Det blev en dyr ro­ka­de for Ven­stre

BT - - DEBAT -

KOMMENTAR

En­hver re­ge­rings­ro­ka­de har sin pris. For et par­ti som Ven­stre er det før­ste pri­o­ri­tet, at vin­de mag­ten, for­di man skal ha­ve den, før man kan bru­ge den. Der­na­est kom­mer stats­mi­ni­ster­po­sten. Og Ven­stre fik med om­dan­nel­sen af V-re­ge­rin­gen til tre­klø­ver­re­ge­rin­gen sin før­ste og an­den pri­o­ri­tet. Det var åben­lyst, at pri­sen skul­le be­ta­les i V-mi­ni­ster­ho­ve­der, og at al­ter­na­ti­vet var valg og sand­syn­lig­vis tab af mag­ten. Men pri­sen blev høj. Og­så hø­je­re end den hav­de be­hø­vet at va­e­re. ÉN TING ER, at Ven­stre måt­te af­gi­ve et an­tal mi­ni­ster­po­ster – der­i­blandt tun­ge mi­ni­ste­ri­er som Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et, Justits­mi­ni­ste­ri­et og Er­hvervs- og va­ekst­mi­ni­ste­ri­et, som blev va­re­ta­get af Jen­sen, Pind og Lund Poul­sen, som man der­for skul­le fin­de nye po­ster til – som skub­be­de an­dre va­ek. Men i Ven­stre un­drer man­ge sig over den må­de, det ske­te på. Løk­ke holdt f.eks. V-mi­ni­stre­ne i uvi­den­hed man­ge ti­mer, ef­ter de i me­di­er­ne kun­ne se, at an­dre hav­de få­et de­res po­ster. Men man un­drer sig og­så over mi­ni­ste­ri­er­ne, og hvem der blev sat til at be­stri­de dem.

Løk­ke-støt­ter måt­te vi­ge for Sø­ri­ne Got­fred­sen Jen­sen-støt­ter – og­så plad­sen i af­gø­ren­de ud­valg, som f.eks. det magt­ful­de Ø-ud­valg, hvor Tro­els Lund Poul­sen måt­te vi­ge plad­sen for Kar­sten Lauritzen. Hans Chr. Sch­midt og Pe­ter Chri­sten­sen røg helt ud, sidst­na­evn­te for­di Claus Hjort Fre­de­rik­sen ik­ke vil­le ac­cep­te­re en let mi­ni­ster­post, som han ef­ter si­gen­de blev til­budt. Hjort vil­le ha­ve va­e­ret tung og magt­fuld i re­ge­rin­gen, om han så var mi­ni­ster uden po­r­te­føl­je, så det un­drer.

Ge­ne­relt un­drer det, at Løk­ke ik­ke pri­o­ri­te­re­de par­tiets frem­tid hø­je­re. Her ta­en­ker man ik­ke på fast­hol­del­sen af mag­ten nu og her, men på at sik­re, at de dyg­ti­ge un­ge får mi­ni­ste­rer­fa­ring, mens tid er. Det un­drer f.eks., at når Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et skul­le de­les i to, hvor­for fo­re­trak Løk­ke så Ul­la Tør­na­es som ud­vik­lings­mi­ni­ster frem for f.eks. Ja­cob El­le­mann Jen­sen som Eu­ro­pa­mi­ni­ster. Det vil­le og­så po­li­tisk ha­ve gi­vet me­re me­ning. Imod ta­ler na­tur­lig­vis, at El­le­mann vil­le va­e­re førs­te­gangs­mi­ni­ster i en re­ge­ring med i for­vej­en ot­te af den slags. HELT SKØRT BLI­VER det med de un­ge kvin­der, Sop­hie Løh­de og El­len Tra­ne Nør­by. En Løk­ke-støt­te og en Jen­sen-støt­te, men beg­ge go­de po­li­ti­ske brands på sto­re vel­fa­erds­om­rå­der. Det er en ef­ter­trag­tet pro­fil i et par­ti som Ven­stre. Tra­ne Nør­by måt­te af­gi­ve sit mi­ni­ste­ri­um til K og LA, som fik hver én del. Løh­de måt­te af­gi­ve en del af sit mi­ni­ste­ri­um til LAs Thyra Frank. Men det fo­re­kom­mer lidt mol­bo­ag­tigt at flyt­te Løh­de fra det sund­heds­mi­ni­ste­ri­um, som hun har for­val­tet ual­min­de­ligt dyg­tigt, for at gi­ve plad­sen til Tra­ne Nør­by, som snart skal på bar­sel. Sidst­na­evn­te kun­ne jo og­så ha­ve få­et Løh­des nye post som mi­ni­ster for Of­fent­lig In­nova­tion (Mo­der­ni­se­rings­mi­ni­ster). Det er en til­lid­ser­kla­e­ring til Løh­de, men det kan og­så smadre det bed­ste men­ne­ske­li­ge an­sigt, Ven­stre har haft i åre­vis, at gø­re hen­de til en slags be­spa­rel­ses­mi­ni­ster i Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et.

Det var gi­vet, at der skul­le va­e­re skuf­fel­se i Ven­stre oven på man­da­gens ro­ka­de. Men der er og­så vre­de over, hvor­dan stats­mi­ni­ste­ren har valgt at lø­se en sva­er op­ga­ve ved at skuf­fe si­ne eg­ne i pro­ces­sen.

Det er en li­det un­der­kendt sand­hed om mag­ten: De bed­ste ven­ner be­ta­ler den hø­je­ste pris og ba­e­rer de tun­ge­ste la­es.

HVAD ER PRO­BLE­MET? De bed­ste ven­ner be­ta­ler den hø­je­ste pris og ba­e­rer de tun­ge­ste la­es

Sog­ne­pra­est og de­bat­tør

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.