Git­te kaempede

BT - - NYHEDER -

DØDS­FALD Ulf Pil­gaards hu­stru Git­te Pilgaard dø­de for nog­le da­ge si­den som føl­ge af den uhel­bre­de­li­ge de­mens-syg­dom Hun­ting­tons chorea. Hun blev 69 år. »Det er selv­føl­ge­lig fuld­sta­en­dig uba­er­ligt. Og­så selv­om vi vid­ste, at Git­te hav­de en al­vor­lig og uhel­bre­de­lig syg­dom,« si­ger Ulf Pilgaard.

Selv­om den 76-åri­ge sku­e­spil­ler er hårdt ramt af hu­stru­ens døds­fald, er han fat­tet, og midt i sorgen over ta­bet af sin hu­stru har sku­e­spil­le­ren over­skud til at de­le sin sorg med of­fent­lig­he­den og ta­le med BT.

AEg­te­ska­bet mel­lem Ulf Pilgaard og Git­te Vi­be­ke Pilgaard har va­e­ret us­a­ed­van­ligt.

I en om­skif­te­lig og kra­e­ven­de bran­che, hvor der er langt fle­re skils­mis­ser end lang­tids­hold­ba­re for­hold, har Ulf Pilgaard holdt sam­men med sin Git­te. Gen­nem tykt og tyndt. I med­gang og mod­gang. Som det hed­der i det vi­el­ses­ri­tu­al, som Ulf Pilgaard la­er­te som helt ung, før han blev sku­e­spil­ler og la­e­ste te­o­lo­gi.

Ulf Pilgaard har al­drig lagt skjul på, at Git­te var hans sto­re kaerlighed. Og par­ret holdt sam­men i na­e­sten 50 år og har va­e­ret lyk­ke­ligt gift si­den 1970. Kun dø­den kun­ne skil­le dem ad. Og til det sid­ste in­si­ste­re­de Ulf Pilgaard på at pas­se sin hu­stru, så de kun­ne va­e­re sam­men i de­res hjem, ta­et ved stran­den i Hel­lerup, nord for Kø­ben­havn.

»Vi har va­e­ret gift i over 40 år, og hun skal ik­ke sen­des på ple­je­hjem, ba­re for­di hun er ble­vet syg. Vi er mand og ko­ne, og jeg vil ger­ne va­e­re der for hen­de,« sag­de han til BT i for­bin­del­se med sin selv­bi­o­gra­fi ’Mit liv som Ulf’ sid­ste år. Dø­den kom midt i tur­né Si­den Pil­gaards hu­stru fik kon­sta­te­ret, at hun hav­de ar­vet den fa­ta­le og sja­eld­ne syg­dom, der ram­mer til­fa­el­di­ge og vi­ta­le mo­to­ri­ske cen­tre i krop­pen på fle­re for­skel­li­ge må­der, har han stå­et ved hen­des si­de.

Sam­ti­dig har Pilgaard pas­set sit ar­bej­de upå­kla­ge­ligt, ved­hol­den­de og med sin sa­ed­van­li­ge pas­sion og indlevelse.

Som fast med­vir­ken­de re­kord­hol­der i Cir­kus­revy­en som­mer ef­ter som­mer og som sku­e­spil­ler med engagement på tv, film, te­a­ter el­ler på tur­né.

Ulf Pilgaard er så­le­des net­op nu midt i en lands­da­ek­ken­de tur­né sam­men med kol­le­ga­en Lis­bet Da­hl, hvor de to spil­ler ho­ved­rol­ler­ne i styk­ket ’Vo­res sen­som­mer’. Og Ulf Pilgaard hav­de be­søgt sin hu­stru på ho­spi­ta­let, få ti­mer før hun dø­de af et hjer­te­stop, forta­el­ler han til BT.

»Jeg hav­de li­ge be­søgt Git­te, der var kom­met på ho­spi­ta­let igen på grund af en in­fek­tion, kort før hun dø­de,« si­ger Ulf Pilgaard, der ha­ste­de til ho­spi­ta­let, da han fik be­ske­den om hu­stru­ens bort­gang.

