’Jeg for­try­der al­le de gan­ge, jeg har sagt: Det går nok ik­ke, alt­så hvor jeg la­der mit han­di­cap be­gra­en­se mig’

BT - - NYHEDER -

IN­TER­VIEW mi­nut­ter at skif­te to dy­ner, to pu­der og la­gen. Før ulyk­ken vil­le det ha­ve ta­get 22 mi­nut­ter. Jeg bur­de si­ge und­skyld til ... min far, der nu er gå­et bort pga. lun­ge­kra­eft for tre år si­den, for al­le de gan­ge, jeg som et stort, snot­for­ka­e­let barn stod på go­kart­ba­nen og ik­ke kun­ne for­stå, vi ik­ke hav­de råd til ny­e­re da­ek el­ler en bed­re mo­tor li­ge­som de an­dre ri­ge kna­eg­te. Se­ne­re fandt jeg ud af, at han hav­de kørt os fra hus og hjem og brugt en mas­se pen­ge, vi ik­ke hav­de, og min mor og far hav­de ska­end­tes om ube­tal­te reg­nin­ger. Jeg var snot­for­ka­e­let. Hvis jeg sy­nes, mi­ne børn er uri­me­li­ge, ta­en­ker jeg: Godt jeg ik­ke var min egen far, for jeg var me­get va­er­re. Jo, han røg me­get. På en al­min­de­lig dag 40 ci­ga­ret­ter, og når jeg kør­te ra­es, røg han tre pak­ker Prin­ce, alt­så 60. Han ta­end­te den ene med den an­den he­le da­gen, når jeg kør­te DTC el­ler go­kart. Han blev 67. Jeg har al­drig ... rø­get me­re end én ci­ga­ret. Jeg gik i gang for tid­ligt og in­ha­le­re­de helt ned i lun­ger­ne og blev så syg, at jeg bra­ek­ke­de mig i fle­re ti­mer. Det var en hur­tig af­vaen­ning. Det gør mig glad, når ... jeg kan se, at min fa­mi­lie el­sker mig, når jeg kan se i øj­ne­ne på min ko­ne og mi­ne børn, at jeg har gjort dem gla­de helt ind i hjer­tet. Smer­te er no­get, man ... bi­der i sig, og hvis det gør rig­tig ondt et sted, kan man jo pri­se sig lyk­ke­lig for, at der er man­ge an­dre ste­der i krop­pen, hvor det gør min­dre ondt. Jeg har jo ner­ve­s­mer­ter, fan­toms­mer­ter, det fø­les tit som om, jeg sid­der med mi­ne fød­der i en spand isvand, men for mig er der ik­ke rig­tig no­get, der hed­der ’mel­de af­bud’, når jeg skal ar­bej­de. Det fø­les li­ge­som, da man var barn på ka­el­ke­bak­ken og ens ta­e­er var blåfros­ne, hvor det be­gyn­der at stik­ke. Det gør isa­er ondt nu, hvor vi snak­ker om det, tak for det! Jeg for­try­der ... al­le de gan­ge, jeg har sagt: ’Det går nok ik­ke’, alt­så hvor jeg la­der mit han­di­cap be­gra­en­se mig. Vi var på som­mer­fe­rie sid­ste år, og da sag­de jeg først, at jeg skul­le alt­så ik­ke i swim­m­ing­poo­len, men så køb­te vi en luft­madras og en ba­de­ring, og jeg hop­pe­de i. Det var fan­ta­stisk, og jeg fortrød al­le de gan­ge, jeg hav­de sagt, det var for be­sva­er­ligt. Jeg måt­te hur­tigt va­ek, da ... min søn stil­le­de op i en kon­kur­ren­ce i Eng­land med 70 un­ge go­kart­ta­len­ter, der skul­le kø­re ra­cer­bil. Man kun­ne vin­de 350.000 kr. til hja­elp til en sa­e­son i ra­cer­bil, og han var klart hur­tigst af dem al­le. Al­li­ge­vel blev han valgt fra i fi­na­len, hvor kun tre eng­la­en­de­re var med. Det var sim­pelt­hen ty­ve­ri ved højlys dag, de fa­vo­ri­se­re­de eg­ne lands­ma­end. Der skul­le jeg ba­re va­ek, in­den jeg gik i fja­e­set på dem. Jeg fik tå­rer i øj­ne­ne ... da jeg åb­ne­de en email, hvor der stod ’Con­gra­tu­la­tions. You can get the new 2017 Ford GT’. Det er kun 500 men­ne­sker i ver­den, der kan få lov til at kø­be det sam­lero­b­jekt, en ko­pi af den Ford, som vandt Le Mans sid­ste år. Den ko­ster 3,5 mio. kr., har over 600 hk og er la­vet til ga­de­brug. Og al­le kan få lov til at va­e­re pas­sa­ger i den, når der er bør­ne­can­cer sport­scar-event. Når det­te er i avi­sen lør­dag, er jeg ... i Ba­hrain og sid­der ved heg­net og hep­per på min søn No­ah på 14, der kø­rer om ver­dens­mester­ska­bet. Mi­ne for­vent­nin­ger er, at han gør sit ab­so­lut bed­ste. Om det ra­ek­ker til at vin­de VM, el­ler han bli­ver kørt af ba­nen, det ved jeg ik­ke. Han har li­ge vun­det sølv ved EM og er blandt de ti, der ser ud til at kun­ne vin­de VM. Jeg er mis­un­de­lig på ... mig selv, når jeg ser min ko­ne stå for­an mig og smi­le. Hold da ka­eft, det er godt gå­et det der, ta­en­ker jeg, når jeg ser hen­des be­un­dren­de blik. For at va­e­re en livskunst­ner skal man ... kun­ne sno sig på li­vets snørk­le­de og lum­ske ra­cer­ba­ne. Man skal kun­ne lidt af det he­le, kun­ne si­ge ja og nej, va­e­re ef­ter­gi­ven­de og til­gi­ven­de, men man skal og­så kun­ne va­e­re hård og ubarm­hjer­tig og ska­e­re folk fra en gang imel­lem. Det hand­ler og­så om, at man skal ha­ve prø­vet li­vet og ik­ke ba­re va­e­ret til­sku­er til det ved at la­e­se om an­dres liv. Jeg har fun­det ka­er­lig­he­den med ... min ko­ne num­mer tre, Ma­j­brit. Hvis man skul­le til VM i di­sci­pli­nen ’bryl­lup’, me­ner jeg selv, jeg har god er­fa­ring. Ma­j­brit og jeg har tre ae­g­te­ska­ber bag os til­sam­men. Det mest ir­ri­te­ren­de ved, at jeg ik­ke kan gå, er ... når min før­om­tal­te ko­ne har lagt slik­ket på an­den hyl­de, hvor jeg ik­ke kan nå op. El­ler når jeg hol­der på tan­ken og ser en an­den kun­ne va­ske fa­el­ge på bi­len, in­den han kø­rer ind i va­ske­hal­len. Det gad jeg godt kun­ne gø­re - uden at det tog 20 mi­nut­ter. Jeg kan ik­ke spil­le fod­bold, cyk­le ned på tan­ken ef­ter en is, spil­le stang­ten­nis el­ler sej­le ka­no. Men når jeg ta­ler med an­dre om det, går det op for mig, at det bru­ger an­dre nu hel­ler ik­ke så lang tid på. Høj fart gi­ver et ki­ck som i ... at få et stå­en­de bi­fald fra 200 men­ne­sker ef­ter et fored­rag. Når jeg har holdt et godt fored­rag, gi­ver det et rush og så er tu­ren fra Stru­er til Her­lev lidt kor­te­re. Jeg hav­de lyst til at ha­ev­ne mig ... når mi­ne børn bli­ver dril­let el­ler på an­den må­de gjort fortra­ed. Jeg sov dår­ligt, da ... det gik op for mig, at Do­nald Trump blev pra­esi­dent og kun­ne star­te Tred­je Ver­denskrig. Det var nu ik­ke for­di, jeg holdt med Hil­lary Cl­in­ton, men jeg hå­ber, de naeste gang får bragt Mi­chel­le Oba­ma i spil. Trump har ik­ke fortjent det em­be­de, han har så lidt ta­lent og så me­get skrup­pel­løs­hed. Jeg vil ger­ne hu­skes for at va­e­re ... ham, der var der for sin fa­mi­lie og an­dre, der fortjen­te det. Hvis jeg kan få man­ge gla­de smileys - li­ge­som når man går ud af en for­ret­ning som El-gi­gan­ten - når jeg skal va­ek her­fra, så er jeg til­freds. Og­så selv­om en en­kelt el­ler to af mi­ne gam­le kam­me­ra­ter og kon­kur­ren­ter fra DTC tryk­ker på sur smiley.

