MIT NYE LIV5

Bør­ne­ne er flyt­tet hjem­me­fra, jobbet er nyt, og så bor hun for før­ste gang i man­ge år sam­men med sin mand. Helle Thor­ning-Sch­midt er be­gyndt på en frisk i Lon­don

BT - - SØNDAG - TEKST SØ­REN MOR­TEN­SEN | SMO@BT.DK FO­TO JENS NØRGAARD LARSEN

Vi kig­ger igen­nem den hal­våb­ne dør og ser fi­re men­ne­sker i da­em­pet sam­ta­le. Bag dem på va­eg­gen ha­en­ger et stort kort over Mid­del­ha­vet. »Her sid­der folk og sty­rer vo­res ind­sats for at red­de flygt­nin­ge fra at druk­ne på vej over ha­vet,« si­ger Helle Thor­ning-Sch­midt.

Hun vi­ser rundt på sin nye ar­bejds­plads i Sa­ve The Chil­dren In­ter­na­tio­nals ho­ved­kvar­ter i St. Vin­cent Hou­se, ta­et på Tra­fal­gar Squa­re i Lon­don. Det er et halvt år si­den, hun be­gynd­te som øver­ste chef for 25.000 an­sat­te i ver­dens før­en­de uaf­ha­en­gi­ge or­ga­ni­sa­tion for børn.

Jobbet in­de­ba­e­rer en del rej­se­ak­ti­vi­tet, men når hun er hjem­me, sty­rer hun or­ga­ni­sa­tio­nen fra sit skri­ve­bord i et hjør­ne af det åb­ne kon­tor­land­skab, hvor 200 kol­le­ger får he­le eta­gen til at sum­me af liv. Her sid­der man ta­et. Kon­tra­sten til de stil­ful­de de­sign­møb­ler i Stats­mi­ni­ste­ri­et, hvor hun sad i fi­re år, er stor.

»Jeg el­sker det her,« si­ger hun og forta­el­ler, at hun var i den si­tu­a­tion, at hun hav­de sagt far­vel til at va­e­re stats­mi­ni­ster og par­ti­for­mand og skul­le sa­et­te sig nye mål. Hun vil­le ik­ke va­e­re en for­hen­va­e­ren­de for­mand, der sid­der på ba­ge­ste ra­ek­ke i Fol­ke­tin­get og blan­der sig.

»Den slags har vi haft man­ge af, og det vil­le jeg ik­ke,« si­ger hun.

For et års tid si­den måt­te hun se jobbet som FN’s flygt­nin­ge­høj­kom­mis­sa­er gå til den ita­li­en­ske kar­ri­e­re­diplo­mat Fi­lip­po Gran­di. Så kon­tak­te­de Red Bar­net hen­de, og ef­ter en ra­ek­ke sam­ta­ler faldt tin­ge­ne på plads, så hun kun­ne be­gyn­de som CEO – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør – i april i år.

Helle Thor­ning-Sch­midt har nå­et me­re end de fle­ste. Hun var med­lem af Eu­ro­pa-Par­la­men­tet i fem år og med­lem af Fol­ke­tin­get dob­belt så la­en­ge. Hun blev for­mand for So­ci­al­de­mo­kra­ti­et på slo­ga­net ’Jeg kan slå An­ders Fogh’ og var stats­mi­ni­ster i fi­re år.

Kort vej fra be­slut­ning til hand­ling

In­den hun i som­me­ren 2015 sag­de far­vel til al­le po­ster­ne, af­le­ve­re­de hun So­ci­al­de­mo­kra­ti­et i en langt bed­re for­fat­ning, end hun modt­og det i. Med fle­re man­da­ter og fa­er­re fløj­kam­pe. Topjob­bet i Lon­don er et ven­de­punkt. Om et par uger fyl­der hun 50 år, og det er en god an­led­ning til at hø­re lidt om, hvor­dan det går med hen­des nye liv.

