’ ’

BT - - VOORZIJDE PAGINA -

en for­del at ken­de sub­stan­sen i mi­ni­ste­ri­et, men pro­ble­met skal ik­ke gø­res stør­re, end det er. Den tid­li­ge­re am­bas­sa­dør Gun­nar Ri­ber­holdt sag­de, at dansk po­li­tik er li­ge­som en eng elsk evig­heds­mu­si­cal. Sku­e­spil­ler­ne bli­ver skif­tet ud, men fo­re­stil­lin­gen er den sam­me. I uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et f.eks. er der så sta­er­kt et em­bedsva­erk, at det i høj grad er em­beds­ma­en­de­ne, der sik­rer kon­ti­nu­i­te­ten. Kon­struk­tio­nen er så ro­bust, at det ik­ke aen­drer det sto­re, hvis en mi­ni­ster kom­mer og går. Men em­bedsva­er­ket vil selv­føl­ge­lig ger­ne hol­de la­en­ge på de­res mi­ni­stre, for­di de vaen­ner sig til per­so­ner­ne.

DET ER SELV­FØL­GE­LIG

vil­kå­re­ne, men vi mi­ster kon­ti­nu­i­tet, og det ska­ber uro for blandt an­det vo­res med­lem­mer. I bund og grund hand­ler det jo i sid­ste en­de om, hvil­ken form for kva­li­tet, vi som pa­e­da­go­ger får mu­lig­hed

for at sik­re bør­ne­ne. Når vi nu har haft Vi er et sam­ar­bej­de, der ef­ter­hån­den har få­et no­get sub­stans, og hvor vi er ble­vet be­kym­ret

eni­ge om, hvor det er, vi kan ud­vik­le for, at vi med en og sam­ar­bej­de, så er vi be­kym­re­de for, at vi med en ny mi­ni­ster skal til at ny mi­ni­ster skal

be­gyn­de helt for­fra. til at be­gyn­de for­fra

uro og tur­bu­lens, når der er ud­skift­nin­ger. Men mi­ni­ste­ri­er­ne er så ru­ti­ne­re­de i skif­tet, at de nye mi­ni­stre hur­tigt bli­ver kla­edt på. Selv om de ik­ke ved me­get om om­rå­det, la­e­rer de hur­tigt, hvad de skal. De skal pas­se på ik­ke at slap­pe af og tro, de kan kla­re den på ru­ti­nen.

DET SKA­BER AL­TID

ik­ke fryg­te, at de til­sagn, den tid­li­ge­re mi­ni­ster har ind­gå­et, bli­ver truk­ket til­ba­ge. Det kan de ik­ke, da mi­ni­ste­ren jo ar­bej­der for mi­ni­ste­ri­et. Mi­ni­ster­skif­ter kan ha­ve en for­del, da det ska­ber for­ny­el­se.

FORBUNDENE BE­HØ­VER HEL­LER

ELISA BERGMANN

DET ER JO

ken­der ik­ke nød­ven­dig­vis om­rå­det, pa­e­da­go­ger­ne el­ler ved hvor­dan vi ar­bej­der. Så det ko­ster i tem­po­et. Mi­ni­stre­ne er dyg­ti­ge, men der går snildt et år, før vi ved, hvor vi har hin­an­den, og det er vig­tigt, når vi skal ud­vik­le os. For ek­sem­pel var El­len Tra­ne på vej til at lan­ce­re en dag­til­bud­s­re­form i be­gyn­del­sen af det nye år, og nu ved vi jo ik­ke, hvad den na­e­ste mi­ni­ster vil. Vi kan kun hå­be, at hun går sam­me vej, men vi ved godt, at hver mi­ni­ster ger­ne vil sa­et­te sit eget af­tryk. Det ska­ber en ut­ryg­hed, og vi fryg­ter jo, at vi skal til at be­gyn­de for­fra, hver gang vi får ny mi­ni­ster. Der­u­d­over er vi ik­ke gla­de for, at he­le bør­ne­om­rå­det bli­ver ka­stet over i So­ci­al­mi­ni­ste­ri­et. Vi fø­ler os som en ka­ste­bold og op­le­ver det som en de­va­lu­e­ring, hver gang vi bli­ver flyt­tet.

DEN NYE MI­NI­STER

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.