’Grøn­land­sk jul gi­ver den dan­ske bag­hjul’

BT - - VO­ORZI­J­DE PAG­I­NA -

IN­TER­VIEW

»Dem vi holdt i Grøn­land. In­gen tvivl om det. Den grøn­land­ske jul gi­ver den dan­ske bag­hjul. Vi er re­ne ama­tø­rer i sam­men­lig­ning. I 19731975 bo­e­de vi i en lil­le bit­te bygd helt op­pe nord­på, og der fo­re­går det på den må­de, at ga­ver­ne stort set ik­ke be­ty­der no­get. Til gen­ga­eld hand­ler det om, at man i lø­bet af ju­le­af­ten og de ef­ter­føl­gen­de to da­ge skal nå at kom­me på be­søg hos al­le til kaf­fe og ka­ge.

Der bo­e­de 180 men­ne­sker i byg­den, så rent ma­te­ma­tisk bur­de det ik­ke kun­ne la­de sig gø­re at be­sø­ge al­le. For mig var det ju­lens un­der, at det rent fak­tisk lyk­ke­des. Man fa­rer ind og ud hos hin­an­den, op­pe­fra må det lig­ne en my­re­tu­re. Det er ret fan­ta­stisk. I hvert hjem fik man kaf­fe og en kla­eg ju­lesand­ka­ge med en va­egt­fyl­de hø­je­re end bly. Jeg el­sker det, men man får det og­så halvdår­ligt ef­ter tre da­ge på den kost.

Sel­ve ju­le­af­ten fo­re­går så­dan, at al­le bør­ne­ne om ef­ter­mid­da­gen går rundt ved hu­se­ne og syn­ger ju­lesan­ge i sne­en og ef­ter­føl­gen­de bli­ver budt ind på so­da­vand og ka­ge. Se­ne­re på af­te­nen gør de voks­ne det sam­me, men her bli­ver so­da­van­den skif­tet ud med kaf­fe. Til sidst er det ung­dom­men, og den vil ha­ve øl i ste­det.«

»For­di det i Grøn­land ik­ke er fa­mi­li­er­nes, men sam­fun­dets jul. Man forskan­ser sig ik­ke. Jeg ta­en­ker tit på, at den dan­ske ju­lemo­del er en tid, hvor fa­mi­li­er­ne sam­les om ju­le­tra­e­et i stu­er­ne. Men sam­ti­dig er det og­så en tid med man­ge ulyk­ke­li­ge og en­som­me men­ne­sker, der ik­ke er en del af et fa­mi­lie­fa­el­les­skab. De må nø­jes med at stå uden­for og kig­ge ind i na­bo­er­nes ju­lestu­er. I byg­der­ne i Grøn­land bli­ver in­gen luk­ket ude.

Det ga­el­der og­så det øko­no­mi­ske. Her­hjem­me hø­rer det sig na­er­mest til, at man skal gå amok i Fa­et­ter BR og hand­le stort ind i Bil­ka. For dem, der le­ver på bun­den af sam­fun­det, kan så­dan no­get alt­så va­e­re rig­tig dyrt. Det kan va­e­re sva­ert for de fa­mi­li­er, der ik­ke har råd. Sva­ert at skuf­fe bør­ne­ne. I Grøn­land er kaf­fe og ka­ge no­get, al­le kan over­kom­me.«

»Vi holdt jul hos min far­mor og far­far i Tap­per­nø­je på Sydsja­el­land. Først den tra­di­tio­nel­le ju­le­me­nu, og så sat­te far­mor sig ved kla­ve­ret og spil­le­de ju­lesan­ge, og ud fra hen­de bred­te rin­ge af tryg­hed og hyg­ge sig. Vi an­dre gik rundt og rundt om tra­e­et i den sto­re, var­me stue. En en­kelt gang prø­ve­de vi og­så at kø­re i ka­ne til Ever­d­rup Kir­ke ju­le­af­ten.« Ju­le­tra­di­tion med Ove Spro­gøe »Som vok­sen hav­de jeg og­så en helt fan­ta­stisk ju­le­tra­di­tion med at be­sø­ge og Eva og Ove Spro­gøe. Hver ef­ter­mid­dag ju­le­af­tens­dag tog vi Ta­enk, at vi den­gang for man­ge år si­den la­ve­de no­get, der har få­et lov til at be­ty­de no­get for fle­re ge­ne­ra­tio­ners jul Flem­ning Jen­sen

Flem­m­ing Jen­sen er født i na­er­he­den af Tap­per­nø­je på Sydsja­el­land 18. ok­to­ber 1948. Han er sku­e­spil­ler, for­fat­ter og in­struk­tør. Han har skre­vet, in­stru­e­ret og spil­let nis­sen Lun­te i de tre ju­le­ka­len­de­re om Nis­se­ban­den, man kun­ne se i hen­holds­vis 1984, 1989 og 2003 I 1987 blev han gift med Bir­t­he Chri­sten­sen. De har tre børn hver. Har net­op skre­vet selv­bi­o­gra­fi­en ‘I ly af lat­ter’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.