Hen­des in­ter­na­tio­na­le er­fa­ring som dansk stats­mi­ni­ster har spil­let en af­gø­ren­de rol­le for at hun fik jobbet. Men hun la­eg­ger ik­ke skjul på, at der er stor for­skel på at le­de en re­ge­ring, der er af­ha­en­gig af et of­te ustyr­ligt fol­ke­ting, og så at stå i spid­sen for en hu­ma­ni­ta­er or­ga­ni­sa­tion, der kun er sat i ver­den for at hja­el­pe børn.

Den kor­te tid fra be­slut­ning til hand­ling til- ta­ler hen­de. Ram­mer et jord­s­ka­elv Hai­ti, kan man va­e­re frem­me med nød­hja­elp på 72 ti­mer.

Red Bar­net er ik­ke no­gen lil­le bol­sje­bu­tik. Man har et bud­get på to mia. dol­lar og hja­el­per 60 mil­li­o­ner børn i 122 lan­de. Ale­ne i år har Red Bar­nets ski­be red­det 1.500 men­ne­sker fra at druk­ne i Mid­del­ha­vet.

De 200 var børn. Man­ge rej­ste ale­ne. I nog­le lan­de dri­ver man sko­ler, an­dre ste­der hja­el­per man ga­debørn og iva­er­ksa­et­ter kampag­ner mod ret­ten til at slå børn.

»Det har va­e­ret en stejl og hård la­e­rings­kur­ve på en sund må­de for mit ho­ved. Det har va­e­ret så godt. Jeg tror, det er sundt, at man midt­vejs i li­vet gi­ver sig selv en hel ny ud­for­dring. Og nye kol­le­ger. Det har va­e­ret vir­ke­lig sjovt og et enormt ven­de­punkt. Jeg var ked af det, da re­ge­rin­gen ik­ke kun­ne fort­sa­et­te, og da jeg var nødt til at tra­e­de til­ba­ge som stats­mi­ni­ster og par­ti­for­mand. Men så sat­te jeg det ene ben for­an det an­det og kom vi­de­re,« si­ger hun.

Har gre­bet mu­lig­he­der­ne

Kan man si­ge, at du har va­e­ret hel­dig i li­vet?

»Jeg fø­ler, at jeg har va­e­ret hel­dig og har tur­det ta­ge de chan­cer, jeg fik. Men det har ken­de­teg­net mit held, at jeg al­tid har va­e­ret me­get ar­bejd­s­om igen­nem he­le mit liv. Man skal ar­bej­de hårdt. Held er o.k., men det bli­ver kun rig­tig godt, hvis det er kom­bi­ne­ret med en mas­se flid og ar­bejds­om­hed. Man skal og­så si­ge ja til de mu­lig­he­der, der op­står. Og tur­de, selv om det ik­ke al­tid går så godt. Det skal man kun­ne rum­me. Jeg er god til at rej­se mig op igen, når jeg har mødt mod­gang i til­va­e­rel­sen,« si­ger hun. Er du sta­e­dig?

»Ja, jeg har en enorm in­dre sta­e­dig­hed, der gør, at jeg rej­ser mig op igen og godt kan li­de at se nye mu­lig­he­der,« si­ger hun med ef­ter­tryk.

Sta­e­dig­he­den kom­mer og­så til ud­tryk på en fi­nur­lig må­de. Si­den hun brød igen­nem i 1999 med sin chok­sejr over den langt me­re kend­te so­ci­al­de­mo­krat Jo­hn Iver­sen, hvil­ket gav hen­de en plads i Eu­ro­pa-Par­la­men­tet, har hun na­eg­tet at la­de sig fo­to­gra­fe­re bag­fra el­ler fra si­den i en sa­er­lig stats­mand­spo­si­tur med blik­ket vendt mod fjer­ne ho­ri­son­ter.

