...SOM EN VAN­SKE­LIG HJEM­ME­BA­NE

I fem lan­ge sæ­so­ner drøm­te Tot­ten­ham-til­hæn­ger­ne om et gen­syn med Cham­pions Le­ague, men da det en­de­lig lyk­ke­des, blev det til en bå­de kort og skuf­fen­de oplevelse, for mens man var umu­li­ge at be­sej­re på Whi­te Hart La­ne, fandt Lon­don-klub­ben sig al­drig til

Champions League Magasinet - - REPORTAGE: LODTRÆKNING I MONACO - TEKST: THO­MAS PYNDT

Fem me­ter i læng­den og to me­ter i bred­den.

Det ly­der ik­ke som en sær­lig be­tyd­nings­fuld for­skel på stør­rel­sen af en fod­bold­ba­ne, der mindst skal væ­re 100 me­ter lang og 64 me­ter bred, men når man reg­ner lidt på tal­le­ne, be­ty­der det fak­tisk en del.

Tot­ten­hams gam­le hjem­me­ba­ne på Whi­te Hart La­ne var en af de mind­ste i Pre­mi­er Le­ague med en læng­de på 100 me­ter og en bred­de på 67, hvil­ket gav et sam­let are­al på 6700 kva­drat­me­ter, mens na­tio­na­la­re­na­en Wem­bley og­så le­ver op til at væ­re det stør­ste sta­dion i Eng­land på stør­rel­sen af græstæp­pet, for hvor de in­ter­na­tio­na­le stan­dard­mål er 105 gan­ge 68 me­ter, så er Wem­bleys ba­ne li­ge en me­ter bre­de­re, hvil­ket gi­ver et sam­let are­al på 7245 kva­drat­me­ter.

Der­med er for­skel­len på ba­nen på Whi­te Hart La­ne og på Wem­bley alt­så på he­le 545 kva­drat­me­ter, sva­ren­de til tre fa­mi­lie­hu­se i den pæ­ne stør­rel­se, og det kun­ne Tot­ten­ham-spil­ler­ne sag­tens mær­ke sid­ste år, da de­res hjem­me­ba­ne blev re­vet ned i bid­der for at gi­ve plads til det nye sta­dion, og man der­for flyt­te­de Cham­pions Le­ague-op­le­vel­sen mod vest til Wem­bley, så der var plads til den over- væl­den­de in­ter­es­se. Og fol­ket flok­ke­des da og­så til de eu­ro­pæ­i­ske kam­pe på are­na­en un­der bu­en. Bå­de mod Mo­na­co og Le­ver­ku­sen kom der over 85.000 til­sku­e­re, men rent re­sul­tat­mæs­sigt le­ve­de det slet ik­ke op til for­vent­nin­ger­ne, for Tot­ten­ham tab­te beg­ge kam­pe med hen­holds­vis 2-1 og 1-0 – og det sam­ti­dig med at de kvær­ne­de al mod­stand ned hjem­me på den de­ci­me­re­de Whi­te Hart La­ne, hvor der kun li­ge var plads til 31.000 til­sku­e­re pr. hjem­me­kamp.

Ma­na­ger Mauri­cio Po­chet­ti­no vil­le dog ik­ke hø­re ta­le om no­get Wem­bley-kom­pleks.

”Er der no­get bed­re sted at spil­le fod­bold end her? Nævn mig ét sted? Det er umu­ligt at fin­de no­get bed­re end Wem­bley med dets hi­sto­rie. Det var her, at fod­bol­den blev født, og hvis man ik­ke kan vi­se sin kva­li­tet her, så er det et stort pro­blem, og det er vo­res pro­blem. Vi var pro­ble­met. Ik­ke Wem­bley.”

”Hold op med at gi­ve Wem­bley skyl­den. Pro­ble­met er in­den i os. Der var 85.000 men­ne­sker, der støt­te­de os i dag li­ge­som mod Mo­na­co, og jeg føler mig fak­tisk lidt flov, det sam­me gør spil­ler­ne. Vi bli­ver nødt til at fin­de en løs­ning,” sag­de Tot­ten­hams ar­gen­tin­ske ma­na­ger ef­ter ta­bet til Le­ver­ku­sen, mens gæ­ster­nes ch­eftræ­ner Ro­ger Sch­midt nok men­te, at ste­det hav­de lidt med sej­ren at gø­re.

