CHAMPIONS LEAGUE-HYMNEN VENDER TILBAGE TIL DE KUIP
Et af Europas mest mytiske stadioner vender tilbage til Champions League, når Feyenoord efter 15 år igen skal spille med i turneringen. På De Kuip er stemningen noget for sig, og hollændernes danske topscorer Nicolai Jørgensen glæder sig til at være en de
”Jeg tror, det bliver magisk,” siger Nicolai Jørgensen om at skulle spille Champions League på De Kuip. Her takker han som nummer seks fra højre tilskuerne efter en ligakamp i december 2015. Foto: Ritzau Foto.
Da den danske fodboldbog ”Europas Arenaer” udkom i foråret 2017, handlede et af kapitlerne om Feyenoords hjemmebane De Kuip. På trods af en stolt fortid blegner Feyenoords historie sammenlignet med Ajax' betydning for international fodbold, men det var ikke Amsterdam Arena, der er blev portrætteret i bogen. De Kuip er ganske enkelt et mere interessant stadion.
”Det er ikke kun et enkelt sted på stadion, at der sker noget, Det er som om, der er aktivitet overalt,” bemærkes det i bogen om Feyenoord-hjemmebanen, der er kendt for sin gode stemning.
De Kuip er der, hvor atmosfæren er noget særligt, selv når Feyenoord ikke er det, men det er bestemt også et stadion, der er velegnet til de store stunder. Rekordhøje 10 europæiske finaler er blevet spillet i Vaskebaljen i Rotterdam, og i 2000 sparkede David Trezeguet europamesterskabet til Frankrig samme sted. Men det er ved at være længe siden, at stadionets eget hold selv har bidraget med store internationale øjeblikke.
Feyenoord har stolte europæiske traditioner. Klubben blev i 1970 den første fra Holland til at vinde Europa Cuppen, og det er også blevet til UEFA Cup-triumfer, senest i 2002 da Jon Dahl Tomasson blev Man of the Match i 3-2-finalesejren over Dortmund – på De Kuip. Siden er det ikke gået så godt. Det er blevet til enkelte knockoutkampe i Europa League, men Champions League har Feyenoord ikke spillet i 15 år. Nu vender Rotterdam-klubben tilbage, og der skal igen spilles fodbold i europæisk topklasse på De Kuip. Klubbens danske spiller Nicolai Jørgensen kan næsten ikke vente.
”Jeg glæder mig til opleve stadion, når vi skal spille Champions League. Sidste år i Europa League havde vi nogle restriktioner med hensyn til fans, men jeg tror, det bliver magisk i år,” siger angriberen til Champions League-magasinet.
Han hentyder til, at Feyenoord i sidste sæson reducerede tilskuerkapaciteten i de europæiske kampe for at føje UEFA efter tilskueruroligheder tilbage i 2015. Det betød, at der for eksempel kun var 31.000 tilskuere i gruppespillet mod Manchester United, 20.000 færre end den samlede kapacitet. Nicolai Jørgensen lagde op til Tonny Vilhenas enlige mål i kampen mod de senere vindere, og det, han oplevede i sin første europæiske kamp med Feyenoord, gør ham spændt på dette efterår, hvor der kommer endnu flere tilskuere i en endnu større turnering.
”Sidste år mod United var der kun halvt fyldt, men alle, der havde set kampen, sagde, at det var det vildeste, og stadion var ved at falde sammen. Jeg tror, det bliver lidt nervepirrende, men samtidig sygt fedt.”
”Det er et svært sted at spille som udehold. Der er ikke rigtigt nogen af de store hold, der forventer noget, når de skal møde os på et stadion, der eksploderer fuldstændig. Det er et fedt sted at spille som hjemmehold. Det er virkelig et svært sted at komme.”
BEDRE MULIGHEDER END MED FCK
Nicolai Jørgensen var 20 år gammel, da han i efteråret 2011 fik ni minutters Champions League-fodbold for Leverkusen – seks mod Genk, tre mod Valencia. Havde det været hans eneste møde med den største europæiske klubturnering, ville han stadig have haft flere Champions League-minutter end Feyenoord det seneste årti og også være foran adskillige af holdkammeraterne, men det var det ikke.
For i 2013 deltog Jørgensen med FC København, og han spillede samtlige seks kampe i en stærk pulje med Real Madrid, Juventus og Galatasaray. Han scorede endda i 1-1-kampen mod Juventus i Parken, da han nåede en frisparksbold før Giorgio Chiellini og sparkede den forbi Gianluigi Buffon. Men danskeren føler sig ikke som en Champions League-erfaren spiller.