Ud med Step­hens ting

Så da fo­to­gra­fen spør­ger, om hun vil ven­de sig og kig­ge ud over Tra­fal­gar Squa­re, kom­mer sva­ret promp­te:

»Nej, det får du mig ik­ke til. Jeg kan ik­ke li­de så­dan nog­le drøm­me-bil­le­der. Jeg vil helst se ind i ka­me­ra­et.«

Helle Thor­ning-Sch­midt er flyt­tet ind hos sin mand, den 46-åri­ge bri­ti­ske po­li­ti­ker Stephen Kin­no­ck, i en min­dre lej­lig­hed i Qu­e­ens Park-kvar­te­ret i den nord­li­ge del af Lon­don. In­den han blev med­lem af det bri­ti­ske un­der­hus for La­bour, ar­bej­de­de han en del år som di­rek­tør i Schweiz og diplo­mat i Rusland. Of­te sås de kun i we­e­ken­den. Nu er Lon­don ram­men om de­res hver­dags­liv.

»Det er dej­ligt at bo sam­men med Ste­ve,« si­ger hun og kon­sta­te­rer tørt, at hun måt­te smi­de al­le Step­hens ting ud, da hun flyt­te­de ind. En stør­re lej­lig­hed står på øn­ske­sed­len, men dens slags ko­ster kas­sen i en in­ter­na­tio­nal me­tro­pol som Lon­don. Her får man ik­ke me­get for 15-20 mio. kr.

I åre­vis var par­rets lang­di­stan­ce-ae­g­te­skab gen­stand for un­dren i Dan­mark, og da Stephen Kin­no­ck stil­le­de op til par­la­mentsval­get i maj sid­ste år, spurg­te avi­sen The Gu­ar­di­an ham, om han ik­ke godt kun­ne for­stå, hvis folk syn­tes det var en un­der­lig må­de at ind­ret­te sig på.

»Jeg sy­nes, det er unikt. Jeg ved ik­ke, hvad et un­der­ligt liv er. Hvad er ’un­der­ligt’? Der er mil­li­o­ner og at­ter mil­li­o­ner for­skel­li­ge må­der at le­ve sit liv på, og jeg sy­nes, det er umu­ligt at va­er­disa­et­te må­den, som folk har be­stemt sig for at le­ve. Det er en be­slut­ning, de selv må ta­ge,« sag­de han til avi­sen.

I valg­di­strik­tet i we­e­ken­den

Og som han sag­de: »Hvad så med lang­turs­chauf­fø­rer, folk der ar­bej­der på olie­bo­re­p­lat­for­me og ud­send­te sol­da­ter?« Han hav­de da mødt man­ge men­ne­sker gen­nem åre­ne, der be­stred et in­ter­na­tio­nalt job og der­for kun så ae­g­te­fa­el­len, når det kun­ne la­de sig gø­re.

For­re­sten ag­te­de han at føl­ge den nor­ma­le ru­ti­ne for et med­lem af par­la­men­tet, nem­lig at ar­bej­de i West­min­ster fra man­dag til tors­dag og i valg­di­strik­tet Abe­ra­von i det syd­li­ge Wa­les i we­e­ken­den.

»Som­me­ti­der be­stem­mer vil­kå­re­ne, hvor­dan du skal le­ve, og så må man for­sø­ge at ind-

Jeg var ked af det, da re­ge­rin­gen ik­ke kun­ne fort­sa­et­te, og da jeg var nødt til at tra­e­de til­ba­ge som stats­mi­ni­ster og par­ti­for­mand. Men så sat­te jeg det ene ben for­an det an­det og kom vi­de­re

ret­te sig der­ef­ter. Så­dan har Helle og jeg al­tid gjort, og det vir­ker for os,« sag­de han til avi­sen om den­ne nye drej­ning i sit liv.

Det var den­gang, og nu er si­tu­a­tio­nen en lidt an­den, ef­ter at Helle Thor­ning-Sch­midt har skif­tet job. De to har gen­op­ta­get gam­le ven­ska­ber. Lan­ge ar­bejds­da­ge sa­et­ter dog gra­en­ser for, hvor me­get de kan so­ci­a­li­se­re. De kan godt fin­de på at spi­se sam­men i en af par­la­men­tets re­stau­ran­ter, hvis Stephen stem­mer sent, og hun el­sker at ud­for­ske by­en. Kvar­te­e­ne om­kring Ba­ker Stre­et og Covent Gar­den hø­rer til de fo­re­truk­ne.

