Ale­ne mod ver­dens tag

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

TIL TOPS Luf­ten er så tynd, at man dår­ligt kan tra­ek­ke vej­ret, og kul­den stram­mer lang­somt men sik­kert sit frost­bi­den­de greb i ha­en­der og fød­der. Du be­va­e­ger dig i en par­ral­lel­ver­den, hvor al­le di­ne eg­ne be­va­e­gel­ser fo­re­går i slo­w­mo­tion, og selv­om man i den re­ne at­mos­fa­e­re i 8.000 me­ters høj­de kan se så langt, at man kan for­nem­me jor­dens krum­ning, er tan­ker­ne kun ret­tet mod må­let: Top­pen af bjer­get. 27-åri­ge Ras­mus Kragh ken­der fra sin pro­fes­sio­nel­le kar­ri­e­re som bjerg­be­sti­ger til fø­lel­sen af at kla­tre rundt helt ale­ne på nog­le af ver­dens hø­je­ste tin­der. Han ken­der til var­men, der for­la­der ha­en­der og fød­der, for­di krop­pen pri­o­ri­te­rer at il­te blo­det i bry­stet, og han ken­der den sni­gen­de høj­de­sy­ge, der mel­der sin an­komst i form af ek­strem vold­som ho­ved­pi­ne og kval­me.

Al­li­ge­vel er Ras­mus Krags pas­sion at kla­tre – ale­ne og uden kun­stig ilt. Han kan li­de at mø­de bjer­get på na­tu­rens pra­e­mis­ser i den re­ne­ste form for kla­tring, og til april kul­mi­ne­rer hans in­ter­es­se for høj­der i den hid­ti­di­ge stør­ste ud­for­dring i kar­ri­e­ren, når ’Ver­dens Tag’ Mo­unt Eve­rest på 8.848 me­ter skal be­sti­ges. Pro­jek­tet hed­der ’Vi­borg på Top­pen’ og støt­tes af 16 for­skel­li­ge virk­som­he­der i Vi­borg, der har det til­fa­el­les, at de vil nå top­pen in­den for hvert de­res felt. Ras­mus Kragh på top­pen af Mo­unt Eve­rest er der­for per­so­ni­fi­ce­rin­gen af am­bi­tio­ner­ne i Vi­borg, der går på, at man kan op­nå sto­re ting, hvis man har mo­det og vilj­en.

Hver sa­e­son for­sø­ger hor­der af men­ne­sker at be­sti­ge Mo­unt Eve­rest, og om­trent 2.500 men­ne­sker har ind­til nu stå­et på top­pen af ver­dens hø­je­ste bjerg. Inds­na­ev­rer man fel­tet til dem, der har gjort det fra den sva­e­re nord­s­i­de ale­ne og uden brug af kun­stig ilt, svin­der tal­let til fa­er­re end ti. Og det er net­op det, Ras­mus Kragh vil for­sø­ge. Den før­ste dan­sker Lyk­kes det, bli­ver han den før­ste dan­sker til at stå på top­pen af bjer­get un­der de be­tin­gel­ser.

»Jeg sy­nes, det er fan­ta­stisk at få mu­lig­he­den for at kom­me derop, hvor det kun er få forundt at va­e­re ved egen kraft. Det, der ta­en­der mig ved at gø­re det ale­ne og uden ilt, er, at det er man­den mod bjer­get på na­tu­rens pra­e­mis­ser. Det er spa­en­den­de at se, hvor langt man kan pres­se sig men­talt og fy­sisk,« si­ger Ras­mus Kragh, der har sam­let si­ne vig­tig­ste er­fa­rin­ger til Mo­unt Eve­rest-eks­pe­di­tio­nen fra for­å­ret og ef­ter­å­ret. Her nå­e­de han top­pen på ver­dens sjet­te og ot­ten­de hø­je­ste bjerg, der beg­ge er over 8000 me­ter.

Eks­pe­di­tio­nen til Mo­unt Eve­rest for­ven­tes at nå sit kli­maks i da­ge­ne mel­lem 16. og 28. maj, som er den pe­ri­o­de, hvor vej­ret nor­malt er bedst. Her vil Ras­mus Kragh for­sø­ge at kla­tre de sid­ste om­trent 1.600 me­ter mod top­pen i et step for at und­gå for lang tid i den tyn­de luft, da det sli­der på krop­pens res­sour­cer og kan med­fø­re den fryg­te­de høj­de­sy­ge. Når han står på top­pen, skal han ta­ge et par sel­fies med det pla­stik­la­mi­ne­re­de skilt, hvor­på der står skre­vet ‘Vi­borg på top­pen’. Så skal han ny­de ud­sig­ten et par se­kun­der, indån­de den luft, kun få før ham har haft mu­lig­he­den for at få i lun­ger­ne, og så skal han el­lers ned. Top­pen er nem­lig kun den hal­ve rej­se.

