Mi­ne døtre dø­de

BT - - NYHEDER -

IN­TER­VIEW som po­li­ti­ker vil­le jeg ik­ke ri­si­ke­re at bli­ve be­skyldt for at få ’med­li­den­heds­po­int’ på grund af en pri­vat sorg,« si­ger Hen­rik Dam Kri­sten­sen, der i dag sid­der i Fol­ke­tin­gets Pra­esi­di­um som 1. na­est­for­mand.

Han fyl­der 60 år til ja­nu­ar. Har va­e­ret ak­tiv i So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, si­den han var 16 år, hvor han og­så mød­te sit livs ud­kår­ne, Ben­te. Han kom i Fol­ke­tin­get før­ste gang i 1990 og blev mi­ni­ster før­ste gang i 1994. Var i spil som mu­lig for­mand for So­ci­al­de­mo­kra­ti­et ef­ter Nyrup, men sag­de nej. Den sto­re sorg Han har le­vet et liv i of­fent­lig­hed det me­ste af sit voks­ne liv, og al­li­ge­vel er det først nu, at of­fent­lig­he­den får ind­blik i hans sto­re sorg. Me­di­er­ne fik nys om tra­ge­di­en al­le­re­de, da han kom i Fol­ke­tin­get i 90er­ne, men har respek­te­ret, at han ik­ke vil­le forta­el­le om det. Men så kom for­fat­te­ren Bo Øst­lund og spurg­te, om han ik­ke vil­le med­vir­ke i en sam­ta­le­bog med mod­ne ma­end, der re­flek­te­rer over ’alt det, som ma­end nor­malt ik­ke ta­ler om, f.eks. dø­den’. Og li­ge dér føl­tes det rig­tigt at forta­el­le om det. Bo­gen er net­op ud­kom­met, og der­for har Hen­rik Dam Kri­sten­sen og­så sagt ja til at gi­ve det­te før­ste in­ter­view om det til BT. Hen­ri­et­te bli­ver født Vi er til­ba­ge i 70er­ne. Hen­rik vok­se­de op i Vor­bas­se, en lil­le by midt i Jyl­land, vest for Vej­le og øst for Blåvand, Som 16-årig var han ble­vet for­mand for DSU i Ri­be Amt, og der hav­de han og­så mødt Ben­te, der var et år yn­gre end ham. Hen­ri­et­te gra­ed me­get, og det stod tid­ligt klart, at der var et el­ler an­det i vej­en. Hun dø­de, da hun var syv uger gam­mel Hun bo­e­de i Aar­hus, hvor hun var vok­set op. Hun gik ud af sko­len i som­me­ren 1975, og in­den jul var hun gravid. Hen­rik fik ar­bej­de hos en grønt­hand­ler i Aar­hus, hvor de flyt­te­de sam­men. De­res dat­ter Hen­ri­et­te blev født i au­gust 1976, og i lig­hed med an­dre førs­te­gangs­fora­el­dre var det en livs­be­gi­ven­hed fuld af usik­ker­hed på grund af det nye an­svar.

»Hen­ri­et­te gra­ed me­get, og det stod re­la­tivt tid­ligt klart, at der var et el­ler an­det i vej­en. Hun blev ind­lagt på Aar­hus Kom­mu­ne­ho­spi­tal, men la­e­ger­ne kun­ne ik­ke gi­ve os no­gen for­kla­ring. De ane­de ik­ke, hvad hun fej­l­e­de. Vi var så un­ge og for­stod in­gen­ting. Hun dø­de, da hun var syv uger gam­mel, og den ene­ste di­ag­no­se, hun ik­ke fik, var nok, at hun var død af al­der­dom,« si­ger Hen­rik Dam Kri­sten­sen i dag med et glimt i øjet.

Men den mang­len­de for­kla­ring var en ek­stra be­last­ning oven i sor­gen for de un­ge fora­el­dre.

»Hen­ri­et­tes død sat­te en mas­se tan­ker i gang, og vi var me­get på­vir­ke­de af det. Alt i Aar­hus min­de­de om, at vi hav­de mi­stet. Vi blev me­get ef­terta­enk­som­me, og ef­ter et styk­ke tid stod det klart, at vi hav­de brug for at skif­te spor. Ben­tes la­e­ge an­be­fa­le­de, at vi skul­le skyn­de os at få et barn me­re. Så­dan si­ger man of­te, men jeg tror, at det er no­get af det va­er­ste, man kan si­ge til no­gen, der li­ge har mi­stet et barn. Vi har selv al­drig gjort det si­den. Det ly­der som om, man si­ger ’pyt’ og ba­re kan er­stat­te et barn, og det kan man jo ik­ke. Det er no­get vås at si­ge. Jeg tror så­dan set, at der kan va­e­re no­get rig­tigt i det. Man skal ba­re ik­ke si­ge det til un­ge, føl­som­me fora­el­dre, der li­ge har mi­stet et barn.« Gravid igen Hen­rik og Ben­te valg­te at flyt­te fra Aar­hus til Vor­bas­se, hvor Hen­rik hav­de sin fa­mi­lie. Det var trygt og blev en ny be­gyn­del­se for dem. Han fik ar­bej­de ved po­stva­e­se­net i Vor­bas­se, og Ben­te blev an­sat på Vej­en Avis. Og så gik de i gang med at byg­ge de­res eget hus sam­men med Hen­riks far. Ram­mer­ne blev go­de og sta­bi­le. Ka­er­lig­he­den blom­stre­de mel­lem dem. Og så blev Ben­te gravid igen. De blev gift i april 1978, og dat­te­ren Sa­bri­na blev født sam­me år.

»Al­le var lyk­ke­li­ge og gla­de over, at vi ven­te­de barn igen. Men et el­ler an­det sted lu­re­de ang­sten hos Ben­te og mig på grund af vo­res for­hi­sto­rie med Hen­ri­et­te. Vi fryg­te­de en gen­ta­gel­se, men over­be­vi­ste os selv og hin­an­den om, at den­ne gang vil­le det gå godt. Det be­gynd­te godt med Sa­bri­na. Men så be­gynd­te det he­le at gen­ta­ge sig. Vi var hos vo­res fa­mi­li­ela­e­ge i Vor­bas­se med hen­de fle­re

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.