Par­rets to døtre, 20-åri­ge Jo­han­na og 17-åri­ge Ca­mil­la, er ik­ke flyt­tet med. Jo­han­na er be­gyndt på uni­ver­si­te­tet i Cam­brid­ge. Stu­di­et er til­ret­telagt så­dan, at hun kan bli­ve bo­en­de i Dan­mark det me­ste af ti­den og har et kol­le­gie­va­e­rel­se til rå­dig­hed ved uni­ver­si­te­tet, når hun har fo­re­la­es­nin­ger.

Ca­mil­la er flyt­tet til Ita­li­en for at ta­ge en in­ter­na­tio­nal stu­den­terek­sa­men.

Så det er na­e­sten et ud­slag af ska­eb­nens iro­ni, at hen­des eg­ne børn fløj fra re­den, da hun be­gynd­te at red­de ver­dens børn.

»Her­ov­re ta­ler man om emp­ty ne­st syn­dro­met,« si­ger hun og sa­et­ter ord på, hvor hårdt den­ne ’tom re­de’-fø­lel­se har ramt hen­de.

»Det er en stor sorg i min hver­dag, at jeg ik­ke har bør­ne­ne hos mig. Men jeg må ac­cep­te­re, at de fik nog­le mu­lig­he­der, som de tog. Jeg har gå­et og spurgt: hvor er mi­ne børn. Jeg sav­ner dem rig­tig me­get. Jeg tror, det er no­get med, at når man selv når en vis al­der, når de og­så en vis al­der og vil ik­ke bo sam­men med de­res fora­el­dre,« si­ger hun.

Blan­der sig ik­ke

Helle Thor­ning-Sch­midt af­slår ven­ligt, men be­stemt at ud­ta­le sig om bre­xit, Trump og So­ci­al­de­mo­kra­ti­et.

»Jeg føl­ger med i det he­le, men blan­der mig ik­ke. Jeg øn­sker Met­te Fre­de­rik­sen alt det bed­ste,« si­ger hun.

Hun føl­ger og­så le­ven­de med i bri­tisk po­li­tik og i La­bours in­dre par­ti­liv. Men igen. Det er ik­ke no­get, hun har en of­fent­lig me­ning om. Så­dan er vil­kå­re­ne, når man ar­bej­der i en glo­bal or­ga­ni­sa­tion, der ik­ke er par­tipo­li­tisk, la­der hun for­stå. Men be­slut­nin­gen er helt hen­des egen og ik­ke ud­stuk­ket fra oven, fra be­sty­rel­sen i Sa­ve The Chil­dren In­ter­na­tio­nal.

Sit po­li­ti­ske ef­ter­ma­e­le vil hun imid­ler­tid ger­ne knyt­te et par kom­men­ta­rer til.

»Når man ser på dansk po­li­tik nu, hvor ka­os har nå­et nye høj­der, sy­nes jeg, vi gjor­de det rig­tig godt med de par­la­men­ta­ri­ske mu­lig­he­der, vi hav­de. Det lyk­ke­des os at la­ve af­ta­ler hen over mid­ten. Det var vig­tigt for mig og godt for Dan­mark. Vi fik vendt al­le tal­le­ne til det po­si­ti­ve: øko­no­mi­en, va­ek­sten og le­dig­he­den. Det er jeg stolt af. Det mål af ka­os vi hav­de, er vand mod, hvad vi ser nu,« si­ger hun.

Val­get i ju­ni 2015, der gav S en man­dat­frem­gang på tre, er hun og­så stolt af. Det var det bed­ste re­sul­tat si­den 1998 og et brud på man­ge års til­ba­ge­gang for par­ti­et.