”Må­ske gav det os en lil­le for­del af spil­le her i ste­det for på Whi­te Hart La­ne, for det er ik­ke de­res hjem­me­ba­ne. Stem­nin­gen var nu til ti­der rig­tig god, men jeg tror, at vi fik den dæm­pet med den må­de, vi gik ind til kam­pen på, med vo­res tid­li­ge pres og den må­de vi sat­te os på kam­pen på. Og vi skal hu­ske, at Tot­ten­ham er ube­sej­ret i liga­en, hvil­ket gør det her re­sul­tat end­nu me­re be­mær­kel­ses­vær­digt,” sag­de Le­ver­ku­sen-træ­ne­ren fi­re må­ne­der før, han mi­ste­de sit job.

Og imens spe­ku­le­re­de man over, hvad der var galt med Tot­ten­ham på Wem­bley, for hvor­dan kun­ne et Pre­mi­er Le­ague-top­hold fal­der fra hin­an­den, når de nu spil­le­de på det yp­per­ste græstæp­pe i engelsk fod­bold?

AR­SE­NAL HAV­DE OG­SÅ PRO­BLE­MER PÅ WEM­BLEY

Da Mauri­cio Po­chet­ti­no kom til Tot­ten­ham fra Sout­hamp­ton ef­ter 2013/14-sæ­so­nen, ind­før­te han et spil med højt pres, hur­tig bol­dom­gang og et op­spil, der va­ri­e­re­de mel­lem hur­ti­ge tæt-

te kom­bi­na­tio­ner og åbent spil over an­grebs­ba­ck­er­ne og med bol­de frem i ka­na­ler­ne til den gif­ti­ge top­sco­rer Har­ry Ka­ne. Det gik rig­tig godt, selv om Po­chet­ti­no fak­tisk ærg­re­de sig lidt over, at hjem­me­ba­nens græstæp­pe var så lil­le.

”Vo­res spil­lestil gør, at vi ger­ne vil ha­ve stør­re rum at spil­le i, for vi spil­ler po­si­tions­spil. Det er rig­tigt, at Whi­te Hart La­ne er lidt lil­le, og at det er bed­re for vo­res mod­stan­de­re, når de stil­ler sig dybt, så vi har brug for at til­pas­se og for­stå vo­res po­si­tio­ner på ba­nen bed­re,” sag­de ma­na­ge­ren kort in­de i for­lø­bet, og det må man si­ge, at Tot­ten­ham gjor­de.

I den før­ste sæ­son blev det til 10 sej­re, seks ne­der­lag og 33 po­int i de 19 liga­kam­pe på hjem­me­ba­nen, i den an­den blev det til ni sej­re, kun tre ne­der­lag og 34 po­int, og i den se­ne­ste hav­de man vun­det fi­re af seks hjem­me­kam­pe i Pre­mi­er Le­ague og ik­ke tabt no­gen ef­ter det an­det ne­der­lag på Wem­bley.

Så sti­len var ble­vet til­pas­set, men plud­se­lig hav­de man alt­så 545 kva­drat­me­ter me­re at spil­le på, og så var det svært at fast­hol­de det hø­je pres, og sam­ti­dig få spil­ler­ne tæt nok på hin­an­den til at få kom­bi­na­tio­ner­ne til at kø­re rundt, præ­cis som ær­ke­ri­va­len Ar­se­nal op­le­ve­de det, da de brug­te Wem­bley som Cham­pions Le­ague-hjem­me­ba­ne i to sæ­so­ner fra 1998 til 2000, før na­tio­na­la­re­na­ens hvi­de tår­ne blev re­vet ned, og det nye Wem­bley blev byg­get over seks år.

”Vo­re spil pas­se­de per­fekt til Hig­h­bury. Vi kun­ne gø­re ba­nen så stor som mu­lig, når vi hav­de bol­den, og min­dre når mod­stan­de­ren hav­de den. Be­sø­gen­de hold hav­de det tit svært med den lil­le ba­ne, og at fan­se­ne stod så tæt på si­de­linj­en. Sam­ti­dig var vo­res trup så stærk, at jeg tror, at vi kun­ne væ­re nå­et langt i tur­ne­rin­gen, hvis vi var ble­vet på Hig­h­bury i ste­det for at skif­te til Wem­bley,” skrev den gam­le Ar­se­nal-stop­per Mar­tin Keown sid­ste år i Daily Mail om sin Wem­bley-oplevelse.

