Kul­tur Sto­nes’ bed­ste i år

BT - - VOORZIJDE PAGINA -

AN­MEL­DEL­SE

’Blue & Lo­neso­me’ The Rol­ling Sto­nes Al­bum, ud­kom­mer i dag ***** *

Det sker en (alt for) sja­el­den gang, at et al­bum duk­ker op, hvor dén magi, som åben­lyst op­stod i ind­spil­nings­stu­di­et, er na­e­sten hånd­gri­be­lig – og­så for lyt­te­ren. Så­dan et al­bum er The Rol­ling Sto­nes’ ’Blue & Lo­neso­me’.

Her ven­der de va­er­di­ge, va­el­di­ge og vi­ta­le ve­te­ra­ner tilbage til dét, som for over et halvt år­hund­re­de si­den la­er­te dem at spil­le mu­sik: The Blues.

Den­gang The Rol­ling Sto­nes tog navn ef­ter blu­es­leg­en­den Mud­dy Wa­ters’ sang ’Rol­lin’ Sto­nes’, og før de ble­ge en­gel­ske dren­ge blev su­per­stjer­ner, se­x­sym­bo­ler og Sir-no­get­som-helst spil­le­de de skram­len­de blu­escovers.

54 år se­ne­re ven­der Sto­nes på ’Blue & Lo­neso­me’ tilbage til rød­der­ne og spil­ler covers af bl.a. Litt­le Wal­ter (i sin tid Wa­ters’ mund­har­pe-vir­tuos), Howlin’ Wolf og Wil­lie Dixon. Det slår gni­ster Det her slår gni­ster i et om­fang, så der i pe­ri­o­der er en re­el fa­re for, at højt­ta­ler­ne selvan­ta­en­der i den­ne al­de­les ufor­stil­te og der­for så me­get de­sto me­re fa­bel­ag­ti­ge ka­er­lig­hed­ser­kla­e­ring til den mu­sik, som se­ne­re fik en ba­by, de kald­te ro­ck’n’roll.

Mod­sat den­gang først i 60’er­ne prø­ver Sto­nes ba­re ik­ke at ly­de som for­bil­le­der­ne. På ’Blue & Lo­neso­me’ ly­der de ’ba­re’ som The Rol­ling Sto­nes, og selv om det ik­ke bur­de over­ra­ske no­gen – og sgu da slet ik­ke den­ne an­mel­der – bli­ver man gang på gang bjerg­ta­get af, HVOR godt et blu­es­band Sto­nes fak­tisk er.

Trom­mesla­ger Char­lie Watts spil­ler med et til­ba­gela­e­net, ja­zzy swing af­fa­e­ren igen­nem, og gu­i­ta­ri­ster­ne Keith Richards og Ron­nie Wood spil­ler med og mod hin­an­den, så man na­e­sten kan se Bud­dy Guy stå og smi­le på si­de­linj­en. Det ef­ter­la­der Mi­ck Jag­ger, som ud­over at spil­le en frem­ra­gen­de mund­har­pe syn­ger min­dre ma­ni­e­ret og me­re over­be­vi­sen­de end i man­ge, man­ge år. Som skre­vet stod: Det­te er ik­ke blot cover­ver­sio­ner – det er ka­er­lig­hed­ser­kla­e­rin­ger til The Blues – en mu­siks­til, som er tru­en­de ta­et på at va­e­re an­tik­ve­ret. Ind­spil­let li­ve Som den og­så var den­gang først i 60’er­ne, da en vis engelsk kvin­tet genop­li­ve­de og re­vi­ta­li­se­re­de gen­ren og der­med dens op­rin­de­li­ge op­havs­ma­end hjem­me i USA. Ti­den vil vi­se, om Sto­nes med ’Blue

Ro­nald David Wood er født 1. ju­ni 1947 i Hil­ling­don i Lon­don. Han er gu­i­ta­rist og bas­sist i det le­gen­da­ri­ske ro­ck­band The Rol­ling Sto­nes. Han har og­så spil­let i The Fa­ces og The Jeff Beck Group. Ron­nie har i alt fi­re børn. Tre bi­o­lo­gi­ske børn og en sted­s­øn. Keith Richards er født 18. de­cem­ber 1943 og er gu­i­ta­rist og sangskri­ver. Sam­men med Mi­ck Jag­ger har han skre­vet san­ge som ’Sa­tis­fa­ction’ og ’Jum­pin’ Ja­ck Flash’. I 2003 blev han kå­ret som den 10. bed­ste gu­i­ta­rist i ver­den. Han er des­u­den kendt for sit vold­som­me stof­mis­brug. Han har to børn. Sir Mi­cha­el Phi­lip ’Mi­ck’ Jag­ger er født 26. juli 1943 og er engelsk ro­ck­mu­si­ker, sangskri­ver, pla­de­pro­du­cer og for­ret­nings­mand. Han er mest kendt som for­san­ger og medstif­ter af ban­det The Rol­ling Sto­nes. Han har syv børn med fi­re for­skel­li­ge kvin­der.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.