Au­di-An­ders el­ler Ansvars-An­ders?

BT - - NYHEDER -

ANALYSE

Der var lagt op til en we­e­kend i Her­ning, hvor Ven­stres lands­mø­de nok vil­le hand­le om net­op ind­gå­e­de af­ta­ler, men i li­ge så høj grad om ar­ve­føl­gen i Ven­stre i ly­set af Li­be­ral Al­li­an­ces trus­sel mod re­ge­rin­gens liv. Men ef­ter stats­mi­ni­ste­rens ta­le i går stod det klart, at der fin­des en vej ud af kat­tepi­nen for re­ge­rin­gen, nem­lig en tre­klø­ver­re­ge­ring, hvor LA og K in­vi­te­res ind i re­ge­rings­sam­ar­bej­det. Ven­stre drog et let­tel­sens suk, K og LA kvit­te­re­de for in­vi­ta­tio­nen, og DF an­er­kend­te ana­ly­sen bag og så po­si­tivt på den nye si­tu­a­tion. Men kort tid ef­ter blev der ret­tet et skar­pt lys på An­ders Samu­el­sen, for så man på Au­di-An­ders el­ler Ansvars-An­ders?

Nog­le så det som et an­svar­ligt og lo­gisk tra­ek fra Li­be­ral Al­li­an­ce, an­dre så det som det ul­ti­ma­ti­ve ud­salg af højt be­sung­ne prin­cip­per. I sid­ste en­de er det par­tiets va­el­ge­re og le­del­sens ev­ne til at for­kla­re dem be­va­e­gel­ser­ne, som vil af­gø­re, om dom­men fal­der ud til den ene el­ler an­den si­de. Si­mon Emil Am­mitzbøll for­søg­te med hu­mor på Twit­ter, hvor han skrev: »Det vir­ker som om, at al­le dem, der har på­stå­et, at LA ik­ke vil ta­ge an­svar, plud­se­lig fryg­ter, at vi gør det.«

Men mon ik­ke det for­hol­der sig li­ge om­vendt. Dem, der men­te, at LA ik­ke for­stod re­al­po­li­tik, vil hyl­de dem for nu at ha­ve fun­det en an­den me­lo­di. Men dem, der tog et ul­ti­ma­tum for et ul­ti­ma­tum, fø­ler sig snydt af den plud­se­li­ge an­svar­lig­hed, som tid­li­ge­re blev for­ka­stet. Det var den­gang, LA sko­se­de dem, der tal­te om an­svar­lig­hed, med be­sked om, at de var gam­mel­dags og ik­ke for­stod mo­der­ne po­li­tik. El­ler ik­ke for­stod, at der var ta­le om va­er­dipo­li­tik fra LA. Den af­gø­ren­de for­skel for LA er, at før var det ’de an­dre’, som ik­ke for­stod dem. Nu er det ’de­res eg­ne’ - el­ler i hvert fald nog­le af dem.

Der skal ik­ke her­ske no­gen tvivl om, at et par­ti har me­re magt som del­ta­ger i en re­ge­ring end som støt­te­par­ti. Men det er ik­ke al­tid så syn­ligt og di­rek­te må­l­bart på re­sul­tat­si­den, som når man som støt­te­par­ti går til for­hand­lin­ger med ét klar krav. Så na­tur­lig­vis er det an­svar­ligt af LA at va­e­re pa­ra­te til at tra­e­de ind i en re­ge­ring. Na­tur­lig­vis er det an­svar­ligt at va­e­re pa­ra­te til at for­hand­le - til at gi­ve og ta­ge. Men det er ba­re ik­ke det, de selv har stil­let folk i ud­sigt. De har net­op skabt en for­vent­ning om, at hvor K har fejl­et, vil­le LA ha­ve mod og mands­hjer­te til at stå fast - ko­ste hvad det vil­le.

For det bor­ger­li­ge Dan­mark er det imid­ler­tid et til­tra­engt puste­rum, at LA til­sy­ne­la­den­de er i be­va­e­gel­se og at De Kon­ser­va­ti­ve og­så ger­ne vil i re­ge­ring igen.

In­ger Støj­berg for­kla­re­de det fint fra Ven­stres lands­mø­de, hvor hun sag­de, at det er sva­ert at lø­se en knu­de, når to par­ter tra­ek­ker i hver sin en­de, men nem­me­re, hvis de be­va­e­ger sig mod mid­ten. Man skal Den af­gø­ren­de for­skel for LA er, at før var det ’de an­dre’, som ik­ke for­stod dem. Nu er det ’de­res eg­ne’ dog be­ma­er­ke, at den ene part, nem­lig DF, sta­dig står stil­le. Det kan godt va­e­re, at de ik­ke tra­ek­ker i re­bet og va­el­ter he­le flok­ken, men de ser ik­ke ud til at be­va­e­ge sig mod mid­ten.

Nu ga­el­der det for stats­mi­ni­ste­ren om at få snø­ret sa­ek­ken, før LA får kol­de fød­der, men sam­ti­dig ik­ke få snø­ret den så hur­tigt og hårdt, at han får bun­det en ny gor­disk knu­de. Po­li­tisk kom­men­ta­tor

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.