Den­gang var Hig­h­bury end­da bå­de en me­ter kor­te­re og tre me­ter smal­le­re end Whi­te Hart La­ne, så for­skel­len var end­nu stør­re for Ar­se­nal-spil­ler­ne, da der og­så hav­de sto­re pro­ble­mer i de­res før­ste to Cham­pions Le­ague-grup­pe­spil.

I 1998/99 fik man så­le­des kun fi­re po­int ef­ter sejr over Pa­nat­hin­ai­kos, uaf­gjort mod Dy­na­mo Ki­jev og et skuf­fen­de ne­der­lag til Lens, mens det blev end­nu vær­re året ef­ter, da man nok slog sven­ske AIK men tab­te til bå­de Bar­ce­lo­na og Fi­o­ren­ti­na og der­med for an­det år i træk røg ud af Cham­pions Le­ague ef­ter grup­pe­spil­let.

”Vi føl­te os slet ik­ke hjem­me. Det var no­get helt an­det, og det var klart ik­ke til vo­res for­del,” som Arsé­ne Wen­ger se­ne­re har be­skre­vet det, mens den gam­le midt­ba­ne­mand Ray Par­lour var end­nu me­re kon­kret i en klum­me i The Gu­ar­di­an sid­ste år før Tot­ten­hams kam­pe på Wem­bley i Cham­pions Le­ague.

”Nog­le gan­ge var det et ma­re­ridt. Vi var på hjem­me­ba­ne, men vi føl­te os al­drig rig­tig hjem­me. Hig­h­bury var vo­res hjem. Det var der, hvor vi præ­cis vid­ste, hvad vi skul­le gø­re, hvor­dan vi skul­le for­be­re­de os, hvor vi føl­te os vel­til­pas uden over­ho­ve­det at tæn­ke over det. På Wem­bley var beg­ge hold på ude­ba­ne, og må­ske gav det end­da gæ­ster­ne en for­del.”

”Man­ge uden­land­ske hold fik ty­de­lig­vis et løft af at spil­le på det be­røm­te Wem­bley. Det var så­dan et hi­sto­risk og iko­nisk sted, be­rømt i he­le ver­de­nen, at mod­stan­der­ne tænk­te: ”Det her er fan­ta­stisk. Nu skal vi vir­ke­lig løf­te vo­res spil.” Det gjor­de det svæ­re­re for os, og må­ske

fin­der Tot­ten­ham og­så ud af, at selv om det er stort at spil­le Cham­pions Le­ague-fod­bold for­an flere men­ne­sker, end man nor­malt gør på hjem­me­ba­ne, så kan det og­så gi­ve pro­ble­mer. Det var vir­ke­lig hårdt for os.”

”Selv for til­hæn­ger­ne kan det fø­les an­der­le­des. Folk med sæ­son­kort er vant til at sid­de et be­stemt sted ved si­den af men­ne­sker, som de ken­der, og man ved, hvor lar­men og stem­nin­gen kom­mer fra. Det er svært at ta­ge med til Wem­bley, og det kan væ­re et pro­blem,” skrev Ray Par­lour.

Og at der vir­ke­lig var no­get ved ste­det blev un­der­stre­get af, at Ar­se­nal ef­ter af­ske­den med Cham­pions Le­ague i ef­ter­å­ret 1999 fort­sat­te di­rek­te over i UEFA Cup­pen og ef­ter 3-0 over Nan­tes, 5-1 over Depor­ti­vo, 2-0 over Wer­der Bre­men og til sidst 1-0 over Lens hjem­me på Hig­h­bury nå­e­de fi­na­len – som de så tab­te ef­ter straf­fes­park til Ga­la­ta­s­a­ray i Par­ken i København.

