RY

BT - - NYHEDER -

vil ger­ne ha­ve, at der er no­get fø­de til hjer­nen og og­så ger­ne til fø­lel­ser­ne.«

»Vi stop­per tit op og ta­en­ker, at vi er me­get pri­vil­e­ge­re­de, for Ryt­te­ri­et gi­ver os jo en uaf­ha­en­gig­hed i det her sku­e­spil­fag, hvor der er så man­ge an­dre ting, der spil­ler ind i for­hold til, om man ek­sem­pel­vis får en rol­le og alt så­dan no­get,« si­ger Mar­tin Buch, der har en af­ta­le med Ras­mus om, at Ryt­te­ri­et er de­res ba­se, som de ven­der til­ba­ge til. Brug for pau­ser Men de har og­så brug for pau­ser fra mak­ker­ska­bet. For ik­ke at sli­de for me­get på hin­an­den og på kre­a­ti­vi­te­ten, og for at bli­ve ud­for­dret in­di­vi­du­elt, si­ger Bo­toft.

»Vi har beg­ge to lyst til at ha­ve en sku­e­spil­ler­kar­ri­e­re hver for sig ved si­den af. Vi el­sker det sam­ar­bej­de, vi har sam­men, og det vil vi ger­ne kun­ne bli­ve ved med. Men vi vil ik­ke sli­de det op og ri­si­ke­re at bli­ve tra­et­te Vi sø­ger blan­din­gen af al­voren, fø­lel­ser­ne, det gro­te­ske, ab­sur­de og det sjove. Det er det felt, vi sy­nes, det er sjovest at be­va­e­ge os rundt i af hin­an­den. For det er me­get in­tenst, når vi ar­bej­der sam­men. Hvad en­ten det er på tv el­ler på Bel­le­vue Te­a­te­ret, hvor vi har sat Ryt­te­ri­et op li­ve. Så vi la­eg­ger pau­ser ind.«

Mar­tin: »Ryt­te­ri­et har sin egen tid. Her er vi vo­res eg­ne en­tre­pre­nø­rer. Skri­ver det me­ste, spil­ler det me­ste og sy­nes no­get om al­ting.

Ras­mus: »Og blan­der os i klip­ning og mu­sik­valg, kostu­mer. Alt!«

Mar­tin: »Så når det er over­stå­et, så er vi tra­et­te og har brug for en pau­se. Det er en helt an­den di­sci­plin at mø­de op på en film­op­ta­gel­se el­ler et te­a­ter, hvor man har sin spe­ci­fik­ke rol­le, som man la­e­rer og så spil­ler. Det er et no­get min­dre an­svar, vi har, når vi bli­ver hy­ret til en op­ga­ve. Og det er vir­ke­lig skønt, så det ny­der vi beg­ge to,« si­ger Mar­tin Buch, der li­ge­som mak­ke­ren har haft fle­re sto­re rol­ler på film og fjern­syn, mens Ryt­te­ri­et har lig­get i dva­le.

Buch spil­le­de kam­mertje­ne­ren Kold i Hen­rik Ru­ben Genz’ fa­bel om søhel­ten Tor­denskjold sid­ste år, han hav­de ho­ved­rol­len i DRs tv-se­rie ’Ban­kerot’, og sam­men med Bo­toft hø­ste­de han ro­ser i Mik­kel Munk Fals skar­ptskår­ne dra­ma ’Swin­ger’ tid­li­ge­re på året.

Der­u­d­over har Ras­mus Bo­toft med­vir­ket i fle­re tv-se­ri­er og blandt an­det bril­le­ret som On­kel Erik i ’Min søsters børn og guld­gra­ver­ne’, haft en stør­re rol­le i Erik Clau­sens ’Men­ne­sker bli­ver spist’ og op­tra­e­der i en ba­e­ren­de rol­le som ra­dio­chef i TV2s kom­men­de se­rie ’Mercur’ til na­e­ste år.

Når man spør­ger dem, hvad der har va­e­ret den stør­ste ud­for­dring, be­der Mar­tin Buch om, at Ras­mus skal be­gyn­de:

»Ja, jeg ved det godt, for jeg var ud­for­dret big ti­me den­ne her som­mer. Jeg var gå­et vi­de­re fra en ca­sting i en ka­em­pe­stor tysk film, og selv­om jeg snak­ker ret godt tysk, så tro­e­de jeg ik­ke, at jeg fik den. Men det gjor­de jeg sgu, og så var der tre ugers op­ta­gel­ser i Ber­lin og to uger i København. Og der var jeg vir­ke­lig ud­for­dret. Det er det sva­e­re­ste, jeg har prø­vet hidtil, for­di jeg skul­le kon­cen­tre­re mig om at ta­le, hu­ske og for­stå alt på et an­det sprog,« si­ger Bo­toft om det ro­man­ti­ske dra­ma

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.