’Ar­bej­der­ne ved, at de har rø­ven på kom­fu­ret’

De fle­ste par­ti­er ta­ler til og om ar­bej­der­ne. De fa­er­re­ste ta­ler med dem

BT - - DEBAT -

Da jeg ar­bej­de­de som ung tøm­rer­s­vend, stem­te det over­va­el­den­de fler­tal af fag­for­e­nin­gens med­lem­mer på So­ci­al­de­mo­kra­ti­et el­ler ven­stre­fløj­en, i dag er det et min­dre­tal. Un­der­sø­gel­ser vi­ser hel­dig­vis, at ar­bej­der­ne fort­sat er ”rø­de” og so­li­da­ri­ske, når det kom­mer til for­de­lings­po­li­tik. Men centrum-ven­stres so­ci­a­le ba­sis har for­ryk­ket sig, og det er, som når de tek­to­ni­ske pla­der ram­ler sam­men. Det en­der med jord­s­ka­elv og vulka­nud­brud.

MAN­GE VA­EL­GE­RE HAR

få­et nye fa­vo­rit­ter blandt par­ti­er­ne. Overalt i den ve­st­li­ge ver­den støt­ter en del ar­bej­de­re par­ti­er, de tid­li­ge­re ik­ke kun­ne drøm­me om at stem­me på. Det gav Trump sej­ren i USA, og det har her­hjem­me ført til, at man­ge al­min­de­li­ge lø­n­ar­bej­de­re stem­mer på Dansk Fol­ke­par­ti og Ven­stre. Der er fle­re mar­kan­te år­sa­ger.

EN ER, AT

ar­bej­de­re er ble­vet so­cio­lo­gi­ens tru­e­de dy­reart i po­li­tik. Knap 70 pct. af be­folk­nin­gen har bag­grund som fag­la­er­te el­ler ufag­la­er­te, men fyl­der kun 18 pct. i Fol­ke­tin­get og en tredj edel af by­rå­de­ne. Det er gro­tesk, når et klart fler­tal af va­el­ger­ne sam­ti­dig øn­sker, at po­li­ti­ker­ne bed­re af­spej­ler be­folk­nin­gen. Al­li­ge­vel går det den vej, høn­se­ne skra­ber, nem­lig til­ba­ge. Hvis Fol­ke­tin­get hav­de sam­me so­ci­a­le sam­men­sa­et­ning som be­folk­nin­gen, er det sand­syn­ligt, at man­ge kam­pe vil­le ha­ve en let­te­re gang på jor­den: so­ci­al dum­ping, ef­ter­løn­nen, pen­sions­al­de­ren, vil­kår for ar­bejds­lø­se og mang­len på prak­tik­plad­ser. Fol­ke­tin­get har fi­ne ek­semp­ler på, at en aka­de­misk ud­dan­nel­se selv­føl­ge­lig ik­ke blo­ke­rer for at kun­ne le­ve sig ind i al­min­de­li­ge lø­n­ar­bej­de­res vil­kår.

MEN ALT FOR

man­ge po­li­ti­ke­re er ek­semp­ler på det mod­sat­te: ”Så­dan er det jo”. Hvis den sam­me ska­ev­hed i re­pra­e­sen­ta­tion slog igen­nem i for­hold til kvin­der el­ler un­ge, vil­le lan­det stå på den an­den en­de. Dag­bla­det Po­li­ti­ken vil­le ud­kom­me meds aer til­la eg, DR2 vil­le lav een ra­ek­ke helaf­tens ud­sen­del­ser, Po­li­tisk kant bli­ver på skift skre­vet af In­ger Støj­berg In­te­gra­tions­mi­ni­ster( V) Ul­rik Wil­bek Kom­mu­nal­po­li­ti­ker( V) Met­te Gjer­skov Tid­li­ge­re mi­ni­ster (S) Kar­sten Høn­ge Besk a ef tig el­ses or df .( S F) og al­le kom­men­ta­to­rer vil­le ana­ly­se­re det­te de­mo­kra­ti­ske un­der­skud. Men der sker ik­ke en snus, for hva’ fa­en’, det dre­jer sig jo ba­re om ar­bej­de­re.

EN AF MI­NE

be­kend­te, som hver dag ar­bej­der på byg­ge­plad­ser­ne, bru­ger of­te over­skrif­ten: ”Al­drig uden en fag­la­ert”. Den er in­spi­re­ret af kra­vet fra Al­ter­na­ti­vet, som ik­ke vil del­ta­ge i de­bat­ter uden kvin­der. Ide­en med over­skrif­ten er at sa­et­te spot­ly­set på den him­mel­rå­ben­de so­ci­a­le ska­ev­hed. Af­stan­den mel­lem to kvin­der, hvoraf den ene er ufag­la­ert og den an­den over­la­e­ge, er langt stør­re end mel­lem en kvin­de­lig og en mand­lig la­e­ge. Utryg­he­den om frem­ti­den for dan­ske va­er­di­er vil­le ik­ke kø­re så me­get af spo­ret, hvis kortud­dan­ne­de blev set og hørt. Hver­ken søn­derjy­der el­ler ar­bej­de­re er plud­se­lig ble­vet fjend­ske over for frem­me­de el­ler tos­se­de na­tio­na­li­ster. De vil så­ma­end ha­ve kon­trol over de­res eget liv og frem­tid. Og det er vel ik­ke for me­get for­langt?

AR­BEJ­DER­NE VED INSTINKTIVT,

at de har rø­ven på kom­fu­ret, og at reg­nin­gen en­der hos dem. Der­for gør de op­rør, når de fø­ler sig kørt over og luk­ket ude. De re­a­ge­rer på utryg­he­den, ulig­he­den, og at de er usyn­li­ge i po­li­tik. De or­ker ik­ke at se på fle­re løf­te­de pe­ge­fin­gre og vil ik­ke ac­cep­te­re slag med pe­gepin­de. De vil ik­ke fin­de sig i at bli­ve kaldt uop­ly­ste, pri­mi­ti­ve, frem­me­dang­ste og na­tio­na­li­sti­ske, når de så­ma­end ba­re i et hårdt ar­bejds­liv vil respek­te­res for de kul­tu­rel­le og klas­se­ma­es­si­ge va­er­di­er, som de ba­e­rer på.

’ ’ Der­for gør de op­rør, når de fø­ler sig kørt over el­ler luk­ket ude Kar­sten Høn­ge

Kar­sten Høn­ge Beska­ef­ti­gel­ses­ord­fø­rer (SF)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.