De man­ge til­sku­e­re på Wem­bley be­vi­ste dog, at der var grund­lag for at gø­re no­get ved ka­pa­ci­te­ten på hjem­me­ba­nen, og seks år se­ne­re var Emira­tes klar med plads til 60.000 til­sku­e­re, mens Hig­h­bury tak­ke­de af ef­ter 93 år som hjem­me­ba­ne og blev la­vet om til dy­re ejer­lej­lig­he­der. Men stem­nin­gen fik man al­drig rig­tigt flyt­tet med over på det nye sta­dion ov­re på den an­den si­de af togspo­re­ne.

KAN WEM­BLEY BLI­VE MAGISK FOR TOT­TEN­HAM?

Så Ar­se­nal lær­te, at det var svært at ta­ge spil­lesti­len med til en stør­re ba­ne, den eu­ro­pæ­i­ske hjem­me­ba­ne fjer­ne­de ru­ti­ner­ne og løf­te­de mod­stan­der­ne, og en­de­lig var stem­nin­gen svær at be­va­re. De er­fa­rin­ger pas­se­de fak­tisk og­så godt med Tot­ten­hams pro­ble­mer, der ik­ke blev løst, selv om man fak­tisk vandt den sid­ste og gan­ske li­ge­gyl­di­ge Cham­pions Le­ague-grup­pe­kamp på Wem­bley med 3-1 over CSKA Moskva for­an 62.000 til­sku­e­re.

Med sej­ren fort­sat­te Tot­ten­ham som ven­tet i Eu­ro­pa Le­ague, men ma­na­ger Po­chet­ti­no kræ­ve­de ik­ke, at man spil­le­de vi­de­re på Whi­te Hart La­ne. Det var vig­tigt at læ­re Wem­bley at ken­de, for når hjem­me­ba­nen en­de­ligt blev re­vet ned, var det pla­nen, at man skul­le spil­le 2017/18-sæ­so­nen på Wem­bley, så man blev og måt­te nø­jes med 2-2 mod Gent, hvil­ket ik­ke var nok, ef­ter den før­ste kamp i Bel­gi­en var ble­vet tabt med 1-0.

Så det var hur­tigt ud af Eu­ro­pa Le­ague og­så, og da Tot­ten­ham vend­te til­ba­ge til Wem­bley i FA Cup-se­mi­fi­na­len mod Chel­sea gik det galt igen. Godt nok var man i lan­ge pe­ri­o­der det bed­ste hold på ba­nen, men i an­den halv­del af an­den halv­leg slap luf­ten op på den sto­re grønsvær, mens Chel­sea send­te Ha­zard og Cos­ta på ba­nen fra bæn­ken.

Det af­gjor­de kam­pen. Chel­sea gik fra 2-2 til 4-2, mens Tot­ten­ham kun­ne kig­ge til­ba­ge på fem kam­pe på Wem­bley med kun en en­kelt sejr til føl­ge, selv om den grun­di­ge Po­chet­ti­no hav­de gjort alt for at for­be­re­de sit hold. Så­le­des træ­ne­de man al­tid på en Wem­bley-stør­rel­se træ­nings­ba­ne før kam­pe­ne på na­tio­na­la­re­na­en, men li­ge lidt hjalp det alt­så. For­skel­len var for stor, hvil­ket var ty­de­ligt, når man kig­ge­de hjem på Whi­te Hart La­ne, hvor Tot­ten­ham gik ube­sej­ret gen­nem sæ­so­nen og hen­te­de 53 af 57 mu­li­ge liga­po­int.

”Fra star­ten af sæ­so­nen har vi spil­let som om, at det var vo­res sid­ste kamp på Whi­te Hart La­ne. Stem­nin­gen, spil­ler­ne, til­hæn­ger­ne, al­le hav­de en im­po­ne­ren­de ener­gi, og det kan man mær­ke. Hol­det spil­ler spæn­den­de fod­bold, og til­hæn­ger­ne er fuld­stæn­digt in­vol­ve­re­de i hol­det og er me­get tæt på dem. Det er stort for klub­ben, at vi har op­byg­get så­dan et for­hold. Det sam­ar­bej­de. Det er en fan­ta­stisk for­e­ning,” sag­de Po­chet­ti­no i slut­nin­gen af april før det sid­ste North Lon­don Der­by på Whi­te Hart La­ne mod Ar­se­nal, som Tot­ten­ham vandt med 2-0.

