Land

BT - - NYHEDER -

REPOR­TA­GE og kon­tant­hja­elp og har sta­dig over­skud til den sa­er­li­ge tril­len på la­e­ben, smilet i blik­ket og den af­slap­pe­de imø­de­kom­men­hed, der al­tid ind­by­der til en slud­der. Man ken­der hin­an­den her i de små by­er og hav­ne med hver sit sa­er­pra­eg op langs Strand­vej­en. Hvis man ik­ke er vok­set op vil­la ved vil­la i Hel­lerup, Char­lot­ten­lund, Tår­ba­ek, Ved­ba­ek el­ler Rung­sted, så er der en vis chan­ce for, at man al­li­ge­vel har set hin­an­den i avi­ser og TV el­ler blev ry­stet hyg­ge­ligt sam­men med de an­dre, der hav­de tid og råd til en spon­tan for­la­en­get fora­el­dre-skiwe­e­kend, da bør­ne­ne be­gynd­te i sko­le.

Men med mel­lem­rum fal­der en skyg­ge ind over om­rå­det. Et in­di­ka­tion på fol­ke­vis­dom­men om, at magt kor­rum­pe­rer, og rig­dom ska­ber af­stum­pet­hed. Det er der­for, jeg er her. Selv om det og­så sker an­dre ste­der, vil jeg ha­ve svar på, om der al­li­ge­vel er en sa­er­lig år­sag til, at Nord­s­ja­el­land i me­re end et år­ti, i va­er­ste fald helt til­ba­ge til da kron­prins Frederik og prins Jo­a­chim gik på Øre­gaard, så of­te er ble­vet ramt af skan­da­ler, der egent­lig me­re min­der om tra­ge­di­er for de in­vol­ve­re­de.

Som pi­ger­ne fra Gam­mel Hel­lerup, der gen­nem åre­ne er ble­vet ud­stil­let på storska­erm og in­ter­net­tet, ko­kain­spo­re­ne på Øre­gaard, den min­dre­åri­ge pi­ge, der fik en dybt for­ned­ren­de se­xvi­deo delt af 1.004 un­ge, el­ler som nu de sta­er­kt om­dis­ku­te­re­de put­te­mid­da­ge, der ik­ke ba­re hand­ler om yd­my­gen­de op­ta­gel­ses­ri­tu­a­ler, men om en for­ma­li­se­ret ulig­heds­ska­ben­de ud­va­el­gel­se til en eli­te, som nog­le er for grim­me, ke­de­li­ge og i sid­ste en­de for fat­ti­ge til at va­e­re en del af, og som an­dre over­skri­der sig selv for at nå. Der hvor eli­ten hol­der til Det er de fa­er­re­ste, der vil ta­le med mig. »Det tror jeg ik­ke, jeg har no­get be­ga­vet at sige om,« som de of­te for­mu­le­rer det, mens an­dre som de­bat­tør Eva Sels­ing fast­slår, at op­ma­er­k­som­he­den kun skyl­des, at folk el­sker at få de­res for­dom­me be­kra­ef­tet.

»Den der so­ci­al­re­a­li­sti­ske klas­se­vin­kel bry­der jeg mig ik­ke om. Den af­stum­pet­heds­norm, som put­te­mid­da­ge­ne er ud­tryk for, ser vi al­le ste­der. Det er en hen­syns­løs­hed, der er op­stå­et i brud­det med de bor­ger­li­ge fa­el­les­skabs­nor­mer, hvor man var af­ha­en­gig af an­dres blik­ke, og hvor man for­ven­te­de or­dent­lig­hed og ik­ke mindst søm­me­lig­hed af hve­ran­dre. Nu skal in­tet hen­syn stå i vej­en for at den en­kel­te kan op­fyl­de si­ne be­hov og ly­ster. Det er langt­fra kun no­get, vi ser i Nord­s­ja­el­land el­ler over­klas­sen,« si­ger hun.

Men Kas­per Fogh, der er po­li­tik­chef i ta­en­ket­an­ken Ce­vea, vok­se­de op i Klam­pen­borg, gik på Her­lufsholm og Or­d­rup Gym­na­si­um og har set det hele in­de­fra. Han har en an­den ud­la­eg­ning.

»Ja,« si­ger han: »Der er en år­sag til, at vi isa­er ser det her i Nord­s­ja­el­land.«

Det er her, de ud­valg­te, som or­det eli­te egent­lig be­ty­der, hol­der til. Den al­ler­ri­ge­ste ene pro­cent, de gam­le pen­ge, de nye pen­ge, de ri­ge­ste ti pro­cent og de mest ori­gi­na­le kunst­ne­re, fil­min­struk­tø­rer, sku­e­spil­le­re og ud­flip­pe­de hip­pi­er med ind­brin­gen­de ide­er. In­di­mel­lem er der så og­så al­le de an­dre, ind­van­drer­ne i de so­ci­a­le bo­lig­byg­ge­ri­er og den øv­re mid­delklas­se af ve­lud­dan­ne­de aka­de­mi­ke­re i par­cel­hu­se­ne, der ad­skil­ler sig min­dre fra det øv­ri­ge Dan­mark, hvis om­rå­det i det hele ta­get ad­skil­ler sig. Som kam­mer­her­re med me­re Chri­sti­an Kja­er for ek­sem­pel en­gang skul­le ha­ve sagt i et ra­diopro­gram:

