Ma­end bli­ver ik­ke min­dre ma­end af at tur­de va­e­re fe­mi­ni­ne

BT - - DEBAT -

Mand­li­ge va­er­di­er har i man­ge år va­e­ret sty­ren­de for sam­fun­det, og selv­om det umid­del­bart ly­der som et pro­blem for kvin­der­ne, så er det be­gra­en­sen­de for al­le men­ne­sker, at vi ik­ke tør va­e­re stol­te af vo­res følsom­hed og fe­mi­ni­tet Ka­ren Filskov Pe­ter­sen Blog­ger HAN ER EN tø­sed­reng. Hun tér sig som en hysta­de. Man­ge af vo­res hver­dags­ven­din­ger si­de­ord­ner følsom­hed, kvin­de­lig­hed og svag­hed. Selv­om li­ge­stil­lin­gens kamp er nå­et langt, så er det­te fora­el­de­de køns­syn sta­dig en fast­tøm­ret del af hver­dags­spro­get. Den ne­ga­ti­ve klang, kvin­de­lig­hed og følsom­hed kan få, er der man­ge, som er be­ret­ti­get su­re over – mig selv in­klu­siv. Men ud­over at va­e­re tø­se­for­na­er­met på mit køns veg­ne, er jeg mest ba­re trist over al­le de sider af os selv, vi un­der­spil­ler af frygt for at frem­stå sva­ge. DET HAR LA­EN­GE va­e­ret kvin­der­nes kamp at få lov til at ud­fol­de sig på ma­en­de­nes ba­ne­halv­del. Tak­ket va­e­re fe­mi­nis­mens for­ka­em­pe­re og utal­li­ge hver­dags hel­te, har kvin­der i man­ge de­le af ver­den nu de sam­me ba­sa­le men­ne­ske­li­ge ret­tig­he­der som ma­end. Et af de stra­te­gi­ske tra­ek, kvin­der har be­gå­et, er at ta­ge ma­skuli­ni­te­ten til sig og la­e­re at ka­em­pe sig frem i en man­de­ver­den. Kvin­der har lov til at va­e­re ma­skuli­ne, så skal ma­end ik­ke og­så ha­ve lov til at va­e­re fe­mi­ni­ne? Føl­som­me? Sår­ba­re? Skal vi ik­ke al­le det? DET HAR AL­TID un­dret mig, at ma­end ik­ke har lyst til at gå med kjo­le, når nu kvin­der kan gå med buk­ser. Det un­drer mig, at ma­end gra­e­der min­dre end kvin­der. Vo­res frygt for, at fe­mi­ni­tet og følsom­hed sig­na­le­rer svag­hed el­ler min­dre­va­erd, sty­rer vo­res ad­fa­erd, men det er en fejl­op­fat­tel­se, vi bli­ver nødt til at kom­me til livs. Kvin­de­lig­hed er ik­ke svag­hed. Følsom­hed er ik­ke svag­hed.

At un­der­tryk­ke fø­lel­ser, el­ler blot va­e­re ban­ge for at ud­tryk­ke dem, gør, at man får sva­e­re­re ved at la­e­re sig selv at ken­de på es­sen­ti­el­le om­rå­der. Fø­lel­ser sty­rer vo­res valg og ad­fa­erd, uan­set hvil­ket køn vi har, og hvor ra­tio­nelt vi tror, vi ta­en­ker. Jo me­re be­vid­ste vi gør os om de­res til­ste­de­va­e­rel­se, des bed­re er vi til at hand­le ef­ter dem – el­ler la­de va­e­re. Bå­de til vo­res eget bed­ste, men i høj grad og­så til an­dres. Jo sta­er­ke­re vo­res fø­lel­ses­bånd er til os selv og hin­an­den, des sta­er­ke­re bli­ver vo­res sam­fund. LI­GE­STIL­LING OG LIGEVAERD mel­lem køn­ne­ne op­står ik­ke, før vi an­er­ken­der, at mand­li­ge og kvin­de­li­ge egen­ska­ber er li­ge me­get va­erd, og at de ik­ke bør til­hø­re os i kraft af vo­res køn, de bør til­hø­re os i kraft af, hvem vi er som men­ne­sker.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.