Men nu er den gam­le hjem­me­ba­ne luk­ket ned og op­slugt af det nye sta­dion, der næp­pe helt til­fæl­digt vil få plads til 61.000 til­sku­e­re, 1000 me­re end der kan væ­re på Ar­se­nals Emira­tes, og der­med kan Tot­ten­ham nu se frem til en hel sæ­son med Wem­bley som hjem­me­ba­ne, bå­de i liga­en og i Cham­pions Le­ague.

På den ene si­de be­ty­der det, at det sto­re sta­dion ik­ke bli­ve li­ge så frem­med for Tot­ten­ham­spil­ler­ne, som det var sid­ste år med mindst 22 kam­pe i ste­det for fem, men det er sta­dig ik­ke li­ge så hjem­me­vant som Whi­te Hart La­ne – hel­ler ik­ke for til­hæn­ger­ne der selv­føl­ge­lig føl­ger med i end­nu stør­re tal, for der er ud­solgt at sæ­son­kort, selv om an­tal­let er vok­set til 40.000 qua de man­ge flere plad­ser på Wem­bley.

Ma­na­ger Po­chet­ti­no hå­ber dog, at ­Tot­ten­ham­hol­det kan få lov at træ­ne lidt på Wem­bley, hvil­ket nu ik­ke uden vi­de­re er gi­vet og sik­kert og­så vil ko­ste pen­ge, og klub­ben hav­de hel­ler ik­ke held med de­res for­slag om at gø­re ba­nen in­de på na­tio­na­la­re­na­en lidt min­dre til hjem­me­kam­pe­ne i Pre­mi­er Le­ague, for det blev stemt ned af de an­dre klub­ber iføl­ge The Ti­mes.

Så selv om Chri­sti­an Erik­sen og kom­pag­ni har få­et no­get er­fa­ring fra sid­ste år, er der in­gen, der si­ger, at det bli­ver nemt for ­Tot­ten­ham på Wem­bley. Men Mauri­cio ­Po­chet­ti­no ser det som en ud­for­dring.

”Vi er klar, og vi glæder os. Vi vil for­sø­ge at vin­de Pre­mi­er Le­ague. Det er en an­den ud­for­dring at gø­re Wem­bley til vo­res hjem, men vi er me­get po­si­ti­ve om­kring den kom­men­de sæ­son. Nog­le gan­ge sid­ste sæ­son var det en nem und­skyld­ning: Det er Wem­bley, vi kan ik­ke spil­le på sam­me må­de, som vi gjor­de på Whi­te Hart La­ne. Nu ved al­le, at vi bli­ver nødt til at spil­le på Wem­bley. Der er in­gen und­skyld­nin­ger. Det er en stor æn­dring i vo­res tan­ke­gang. Wem­bley er fan­ta­stisk, og det kan bli­ve magisk for os. Det er ud­for­drin­gen,” sag­de ­Tot­ten­ham­ma­na­ge­ren til Sky Sports, før sæ­so­nen be­gynd­te.

Og den be­gynd­te ik­ke, som Po­chet­ti­no hav­de hå­bet på, for ef­ter en ube­sej­ret sæ­son på Whi­te Hart La­ne tab­te Tot­ten­ham den før­ste hjem­me­kamp på Wem­bley til me­stre­ne fra Chel­sea. Så må frem­ti­den vi­se, hvor­dan det går, når der står Cham­pions Le­ague på pro­gram­met.

Det gik skidt fra star­ten for Tot­ten­ham i Cham­pions Le­ague-kam­pe­ne på Wem­bley, da Mo­na­co kom på be­søg og vandt 2-1. Se­ne­re skul­le det så vi­se sig, at mod­stan­de­ren må­ske ik­ke var helt så nem som umid­del­bart for­ven­tet. Fo­to: Frank Augs­te­in/po­l­fo­to

En slu­kø­ret Chri­sti­an Erik­sen for­la­der Wem­bley som ud­skif­tet 65 mi­nut­ter in­de i 0-1 ne­der­la­get til Le­ver­ku­sen, mens ma­na­ger Mauri­cio Po­chet­ti­ni over­ve­jer mu­lig­he­der­ne. Fo­to: Matt Dun­ham/po­l­fo­to

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.