En ond syg­dom

BT - - NYHEDER -

GEN-FEJL f.eks. en psy­ko­log,« si­ger over­la­e­gen.

Syg­dom­men er opkaldt ef­ter den ame­ri­kan­ske la­e­ge Ge­or­ge Hun­ting­ton. Hun­ting­ton, som var prak­ti­se­ren­de la­e­ge, be­skrev syg­dom­men i 1872. Hans kend­skab til pa­tien­ter i fle­re sla­egt­led gjor­de ham klar over, at det var en ar­ve­lig li­del­se. Og net­op det fak­tum gør syg­dom­men sa­er­lig ond:

»Det er me­get in­di­vi­du­elt, om folk vil vi­de, om de er ba­e­rer af ge­net, el­ler om de hel­le­re vil va­e­re uvi­den­de. Hvis man har børn af gen­ba­e­re­re, er der 50 pct. ri­si­ko for at ar­ve syg­dom­men,« si­ger Le­ne Wer­muth.

I for­bin­del­se med ud­gi­vel­sen af ’Mit liv som Ulf’ for­tal­te Ulf Pilgaard, at hver­ken bør­ne­bør­ne­ne el­ler par­rets to søn­ner, der beg­ge er i 40’er­ne, var ble­vet te­stet for den al­vor­li­ge syg­dom. Han og Git­te kryd­se­de fin­gre for, at de ik­ke har ar­vet ge­net, der ud­lø­ser hun­ting­tons syg­dom.

HUN­TING­TONS CHOREA Hjer­ne­syg­dom­men be­gyn­der of­test i al­de­ren 35-45 år med ur­e­gel­ma­es­si­ge, plud­se­ligt ka­sten­de be­va­e­gel­ser og en aen­dring af per­son­lig­hed og ad­fa­erd. Man kan f.eks. bli­ve ag­gres­siv el­ler til­ta­gen­de pas­siv. Symp­to­mer­ne til­ta­ger grad­vist, ledsa­get af de­mens, og fø­rer til sva­er in­va­li­di­tet. Hun­ting­ton ram­mer ca. 10 per­so­ner pr. 100.000. Ty­pisk er ri­si­ko­en for at ar­ve syg­dom­men 50 pro­cent, og fler­tal­let dør 10-15 år ef­ter ud­brud­det. Hun­ting­tons syg­dom er uhel­bre­de­lig, og me­di­cinsk be­hand­ling er ind­til vi­de­re kun lin­dren­de og symp­tom­da­em­pen­de.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.