I ae­te­ren til det sid­ste

BT - - NYHEDER -

DØDS­FALD

For hvorfor bli­ver man som den­gang 65-årig ved, når man al­le­re­de har va­e­ret det me­ste af me­di­e­møl­len rundt: Bå­de i che­fre­dak­tør­sto­len på We­e­ken­da­vi­sen og fan­get af ka­me­ral­in­sen for­an Ca­pi­tol Hill i Was­hin­g­ton som DRs ud­send­te kor­re­spon­dent i USA. Gam­mel ge­ne­ral »For­di jeg sta­dig sy­nes, at det er sjovt. Jeg el­sker at forta­el­le og er en­ga­ge­ret i ti­dens spørgs­mål. Og jeg hol­der mig i øv­rigt højst sand­syn­ligt i li­ve ved det. Der er et ord­s­prog, der si­ger, at gam­le ge­ne­ra­ler ik­ke dør, de fa­der va­ek - og dem er jeg nok en af,« sag­de han den­gang til Ber­ling­s­ke.

Det lå el­lers ik­ke li­ge­frem i kor­te­ne, at dan­sker­ne skul­le ny­de godt af Frank Es­manns be­ret­nin­ger fra USA i slut 80er­ne og Tys­kland i pe­ri­o­den li­ge ef­ter mu­rens fald.

Pla­nen var nem­lig, at den un­ge kna­egt skul­le føl­ge i fa­de­ren, tøm­rer­me­ster Es­mann Jen­sens, fod­spor.

Men Frank Es­mann tog må­ske Hvis du ik­ke har mo­det til at stil­le dig op og si­ge: ’Så­dan, ka­e­re se­e­re, ha­en­ger ver­den sam­men’, så er du fa­er­dig som TVjour­na­list. In­tet va­erd sit livs stør­ste be­slut­ning, da han sprang fra la­e­re­plad­sen og i ste­det ud­dan­ne­de sig til jour­na­list på Jour­na­list­højsko­len i Aar­hus.

Han fik en ild­dåb som Ritzaus mand i Warszawa un­der den kol­de krig, og der­ef­ter gik det sta­er­kt.

Ber­ling­s­ke hen­te­de ham ind i hu­set i Pi­le­stra­e­de, hvor han ef­ter nog­le år blev che­fre­dak­tør for We­e­ken­da­vi­sen trods kun 37 år på ba­gen. Tvivl al­drig på dig selv Han var en mand med selv­til­lid, der, uden at pra­le, kend­te sit va­erd. Det er­ken­der han selv med et stort grin i 2004, da Ber­ling­s­ke spør­ger, om han al­tid har haft selv­til­lid.

»Som jour­na­list – spe­ci­elt på tv – kan du sim­pelt­hen ik­ke be­gå dig, hvis du tviv­ler på dig selv. Gang på gang bli­ver du bedt om at stil­le dig op og gi­ve 20 se­kun­ders bud på ver­dens gang. Og hvis du ik­ke har mo­det til at stil­le dig op og si­ge: ’Så­dan, ka­e­re se­e­re, ha­en­ger ver­den sam­men«, så er du fa­er­dig som tvjour­na­list. In­tet va­erd,’ sag­de Frank Es­mann den­gang.

Ud­over ra­dio, tv og avis­spal­ter har den nu af­dø­de jour­na­list og­så delt ud af si­ne er­fa­rin­ger i fle­re fag­bø­ger om isa­er uden­rigs- og sik­ker­heds­po­li­tik, li­ge­som han har skre­vet en se­rie af thril­le­re.

I 2000 skrev han bo­gen ’Dan­ske til­stan­de: om ra­cis­me og frem­med­had’ sam­men med sin ko­ne Sus­an­ne Ber­nth, der selv er jour­na­list og bl.a. var med ham i USA.

En en­kelt bog kun­ne han må­ske nok ha­ve va­e­ret for­u­den. I 2004 stod han som for­fat­ter til en stør­re bi­o­gra­fi om USAs le­gen­da­ri­ske uden­rigs­mi­ni­ster Hen­ry Kis­sin­ger.

Bo­gen blev be­skyldt for at va­e­re et plagi­at af en ame­ri­kansk for­fat­ters va­erk, og for­la­get trak bo­gen til­ba­ge.

Es­mann er­kend­te at ha­ve va­e­ret slø­set med sit no­te­ap­pa­rat, men be­skyld­nin­gen om plagi­at af­vi­ste han blankt.

»Jeg hø­rer til den sko­le, der fast­hol­der, at vi står på skul­dre­ne af hin­an­den,« og han for­sva­re­de sig med, at bo­gen var et styk­ke for­mid­lings­lit­te­ra­tur og slet ik­ke et re­sul­tat af et egent­ligt forsk­nings­ar­bej­de.

BLÅ BOG Jour­na­list bl.a. som che­fre­dak­tør på We­e­ken­da­vi­sen og DRs kor­re­spon­dent i USA og Ber­lin For­fat­ter til bå­de fag­bø­ger og fik­ti­ve thril­le­re bl.a. bo­gen ’Dan­ske til­stan­de: om ra­cis­me og frem­med­had’ (2000), som han skrev med sin ko­ne Sus­an­ne Ber­nth Blev i 2004 be­skyldt for plagi­at, da han skrev en stør­re bi­o­gra­fi om Hen­ry Kis­sin­ger Søn af en tøm­rer­me­ster og en hjem­me­gå­en­de mor Sprang selv fra en la­e­re­plads som tøm­rer for at bli­ve jour­na­list Gift med Sus­an­ne Ber­nth, der og­så er jour­na­list Bo­e­de ved sin død i Kø­ben­havn

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.