De før­ste man­ge må­ne­der i jobbet har va­e­ret pra­e­get af man­ge rej­ser. Helle Thor­ningS­ch­midt har be­søgt børn i flygt­nin­ge­lej­re i Gra­e­ken­land og Jor­dan, ga­debørn i In­di­en og set Red Bar­nets pro­jek­ter i lud­fat­ti­ge Etio­pi­en. Har al den elen­dig­hed på­vir­ket hen­de?

Enor­me frem­skridt

»Man kan me­get let bli­ve ked af det på bør­ne­nes veg­ne, men der er og­så me­get, der gi­ver håb om, at vi kan gø­re ver­den bed­re. Børn har få­et det me­get bed­re. De har al­drig va­e­re sun­de­re el­ler me­re vel­stå­en­de end i dag. Der er sket enor­me frem­skridt, men der er alt for man­ge børn på flugt. Alt for man­ge dør, før de er fyldt et år. Børn bli­ver diskri­mi­ne­ret, ale­ne for­di de til­hø­rer en be­stemt et­nisk grup­pe, en re­li­gion, el­ler for­di de er pi­ger. Der er mas­ser at gø­re. Tag for ek­sem­pel bør­ne­a­eg­te­ska­ber. Jo me­re jeg sa­et­ter mig ind i det, des va­er­re sy­nes jeg det er. Hvert sy­ven­de se­kund bli­ver en pi­ge un­der 15 år gif­tet bort. Hen­des mu­lig­he­der for at kla­re sig godt er rin­ge. Hen­des ri­si­ko for at dø i bar­sels­sen­gen øges mar­kant. Det ind­le­der så­dan en ond cir­kel,« si­ger hun.

Un­der en rej­se til In­di­en be­søg­te hun en in­disk lands­by, hvor Red Bar­net hja­el­per pi­ger til

Det er en stor sorg i min hver­dag, at jeg ik­ke har bør­ne­ne hos mig. Men jeg må ac­cep­te­re, at de fik nog­le mu­lig­he­der, som de tog

selv at ka­em­pe mod bør­ne­a­eg­te­ska­ber.

»Det er et spørgs­mål om at aen­dre en kul­tu­rel norm og få de kul­tu­rel­le le­de­re i de på­ga­el­den­de lan­de med på ide­en. Love­ne bør aen­dres i al­le lan­de. Jeg vil ger­ne ha­ve et glo­balt for­bud mod bør­ne­a­eg­te­ska­ber,« si­ger hun.

I som­mer vak­te det en vis op­sigt, at hun på en in­ter­na­tio­nal kon­fe­ren­ce slog til lyd for, at Eu­ro­pa godt kan ta­ge en mil­li­on flygt­nin­ge, hvis al­le lan­de løf­ter op­ga­ven i fa­el­les­skab.

Pres på gra­en­ser­ne

Flygt­nin­ge­pres­set mod Eu­ro­pas gra­en­ser har i høj grad på­vir­ket Red Bar­nets ar­bej­de.

»Vi føl­ger­ne flygt­nin­ge­ne he­le vej­en op. I Gra­e­ken­land har vi pro­teste­ret mod, at myn­dig­he­der­ne fa­engs­ler uledsa­ge­de flygt­nin­gebørn. Børn skal ik­ke sid­de bag lås og slå. Jeg ved godt, at det skyl­des, at Gra­e­ken­land er ble­vet fuld­sta­en­dig over­rum­plet af de man­ge flygt­nin­ge, men det gør det ik­ke me­re rig­tigt at spa­er­re børn in­de,« si­ger hun.

Ud­gangs­punk­tet er, at man al­tid ta­ger sig af de dår­ligst stil­le­de børn. Red Bar­net på­står ik­ke, at man kan aen­dre he­le ver­den, men man kan gø­re no­get for bør­ne­ne.

Hun har isa­er fo­kus på, at Red Bar­net bru­ger pen­ge­ne ef­fek­tivt. Or­ga­ni­sa­tio­nen har va­e­ret igen­nem en pro­ces, hvor den in­ter­na­tio­na­le over­byg­ning, som hun er chef for, er en pa­raply­or­ga­ni­sa­tion for Red Bar­net i al­le lan­de. Det har ta­get fem år at få det på plads, og det er nød­ven­digt he­le ti­den at trim­me al­le sy­ste­mer og ar­bejds­gan­ge for at und­gå spild at kost­bar tid og pen­ge.

