Dit barns usyn­li­ge ven­ner er et godt tegn

BT - - NYHEDER -

USYNLIG 1980’er­ne og 1990’er­ne er re­fe­re­ret i en ny an­to­lo­gi om børns ven­ska­ber i et ka­pi­tel skre­vet af Tho­mas GitzJo­han­sen, der er ph.d. på Roskilde Uni­ver­si­tets Cen­ter for Dag­in­sti­tu­tions­forsk­ning.

»Usyn­li­ge ven­ner er et spøjst fa­eno­men, der bli­ver pro­du­ce­ret i bar­nets fan­ta­si. På et tids­punkt be­gynd­te jeg at la­e­se op på, hvad der fin­des af forsk­ning,« si­ger Tho­mas Gitz-Johansen, som har la­vet en gen­nem­gang af den forsk­ning, der er la­vet på om­rå­det. For­skel­li­ge re­sul­ta­ter Der er ik­ke man­ge i ver­den, der har for­sket i børns usyn­li­ge ven­ner, og den forsk­ning, der er la­vet, gi­ver va­ri­e­ren­de re­sul­ta­ter. For ek­sem­pel er det me­get usik­kert, hvor man­ge børn der har usyn­li­ge ven­ner, frem­går det i bo­gen om børns ven­ska­ber. Den forsk­ning, der trods alt fin­des, Bør­ne­ne om­ta­ler må­ske de­res usyn­li­ge ven­ner, som om de vir­ke­lig kan se dem, men de er godt klar over, at de ik­ke fin­des i vir­ke­lig­he­den ty­der på, at:

Børn med usyn­li­ge ven­ner ik­ke er me­re en­som­me end gen­nem­snit­tet.

Børn med usyn­li­ge ven­ner er kre­a­ti­ve og vi­sio­na­e­re.

En usynlig ven kan va­e­re nyt­tig for bar­nets ud­vik­ling.

Selv om børn in­di­mel­lem ta­ler med usyn­li­ge ven­ner, som om de fin­des i vir­ke­lig­he­den, ved bør­ne­ne godt, at de kun fin­des i de­res fan­ta­si. Børn kan godt skel­ne »Bør­ne­ne om­ta­ler må­ske de­res usyn­li­ge ven­ner, som om de vir­ke­lig kan se dem, men de er godt klar over, at de ik­ke fin­des i vir­ke­lig­he­den,« si­ger Tho­mas Gitz-Johansen til Vi­den­skab.dk.

»De kan godt skel­ne mel­lem vir­ke­lig­hed og fan­ta­si. Men til for­skel fra voks­ne op­fat­ter nog­le små børn fan­ta­si­en som li­ge så vig­tig som vir­ke­lig­he­den,« fort­sa­et­ter han.

Usyn­li­ge ven­ner kan ha­ve for­skel­li­ge funk­tio­ner for børn. Hos nog­le børn kan en imag­i­na­er kam­me­rat ud­tryk­ke si­der af per­son­lig­he­den, som bar­net ik­ke selv kan el­ler tør vi­se, si­ger Tho­mas Gitz-Johansen.

»I den forsk­ning, jeg har gen­nem­gå­et, er der fle­re ek­semp­ler på, at børn bru­ger usyn­li­ge ven­ner som en slags be­hol­der for si­der af per­son­lig­he­den, de ik­ke har ud­vik­let end­nu,« si­ger han og fort­sa­et­ter:

»Der er et ek­sem­pel på en pi­ge, som er ek­stremt ge­nert. Hun har en usynlig ve­nin­de, som hun la­der fø­re or­det for sig. På den må­de kan hun sag­tens ta­le med an­dre men­ne­sker.«

Ef­ter­hån­den kan bar­net over­ta­ge den usyn­li­ge vens egen­ska­ber og per­son­lig­heds­tra­ek.

»Jo me­re bar­net kom­mu­ni­ke­rer med den usyn­li­ge ven, de­sto bed­re. For sam­ta­ler med en imag­i­na­er kam­me­rat vil lang­somt bli­ve over­ført til bar­nets egen per­son­lig­hed,« si­ger Tho­mas Gitz-Johansen.

Usyn­li­ge ven­ner op­tra­e­der ty­pisk i børns liv, fra de er i bør­ne­ha­ve­al­de­ren til de mind­ste sko­le­klas­ser.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.