»Jeg var der få ti­mer ef­ter, og jeg kun­ne al­li­ge­vel ik­ke ha­ve gjort no­get, for hun var va­ek om nat­ten, og dø­de fre­de­ligt uden smer­ter. Hun sov stil­le ind,« si­ger Ulf Pilgaard. Op­ti­mi­stisk til det sid­ste Han forta­el­ler, at selv­om de beg­ge vid­ste, at hun­ting­tons syg­dom var dø­de­lig, var in­gen af dem for­be­redt, da dø­den slog til.

»Det, der ken­de­teg­ne­de Git­te, var, at hun var op­ti­mi­stisk he­le vej­en igen­nem. Hun var livs­glad og tro­e­de på, at det nok skul­le gå. Det var hun emi­nent til. Og den op­ti­mi­sti­ske tro på, at det ik­ke var nu, fik hun og­så over­ført til mig. Så det sid­ste, jeg ta­enk­te, var, at hun skul­le dø,« si­ger Ulf Pilgaard. Han fort­sa­et­ter: »Jeg tror ae­r­ligt talt ik­ke, at hun selv var indstil­let på det. Hun blev ved med at figh­te for sit liv og ka­em­pe imod,« si­ger Ulf Pilgaard og forta­el­ler, at hans hu­stru før den sid­ste ind­la­eg­gel­se tid­li­ge­re hav­de gen­nem­gå­et nog­le stør­re ope­ra­tio­ner, men at hun var kom­met hjem igen, og hav­de få­et for­ny­et håb om fle­re go­de år med sin mand:

»På trods af at Git­te på det sid­ste hav­de va­e­ret igen­nem nog­le vold­somt sto­re ope­ra­tio­ner på Rigs­ho­spi­ta­let, så hav­de hun kla­ret det, og hav­de va­e­ret på genop­tra­e­ning i Gen­tof­te. Alt det hav­de gjort, at hun så lyst på frem­ti­den,« si­ger han.

Ulf Pilgaard for­kla­rer, at ’selv om hun hav­de den al­vor­li­ge syg­dom, og selv­om hun sad i en kø­re­stol, så hav­de hun en van­vit­tig ev­ne til at tro på, at det nok skul­le gå, og til at tro på li­vet. Og hun så he­le ti­den fremad.’

»Selv­om vi vid­ste, hvad det vil­le en­de med, blev vi ved med at tro på, at vi hav­de lidt me­re tid sam­men. Og ba­re det går godt nog­le da­ge, så tror man på, at vi må­ske har nog­le fle­re år sam­men. Men så­dan er det jo ba­re ik­ke,« si­ger Ulf Pilgaard, der sta­e­digt og stand­haf­tigt gen­nem na­e­sten 20 år med hu­stru­ens syg­dom har fast­holdt, at hun ik­ke skul­le på ple­je­hjem. For­be­red­te sig på ad­skil­lel­sen Det hav­de imid­ler­tid aen­dret sig ef­ter Git­tes sid­ste ind­la­eg­gel­ser:

»Vi hav­de talt om, at hun må­ske ik­ke kom hjem, og hun var indstil­let på, at hun skul­le ha­ve en ple­je­hjem­s­plads, hvor de kun­ne ta­ge sig af hen­de 24 ti­mer i døg­net. Den ska­eb­ne tog hun på sig, og det var sim­pelt­hen så im­po­ne­ren­de. Hidtil har jeg ta­get mig af Git­te og ind­ret­tet mit ar­bej­de ef­ter det, så jeg kun­ne va­e­re der for hen­de. Vi har så haft no­get hjem­me­hja­elp et par gan­ge om ugen, men el­lers har vi al­tid kla­ret den sam­men der­hjem­me. Man kan kla­re me­re, end man tror. Når man indstil­ler sig på det,« si­ger Ulf Pilgaard til BT. Git­te Vi­be­ke Pilgaard ef­ter­la­der sig sin mand og søn­ner­ne Mik­kel og Chri­sti­an og bli­ver bi­sat fra Mes­si­a­skir­ken i Char­lot­ten­lund på man­dag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.