Hun har in­gen pla­ner om at ven­de til­ba­ge til dansk po­li­tik. Om hun på et tids­punkt flyt­ter hjem, kan in­gen vi­de. I år skal ju­len fejres hos Kin­no­ck-fa­mi­li­en. Na­e­ste år hos hen­des mor i Is­høj.

»Man skal og­så si­ge ja til de mu­lig­he­der der op­står. Og tur­de, selv om det ik­ke al­tid går så godt,« si­ger Helle Thor­ning-Sch­midt.

FO­TO: MAR­TIN SYLVEST NI­EL­SEN

»Wow, det er fan­ta­stisk,« skrev BT over he­le for­si­den til det­te bil­le­de af Thor­ning i sin ga­de­dør. Sent om af­te­nen 15. sep­tem­ber 2011 fik Dan­mark sin før­ste kvin­de­li­ge stats­mi­ni­ster. Sej­ren var en ka­em­pe for­løs­ning. Hen­des nye re­ge­ring løb dog hur­tigt ind i pro­ble­mer. Mil­li­o­na­er­skat­ten og be­ta­lings­rin­gen måt­te op­gi­ves, va­el­ger­ne kla­ge­de over brud­te valg­løf­ter, og halvvejs i valg­pe­ri­o­den trak SF sig fra re­ge­rin­gen ef­ter ue­nig­hed om sal­get af Dong-ak­tier til Gold­man Sa­chs.

FO­TO: JAKOB BOSERUP

I 1999 slog den helt ukend­te Helle Thor­ning-Sch­midt ve­te­ra­nen Jo­hn Iver­sen med søl­le 38 stem­mer og blev med­lem af Eu­ro­pa-Par­la­men­tet for So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne. For Jo­hn Iver­sen var det af­slut­nin­gen på en 14 år lang kar­ri­e­re. For hen­de ind­led­nin­gen til en ny. Her stem­mer hun sam­men med man­den Stephen Kin­no­ck og dat­te­ren Jo­han­na.

Jeg er god til at rej­se mig op igen, når jeg har mødt mod­gang i til­va­e­rel­sen,« si­ger Helle Thor­ning-Sch­midt.

FO­TO: THO­MAS LEKFELDT

Helle Thor­ning-Sch­midt an­kom­mer til valg­fest 18. ju­ni 2015 sam­men med sin mand Stephen Kin­no­ck og vin­ker til si­ne par­ti­fa­el­ler. Et par ti­mer se­ne­re, da stem­mer­ne var talt op, stod det klart, at hun hav­de tabt re­ge­rings­mag­ten. Et lys­punkt var, at hen­des par­ti gik tre man­da­ter frem. Da­gen ef­ter over­lod hun for­mand­spo­sten til Met­te Fre­de­rik­sen. Lars Løk­ke Ras­mus­sen snup­pe­de stats­mi­ni­ster­po­sten.

FO­TO: .LINDA KASTRUP

Stephen Kin­no­ck stil­le­de i maj 2015 op i den sik­re La­bour-kreds Abe­ra­von i stå­l­by­en Port Tal­bor i Wa­les og vandt. Un­der op­ta­el­lin­gen af stem­mer­ne hvi­ler dat­te­ren Jo­han­na sit ho­ved på mors skul­der. Fra den­ne da­to er Jo­han­nas far med­lem af det bri­ti­ske par­la­ment og hen­des mor med­lem af Fol­ke­tin­get samt stats­mi­ni­ster.

»Det er dej­ligt at bo sam­men med Ste­ve,« si­ger Helle Thor­ning-Sch­midt. Da hun flyt­te­de ind i lej­lig­he­den i Lon­don, måt­te hun dog smi­de al­le hans ting ud.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.