Er det vir­ke­ligt så godt at ha­ve magt?

BT - - DEBAT -

Er du om­stil­lings­pa­rat? For det er et vig­tigt krav, når man la­e­ser jo­ban­non­cer. Du skal va­e­re klar til at aen­dre, nyta­en­ke og føl­ge med ti­den. Det er der ik­ke no­get galt med, for bl.a. den tek­no­lo­gi­ske ud­vik­ling gør jo, at der sker no­get nyt he­le ti­den, og nye mu­lig­he­der op­står. MEN ER DER slet in­gen gra­en­ser? Hvad nu hvis ’det nye’ ud­hu­ler det grund­la­eg­gen­de for­mål med ar­bej­det? Hvad hvis ti­den skal gå med mø­der om at ta­en­ke nyt og hop­pe med på nye ten­den­ser i ste­det for, at man i hø­je­re grad kan få tid til at pas­se sit ar­bej­de. Der er my­ri­a­der af vej­led­nin­ger i nye ar­bejds­for­mer, le­del­ses­for­mer, eva­lu­e­rings­for­mer osv. osv. osv. Det kra­e­ver me­gen ener­gi og tid at føl­ge med. JEG TROR, DER er man­ge, der suk­ker og fø­ler, at sel­ve ker­nen i job­bet ef­ter­hån­den tra­e­der i bag­grun­den, og at al­le de nye te­o­ri­er ta­ger me­re og me­re tid og plads. ME­RE BETAENKELIGT BLI­VER det, når po­li­ti­ke­re i hø­je­re og hø­je­re grad er så om­stil­lings­pa­ra­te, at man ik­ke la­en­ge­re kan fin­de ud af, hvad de egent­lig står for. DET ER EF­TER­HÅN­DEN ble­vet et man­tra, at man skal be­va­re mag­ten. DET er und­skyld­nin­gen for na­e­sten alt. Man kan gang på gang gå imod STATS­MI­NI­STE­REN si­ne in­der­ste hold­nin­ger, ba­re man kan be­va­re mag­ten el­ler føl­ge en fol­ke­stem­ning. MEN HVAD SKAL man med magt, hvis man ik­ke kan bru­ge den til det, man VIR­KE­LIG bra­en­der for. ER DET VIR­KE­LIG så til­tra­ek­ken­de at ha­ve magt? El­ler er det et tomt pre­sti­ge­pro­jekt, som kil­der for­fa­en­ge­lig­he­den? DET MEST EKLATANTE ek­sem­pel på tom magt er Li­be­ral Al­li­an­ce. Det be­ta­ler de og­så for i me­nings­må­lin­ger­ne, og det er vel­fortjent. AT TA­EN­KE SIG, at det er så vig­tigt at bli­ve mi­ni­stre, at man to­talt ren­der fra alt, hvad man sag­de, man bra­end­te for. LA HA­EV­DER, DE har få­et magt ... men hvad er det magt til? At rej­se ud i ver­den og mø­de an­dre mi­ni­stre og gø­re hvad? Hvil­ken for­skel har den dan­ske (op­rin­de­ligt EU-kri­ti­ske) uden­rigs­mi­ni­ster gjort for den­ne ver­den? ER DET AT åb­ne bro­er og ve­je? En sand magt­de­mon­stra­tion! Hvor­dan gik det med de vil­de taxa­er? Vi har be­ma­er­ket, at der ik­ke la­en­ge­re er vej­led­nings­skil­te på mo­tor­ve­je­ne, der el­lers hjalp, når tra­fik­ken var ta­et, el­ler der var sket en ulyk­ke. Men det kun­ne mi­ni­ste­ren desva­er­re ik­ke mag­te at fin­de pen­ge til. El­ler den tid­li­ge­re ra­di­ka­le øko­no­mi- og in­den­rigs­mi­ni­ster, som ka­em­per vold­somt på tv-ska­er­men for at kom­me med på bil­le­det. Jeg har me­get sva­ert ved at fin­de hans fod­af­tryk på re­ge­rin­gens politik, men han – af Car­sten Graa­ba­ek, i BT si­den 1982 har da i hvert fald lagt al­le va­er­di­er fra Ra­di­ka­le Ven­stre so­lidt bag sig. Dej­ligt at ha­ve få­et Dansk Fol­ke­par­ti som støt­te­par­ti, så man kan få magt, selv­om man ik­ke har agt. LA FREMHAEVER GER­NE og of­te, at par­ti­et har få­et ned­sat re­gi­stre­rings­af­gif­ten, og det gla­e­der vi os så over, ind­til kul­tur­mi­ni­ste­ren fra selv­sam­me par­ti i sit me­di­e­for­lig for­mår at drop­pe FM-ra­diobån­det, så vi nu al­le skal til at skif­te bil­ra­dio til en ud­gift på om­kring 5.000 kro­ner pr. bil. Til gen­ga­eld skal Dan­marks Ra­dio så ha­ve et or­dent­ligt gok, sam­ti­dig med at uden­land­ske tv- og streaming-tje­ne­ster bul­drer ned over os. Godt at ha­ve­magt! VO­RES AELDREMINISTER HAR magt til at be­sø­ge en mas­se ple­je­hjem, og det er de sik­kert gla­de for der­u­de, så van­ker der vel ek­stra lag­ka­ge. JEG KAN SAG­TENS se, at jeg ly­der som en sur, gam­mel for­hen­va­e­ren­de, men hvad fan­den skal folk i politik, hvis de ik­ke er pa­ra­te til at ka­em­pe for alt, hvad de har ka­ert. NÅR FOL­KE­TIN­GETS FOR­MAND for­ma­ner med­lem­mer­ne til at hol­de par­ti­di­sci­pli­nen, op­for­drer hun dem fak­tisk til at bry­de grund­loven, som al­le med­lem­mer skri­ver un­der på at over­hol­de, når de bli­ver valgt. Bort­set fra at det fak­tisk slet ik­ke er hen­des do­ma­e­ne, bur­de hun vi­de, at in­tet fol­ke­tings­med­lem kan bin­des af for­skrif­ter fra va­el­ger­ne, men er ale­ne bun­det af sin over­be­vis­ning. Så lad os se fle­re po­li­ti­ke­re, der ba­re IK­KE kan gå på kom­pro­mis i no­gen be­stem­te hjer­tesa­ger.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.