Det hand­ler om indstil­ling

BT - - TV -

Når jeg går på re­stau­rant, så be­slut­ter jeg mig in­den, om jeg vil be­kra­ef­tes el­ler ud­for­dres.« Så­dan sag­de min ven Timm til mig. Ta­enk, hvor jeg sy­nes, det var godt sagt. På den må­de går man stort set al­drig fejl. Er der no­get va­er­re end at va­e­re klar til en gang stegt fla­esk, og så er det plud­se­lig gar­ne­ret med alt mu­ligt grønt, som ik­ke pas­ser til? JEG SELV PRØVEDE her i som­mer at spi­se på en Mi­che­lin-re­stau­rant, der ser­ve­re­de sko­v­my­rer, og det skul­le jeg da li­ge ta­en­ke over, kun­ne jeg godt ma­er­ke. På den an­den si­de: Jeg hav­de jo selv valgt at spi­se på et smart spi­se­sted, og så vid­ste jeg nok, jeg vil­le få te­stet mi­ne smagsløg. MIN MAND ER kok, og vi har haft for­nø­jel­sen at spi­se på nog­le af de mest fan­ta­sti­ske re­stau­ran­ter i ver­den. Det er jeg me­get tak­nem­me­lig over. Desva­er­re har det den bag­si­de, at man bli­ver uhy­re be­vidst om, hvad man put­ter i mun­den el­ler ret­te­re: Hvor­dan et må­l­tid er til­be­redt. MAN­GE GÅR RUNDT med den fejl­ag­ti­ge op­fat­tel­se, at kok­ke kun kan spi­se me­get raf­fi­ne­ret mad. Jeg tror, jeg ken­der de fle­ste stjer­ne­kok­ke her til lands og ved, at de sa­et­ter enorm pris på bol­ler i kar­ry og kyl­lin­ge­s­teg med brun sovs, ja al slags mad, hvis blot den er til­be­redt med respekt for råva­rer­ne. HVAD, DER TIL gen­ga­eld ge­ne­rer vold­somt, er, når råva­rer er ble­vet mis­hand­let. Når grønt­sa­ger er ble­vet helt ud­kog­te, kø­det er stegt tørt, el­ler man har glemt at bru­ge salt og pe­ber. Buf­fe­ten på fa­er­gen be­hø­ver ik­ke va­e­re rin­ge, og bøf­fen på den dy­re re­stau­rant er ik­ke nød­ven­dig­vis god. Så­dan kan man ik­ke ka­te­go­ri­se­re det. Alt af­ha­en­ger af dem, der står ved gry­der­ne. De­res indstil­ling til fa­get. TIMMS ORD, HAR jeg fun­det ud af, pas­ser i det he­le ta­get godt til al­le kul­tu­rel­le op­le­vel­ser. Jeg var til Justin Tim­ber­la­ke-kon­cert sid­ste søn­dag, og her skul­le jeg må­ske va­e­re gå­et ind med indstil­lin­gen: Jeg vil be­kra­ef­tes. For så var jeg ble­vet be­kra­ef­tet i, at Justin er en fa­bel­ag­tig san­ger og dan­ser. JEG KOM DESVA­ER­RE til at gå ind med en for­vent­ning om at bli­ve ud­for­dret. Der skul­le så­ma­end ik­ke så me­get til. Han hav­de blot be­hø­vet at gar­ne­re sin op­tra­e­den med lidt fle­re ord end: »What’s up Co­pen­ha­gen?« DET ER VEL ik­ke helt hen i sko­ven at for­ven­te af en snart 40-årig ver­dens­be­rømt en­tertai­ner, at han rent fak­tisk kan kom­mu­ni­ke­re til sit pu­bli­kum. Jeg kun­ne gan­ske en­kelt ik­ke ma­er­ke ham. Men all right. Jeg ac­cep­te­rer, at det var mig, der kom ind med den for­ker­te indstil­ling. Til gen­ga­eld blev jeg vold­somt ud­for­dret på ly­den. Men det er en an­den hi­sto­rie. GÅR MAN PÅ kunst­mu­se­um ga­el­der lidt sam­me reg­ler. Jeg var for en del år si­den på Aros for at se en Ed­vard Munch-ud­stil­ling. Her var en ka­em­pe sam­ling af hans va­er­ker, der gik li­ge fra det sar­te, ro­man­ti­ske til det skar­pe og for­fa­er­de­de ud­tryk. Jeg el­ske­de alt ved udstil­lin­gen. Og­så selv­om man­ge af bil­le­der­ne ik­ke var min smag. Det er jo det, der er så fan­ta­stisk ved kunst: Det kan godt forta­el­le en mas­se, uden det be­hø­ver va­e­re ef­ter til­sku­e­rens per­son­li­ge smag. Hvis ba­re det er dyg­tigt ud­ført og ud­for­drer vo­res tan­ke­gang. DER VAR I den grad del­te me­nin­ger til­ba­ge i år 2000, da kunst­ne­ren Marco Eva­rist­ti la­ve­de en in­stal­la­tion på mu­se­et Trap­holt, hvor han pla­ce­re­de fisk i blen­de­re, som pu­bli­kum (hvis de vil­le) kun­ne ta­en­de for. Jeg syn­tes, det var no­get na­er det mest ge­ni­a­le no­gen­sin­de. Hold da op, hvor fik folk no­get at snak­ke om. For hvem var bød­de­len? Og var der over­ho­ve­det no­gen bød­del, hvis in­gen ta­end­te for ma­ski­nen? SE­NE­ST ER DET Jakob Jakob­sens va­erk, som Kø­ben­havns Kom­mu­ne har købt (20 A4-ark, hvor­på der står en po­li­ti­kers navn ef­ter­fulgt af or­de­ne: ’…er død’), som har sat sin­de­ne i kog. Jeg me­ner at vi­de no­get om mu­sik og mad. Desva­er­re ved jeg in­tet om vin og kunst. Jeg kan godt si­ge, om jeg kan li­de det, men det er og bli­ver min egen sub­jek­ti­ve me­ning. JAKOB JAKOB­SENS VA­ERK, sy­nes jeg, er me­get uklart i sin hen­sigt og bud­skab, hvil­ket i mi­ne øj­ne gør det til et halvs­lat­tent kunstva­erk, men jeg vil ger­ne ud­for­dres i den­ne sag. Hvis vi al­tid skal be­kra­ef­tes i vo­res egen smag, så bli­ver det he­le lidt for ens og ke­de­ligt, er jeg ban­ge for.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.