»For hvert ene­ste mi­nut man bru­ger på top­pen i de høj­der, bli­ver det til­sva­ren­de hår­de­re at kom­me ned, og ri­si­ko­en for at du ik­ke kom­mer ned igen, bli­ver stør­re. Ens tan­ker kred­ser he­le ti­den om det fak­tum, at du har brugt langt over halv­de­len af di­ne res­sour­cer, men du er kun halvvejs.« Over 200 dødsfald Si­den men­ne­sker be­gynd­te at be­sti­ge Mo­unt Eve­rest i 1953, er over 200 men­ne­sker om­kom­met på bjer­get. Ras­mus Kragh er godt klar over fa­rer­ne ved eks­pe­di­tio­nen, som be­stemt ik­ke bli­ver fa­er­re af, at han kla­trer ale­ne uden kun­stig ilt.

»Selv­føl­ge­lig øger det ens respekt for bjer­get, at man ved, at folk ja­evn­ligt har mi­stet li­vet derop­pe, og det sker stort set hver sa­e­son i stør­re el­ler min­dre grad, men nøg­len til sik­ker­hed er for­be­re­del­se, og jeg har for­be­redt mig godt,« si­ger Ras­mus Kragh og for­kla­rer om de fa­re, han bli­ver ud­sat for i mø­det med bjer­get.

»Når man kla­trer uden ilt, bli­ver man lang­somt ud­mat­tet, og ens kra­ef­ter slip­per lang­somt op. Lige plud­se­lig ram­mer man mu­ren, hvor ens krop ik­ke kan ret me­get me­re, og så er det dumt at stå på top­pen af Mo­unt Eve­rest. Den ba­lan­ce kan va­e­re svaer at fin­de, for når du kla­trer i de høj­der, er du ude over den nor­ma­le smer­te­gra­en­se, og de sid­ste 50 pro­cent af vej­en er det ude­luk­ken­de vilj­en og det men­tale, der skal dri­ve dig opad,« si­ger Ras­mus Kragh.

Han skal in­den for­sø­get mod top­pen vaen­ne sin krop til høj­der­ne, og der­for skal han bru­ge de før­ste 30-40 da­ge på at kla­tre op og ned ad bjer­get fra Ba­secamp, der lig­ger i 5.400 me­ters høj­de. Der­ef­ter skal han ven­te på det ret­te øje­blik, hvor vej­ret til­la­der, at man gi­ver sig i kast med det sid­ste step mod top­pen.

»Når du skal nå top­pen, skal du ven­te på, at der kom­mer en pe­ri­o­de med over­kom­me­ligt vejr, el­lers er bjer­get fuld­sta­en­dig luk­ket. Nor­malt er der bla­est i storm- el­ler or­kanstyr­ke og mi­nus 40 gra­der, og så er det umu­ligt at nå top­pen,« si­ger Ras­mus Kragh. Det spe­ci­el­le bjerg Det er ik­ke til­fa­el­digt, at det net­op er Mo­unt Eve­rest, som Ras­mus Kragh har ta­enkt sig at be­sti­ge. Selv­om ver­dens hø­je­ste bjerg nød­ven­dig­vis ik­ke er det sva­e­re­ste bjerg at be­sti­ge rent kla­trer­ma­es­sigt, har det en spe­ci­el plads i hjer­tet på bjerg­be­sti­ge­re.

»Eve­rest er ble­vet lidt en myte qua al­le de ting, der har fun­det sted på bjer­get. Det har va­e­ret en sce­ne for, hvad men­ne­sket men­talt og fy­sisk kan op­nå, og der­for har det en spe­ci­el til­tra­ek­nings­kraft hos folk. Står man først på top­pen af Mo­unt Eve­rest, kan du ik­ke kom­me hø­je­re op,« si­ger Ras­mus Kragh og vur­de­rer si­ne chan­cer for at nå top­pen:

»Hav­de jeg ka­stet mig ud i det uden for­be­re­del­se, hav­de det nok min­det me­re om en døds­rej­se, men jeg har for­be­redt mig grun­digt, og mi­ne chan­cer for at nå top­pen er rig­tig go­de.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.