Les­lie Sta­hl. Vil man se, hvor galt det er fat med fair­ness i da­ek­nin­gen, så sam­men­lign even­tu­elt med ’60 Mi­nu­tes’ be­hand­ling af den nyvalg­te Oba­ma.

Oba­ma var Mes­si­as, Trump Ca­li­gu­la. DET ER, SOM om de ame­ri­kan­ske me­di­er på in­tet tids­punkt har fat­tet det me­dansvar, de har for Trumps suc­ces. Men der er vel in­tet ma­er­ke­ligt i, at man be­der de men­ne­sker, man sto­ler mest på – i Trumps til­fa­el­de si­ne børn – om at hja­el­pe sig? Og det kan vel hel­ler ik­ke un­dre, at de få, der loy­alt bak­ke­de op om Trump gen­nem en af de hår­de­ste valg­kam­pe no­gen­sin­de, vil bli­ve be­løn­net for en loy­a­li­tet, der vil­le ha­ve ko­stet dem de­res po­li­ti­ske frem­tid, hvis ik­ke Trump hav­de vun­det?

Men en ting, der ik­ke er ma­er­ke­lig, er, hvis Trump på den­ne bag­grund kun kan over­ra­ske po­si­tivt. Han skal ba­re la­de va­e­re med at va­e­re Ca­li­gu­la, hvil­ket er en stan­dard, de fle­ste kan le­ve op til.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.