”Nej, det gør jeg ikke. Det er ved at være nogle år siden, så det bliver nyt for os alle sammen, for det er ikke hvert år, jeg spiller Champions League. Jeg kan tage med, at jeg har prøvet det før, og de første nerver er væk, men det bliver en helt ny ting og et helt andet tempo.”
1-1-kampen mod de italienske mestre var FC Københavns første i Champions League den sæson, og den var et af få lyspunkter. Godt nok sørgede Daniel Braaten med et hælmål for, at københavnerne slog Galatasaray i Parken, men de tre udekampe blev tabt med sammenlagt 10-2, og to Cristiano Ronaldo-scoringer betød, at FCK mod Real Madrid for første gang tabte en gruppespilskamp i Parken.
”Det var helt vildt, helt vildt. Det var den værste gruppe, vi kunne have trukket, og vi havde ikke så store chancer. Nu ved jeg godt, at vi med FC slog Galatasaray, men på papiret kan vi bedre være med nu, det er jeg sikker på. I hvert fald to af de kampe, vi skal spille på hjemmebane nu, kommer vi til at have større chancer for at vinde. Det bliver sjovt at være en del af,” siger Nicolai Jørgensen.
SKAL SLÅ TIL PÅ OMSTILLINGER
Efter 15 år ude af Champions League vender de hollandske mestre tilbage til turneringen med et brag. Feyenoord har trukket Manchester City, Napoli og Sjakhtar Donetsk.
”Det er jo virkeligt gode hold, vi har trukket. Der er ikke nogle af kampene, hvor man tænker, at vi er favoritter, men det gør det sjovt. Ingen har nogen forventninger til os. Hvis vi skal spille Europa League eller endda går videre, vil det have været over evne. Det bliver bare fedt,” siger Nicolai Jørgensen.
I sidste sæson lavede han 21 mål i 32 kampe og blev topscorer i Æresdivisionen, men hans statistik i Europa er ikke lige så god. I 42 kampe har han lavet otte mål for Leverkusen, FC København og Feyenoord, og Jørgensen ved godt, at det ikke bliver nemt at score i Champions League.
”Det er svære vilkår. Der bliver få chancer, højst sandsynligt, så man skal tage dem, når de kommer. Det gør det bare fedt, og man skal virkelig være tændt og motiveret til at slå igennem,” siger topscoreren.
Men selv om han ved, det bliver svært, tror han på, at holdet har kvaliteterne til at kunne gøre ondt på de europæiske modstandere.
”Vi står faktisk rigtigt godt og kompakt defensivt, og så har vi hurtige spillere offensivt. I omstillingerne kommer der helt sikkert til at være plads, og den skal vi udnytte. Vi har spillere, der sagtens kan begå sig, mange landsholdsspillere, så vi har helt sikkert store chancer for at lave nogle resultater, specielt på hjemmebane. Vi går ind med fuldt mod og går efter at vinde.”
Nicolai Jørgensen har et specielt forhold til Champions League-hymnen. Da han var yngre, behandlede han og vennerne den som en nationalsang, så når den kom på, rejste de sig og lagde hånden over hjertet. Den dag i dag får han stadig gåsehud, når han hører, og han glæder sig til at opleve det på et fyldt De Kuip.
”Det kommer til at blive sindssygt. Jeg tror ikke, man finder meget bedre stemning i Europa end på vores stadion.”
Bayern München er denne sommer blevet yngre.
Væk er de to verdensmestre Philipp Lahm og Xabi Alonso samt reservemålmand Tom Starke, der alle tre har indstillet karrieren, og ind er kommet Corentin Tolisso, Niklas Süle, James Rodríguez og en veksling af Kingsley Coman-lejemålet til et køb fra Juventus.
Desuden er Renato Sanches sendt på græs i Swansea efter et skidt år i Tyskland, mens Mehdi Benatia og Douglas Costa er udlejet til Juventus.
Rodríguez og Tolisso er to markante, yngre spillere, Bayern München traditionen tro havde tidligt på plads i transfervinduet i modsætning til adskillige af topkonkurrenterne i Champions League, der var aktive indtil de sidste timer i transfervinduet.
Franske Tolisso er nu det dyreste Bayern-indkøb nogensinde, men både PSG, FC Barcelona, Chelsea, Manchester United og Manchester City har købt dyrere spillere denne sommer, mens en række andre hold har matchet Tolissos pris omkring 300 millioner kroner.
Champions League-magasinet har diskuteret Bayern Münchens fremtidsudsigter, transfermarkedet og Champions League med Bayern Münchens administrerende direktør Karl-heinz Rummenigge.
Hvordan vurderer du fodboldens aktuelle udvikling?