»Jeg sy­nes egent­lig slet ik­ke, man har en over­klas­se her­hjem­me. Jeg er jo dus med al­le, de kal­der mig Chri­sti­an. Hvis du ta­ger Prins­ge­ma­len, så er han jo et fan­ta­stisk sødt men­ne­ske. Jeg kan slet ik­ke se Prins­ge­ma­len som over­klas­se.« Reg­ler er kun vej­le­den­de De va­er­ste pro­ble­mer i lo­ka­la­vi­sen Vil­la­by­er­ne er, ud over op­rø­ret mod den Bjar­ke In­gels-teg­ne­de vil­la på Si­grids­vej selv­føl­ge­lig, en grup­pe Gen­tof­te­bor­ge­re, der be­ka­em­per den ga­l­o­pe­ren­de ka­pi­ta­lis­me i en plan om at op­fø­re 56 ejer­lej­lig­he­der, der og­så vil med­fø­re 50 al­me­ne og ung­doms­bo­li­ger på den grus­plads, hvor de har de­res hal­vår­li­ge lop­pe­mar­ked.

Der er og­så pro­ble­mer med par­ke­ring overalt i om­rå­det, hvor Tesla­er­ne, Au­di­er­ne og de vel­ple­je­de kvin­ders sto­re Pors­che Cayen­ner og Land Rover Di­scove­ry bli­ver smidt, hvor det gi­ver bed­re me­ning, end loven til­la­der. Man la­der sig ik­ke sådan kue af myn­dig­he­der­ne i Nord­s­ja­el­land, som bor­ger­ne, der hev sta­ten i ret­ten, ef­ter de blev fan­get i en fo­to­fa­el­de, ek­sem­pli­fi­ce­re­de. De tal­te om bå­de ju­stits­mord og af­talt spil, da by- og se­ne­re lands­ret­ten døm­te dem til at be­ta­le de­res fartbø­der. Imens blev der ud­delt 26.000 fartbø­der for små 34 mil­li­o­ner kro­ner ale­ne på Hels­in­gø­r­motor­vej­en på grund af for hur­tig kør­sel for­bi vej­ar­bej­de­re. Jeg sy­nes selv, jeg er født på li­vets solsi­de, og jeg kan se, det gør mig lidt an­der­le­des nog­le gan­ge. Jeg er nok ik­ke så ban­ge for at mi­ste fod­fa­e­stet i li­vet. Der er en grund til, at suc­ces re­pro­du­ce­rer sig selv Der sy­nes at ga­el­de en for­nem­mel­se af, at reg­ler er vej­le­den­de og na­tur­lig­vis kun ga­el­der i den ud­stra­ek­ning, de gi­ver me­ning. Som for­fat­ter­ne til bo­gen ’Hel­lerup – hi­sto­ri­er fra re­ser­va­tet’ af­slut­ter det sid­ste op­sum­me­ren­de ka­pi­tel med den så si­gen­de ti­tel ’En må­de at gå på jor­den’:

’I Hel­lerup kan man se en ael­dre kvin­de slå ud med ar­me­ne og sige: »Hvad stil­ler vi dog op med Dan­marks akva­ri­um?« Det er ty­pisk Hel­lerup, for­di der er no­get at stil­le op. Alt er til for­hand­ling for men­ne­sker, der for­ven­ter det bed­ste og skaf­fer det selv.’

I si­ne bed­ste stun­der er det an­ti­au­to­ri­ta­ert og anar­ki­stisk, for­di det har meget at ha­ve selv­fø­lel­sen i. For Kas­per Fogh er det det bed­ste ved en op­va­ekst i over­klas­sen.

»Der er en grund til, at den so­ci­a­le arv ma­ni­feste­rer sig gen­nem ge­ne­ra­tio­ner. Man la­e­rer at be­skyt­te de va­er­di­er, der er skabt, men mest af alt er man enormt god til at ha­ve nog­le meget hø­je for­vent­nin­ger til si­ne børn. Jeg tror, jeg har få­et et dri­ve fra min far og en kva­li­tets­for­nem­mel­se fra min mor, am­bi­tion er en po­si­tiv va­er­di, som over­klas­sen er dyg­tig til at in­stal­le­re i de­res børn.

Og så er der en ting, som er meget grund­la­eg­gen­de. Jeg er ik­ke i tvivl om mit va­erd. Jeg føler mig fak­tisk be­ret­ti­get til at va­e­re en del af sam­fun­det og den po­li­ti­ske de­bat. Jeg er ik­ke ban­ge for at rej­se mig op. Jeg sy­nes selv, jeg er født på li­vets solsi­de, og jeg kan se, det gør mig lidt an­der­le­des nog­le gan­ge. Jeg er nok ik­ke så ban­ge for at mi­ste fod­fa­e­stet i li­vet. Der er en grund til, at suc­ces re­pro­du­ce­rer sig selv. Og fø­lel­sen af at

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.