BLÅ BOG Ja­son Char­les Watt . Født 24. fe­bru­ar 1970. Far til tre børn. Dansk ra­cer­kø­rer, der fik sin de­but i mo­tor­sport­s­ver­de­nen som 10-årig i 1980. Han blev bl.a. dan­marks­me­ster i kar­ting i 1985 og nor­disk me­ster i 1986, og i 1990 delt­og han i VM i go­kart. Ef­ter 10 års kør­sel i go­kart skif­te­de Ja­son til For­mel-bi­ler i 1992, i For­mel Ford 1600 og 1800. Ja­son blev vin­ter­se­ri­e­me­ster i Eng­land i Vauxhall Lo­tus i året 1993 og blev ver­dens­me­ster i For­mel Ford i 1994 samt eu­ro­pa­me­ster i Opel Lo­tus i 1995. Han kør­te tre fan­ta­sti­ske sa­e­so­ner i For­mel 3000 1997-99, hvor­ef­ter en tragisk mo­tor­cy­ke­lu­lyk­ke sat­te en stop­per for hans in­ter­na­tio­na­le mo­tor­sport­skar­ri­e­re. Ef­ter fan­ta­stisk genop­tra­e­ning kør­te Ja­son Watt sig i 2002 frem til et dan­marks­mester­skab i DTC. Han blev sam­ti­dig den ene­ste i ver­den med han­di­cap, som har vun­det et na­tio­nalt mester­skab. I 2007 kør­te Ja­son for Team den Blå Avis sam­men med Jan Magnus­sen. Ud­gav i 2001 bo­gen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.