”Konkurrencen på og uden for banen er blevet global. Som altid er priserne på både lønninger og transferbetalingerne ikke faldet. Det er efter min mening et problem. Vi arbejder alle hårdere og hårdere for hvert år, så vi kan samle endnu flere penge, der bruges på transfermarkedet. Ikke mindst på lønninger. For at være helt ærlig tror jeg ikke, det kan blive ved.”
Hvad vil I gøre ved det?
”Sidste år havde vi for første gang en spiller, der kostede mere end 100 millioner euro [Paul Pogba], og hans løn over den femårige kontrakt er nok ikke langt fra samme beløb. For mig er problemet, at vi ofte har diskuteret og skændtes frem og tilbage med UEFA, men vi har aldrig været i stand til at finde en løsning på grund af EU. Jeg var to-tre gange i Bruxelles med Michel Platini for at diskutere med Eu-politikere, om det var muligt at indføre et lønloft i fodbold, som man kender det fra de store sportsligaer i USA. Eu-politikerne lukkede med det samme døren helt for det. De ville have en åben turnering på tværs af grænserne, og på grund af denne politiske holdning kunne vi ikke finde en løsning på problemerne med transfermarkedet, selvom alle parter i fodbold var enige om, noget burde ske. Det dur ikke, priserne bare bliver ved med at stige og stige. Hvornår rammer vi loftet? Er der noget loft? Det kunne godt være, vi skulle tage diskussionen op igen, for EU'S politikere kan ikke være tilfredse med det, vi har set.”
Kan I ikke følge med?
”Vi har ikke den samme økonomi som disse klubber. I Paris er der en sheik, i Chelsea har man en oligark, og de har bare en anden type finanser til rådighed. Vi skal tjene pengene, før vi kan bruge dem. De skal måske bare spørge sheiken, før de kan bruge penge.”
Hvordan ser du jeres kommende sæsoner?
”Jeg mener, filosofien er det vigtigste i en klub. Og jeg kan love, vi aldrig kommer til at bruge en hulens masse penge på én enkelt spiller. Vores klubs fundament er meget solidt og gennemtænkt, og det fundament kommer vi aldrig til at svigte. Vi har bygget et rigtig stærkt hold op i de seneste år, og vi er ikke afhængige af en enkelt spiller. Jeg er ikke pessimist. Men det er selvfølgelig hård konkurrence, vi møder ude i Europa.”
Er det ikke bekymrende for FC Bayern, at I i den grad dominerer Bundesligaen? Det begynder at minde om den skotske liga.
”Vi har naturligvis brug for konkurrence. Fodbold er først og fremmest følelser. Vores fedeste titel var den i 2001, hvor vi vandt titlen i 94. minut på et mål i Hamborg. Andre år, for eksempel her i 2017, når følelserne ikke samme høje niveau, når vi ligesom jeres danske mesterhold FC København vinder titlen sikkert. Men det er jo ikke FC Bayerns eller FC Københavns skyld. Det er jo de andres problem. De skal gøre det bedre. Det siger jeg ikke for at bebrejde de andre. Men det er op til dem at presse os hårdere og i sidste ende slå os.”
Der har jo været megen debat om og kritik af Champions League-strukturen, der næste sæson lukker flere hold fra de store ligaer ind. Hvordan ser du turneringens fremtid?
”Jeg synes, Champions League fungerer rigtig godt både som turnering, brand og rent økonomisk. Der er ikke meget, der bør ændres. Vi taler nu i European Club Association [Klubsammenslutningen i Europa, der ejer Champions League sammen med UEFA] om, hvad der skal ske i fremtiden. Men jeg er meget optimistisk på Champions Leagues vegne. Det er med afstand den stærkeste og bedste klubturnering i verden.”
UEFA har åbnet for at spille Champions League-finaler uden for Europa. Er det interessant for dig og Bayern München?
”Det er en europæisk turnering, så finalen bør ligge i Europa. Jeg tror ikke, UEFA i sidste ende vil ændre på det. Det er jo en europæisk turnering. Vi kigger alle efter nye indtægtskilder, men i sidste ende skal vi vægte hensynet til fodbold. Jeg håber de kommende Champions League-finaler bliver spillet i Europa. Der er altid udsolgt og mange hundrede millioner, der ser finalen live, og når noget fungerer så godt, ser jeg ingen grund til at ændre konceptet.”
Så I er ikke fristet af at gøre som for eksempel italienerne, der har spillet Super Cup-kampe i Kina?
”Det er jo noget, de respektive ligaer har arrangeret. Man kan måske hjælpe fodboldspillets udvikling i lande, hvor fodbold ikke er lige så langt fremme som i Europa, men jeg mener, der er andre og bedre måder at gøre det på.”