BAGATELGRAENSEN

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - CARLSENS CORNER -

Uan­set hvor me­get der er skre­vet i for­vej­en, og hvor lidt lyst jeg har til at bi­dra­ge, kom­mer jeg nok ik­ke uden om søn­da­gens kamp mel­lem Brønd­by og FCK. Spil­le- og stem­nings­ma­es­sigt af­gjort ét af de bed­re op­gør mel­lem de to klub­ber, men al­li­ge­vel er det de sid­ste to mi­nut­ter, som kom­mer til at stja­e­le bil­le­det. Den la­eng­ste af­bry­del­se, som vi har haft af en dansk su­per­liga­kamp på grund af til­sku­eru­ro­lig­he­der, hvis man li­ge ser bort fra 1995-kam­pen mel­lem AaB og Brønd­by. Det var den be­røm­te ’ro­mer­lyskamp’ - i øv­rigt en no­get mis­vi­sen­de be­teg­nel­se, ef­ter­som der godt nok var mas­ser af ro­mer­lys, men det var ka­nonslag, der var år­sag til, at kam­pen blev stop­pet og de sid­ste 16 mi­nut­ter først spil­let et halvt år ef­ter..

Som tin­ge­ne ud­vik­le­de sig i Brønd­by, var det fuld­sta­en­dig korrekt, at dom­me­ren valg­te at af­bry­de kam­pen med godt to mi­nut­ter igen. Der var sim­pelt­hen for me­gen uro og volds­an­ven­del­se i det ene hjør­ne uden for ba­nen til, at det kun­ne si­ges at va­e­re trygt at fort­sa­et­te. Og sik­ker­he­den er den alt­af­gø­ren­de pa­ra­me­ter. I den an­den ret­ning tra­ek­ker så dom­me­rens for­plig­tel­se til så vidt over­ho­ve­det mu­ligt at få kam­pen af­vik­let, hvis det kan la­de sig gø­re på ri­me­lig vis. Man kan dis­ku­te­re det sport­s­li­ge i at af­vik­le de sid­ste to mi­nut­ter med kampkla­edt po­li­ti stå­en­de na­er­mest på må­l­linj­en, men al­ter­na­ti­ver­ne vil­le va­e­re end­nu va­er­re - bå­de sport­s­ligt og sik­ker­heds­ma­es­sigt. Nu dre­je­de det sig hel­dig­vis kun om cir­ka to mi­nut­ter, og vi und­gik en skri­ve­bord­s­af­gø­rel­se, men det er klart, at der ik­ke i de to mi­nut­ter skul­le ha­ve va­e­ret så me­get som én vild­fa­ren ligh­ter eller end­nu et ro­mer­lys som ka­ste­skyts, før fe­sten hav­de va­e­ret slut. Per­son­ligt kun­ne jeg og­så godt ha­ve øn­sket, at Brønd­by hav­de valgt det an­det hjør­ne­flag at tra­ek­ke ud mod for at få ti­den til at gå til sidst - det var godt nok at le­ge med il­den, men det lyk­ke­des hel­dig­vis. Det va­rer for­hå­bent­lig mindst 22 år igen, før vi står i en til­sva­ren­de si­tu­a­tion.

Så gik det no­get me­re fre­de­ligt, men og­så in­tenst på den go­de må­de, for sig nøj­ag­tig sam­ti­dig, da Hol­land og Dan­mark spil­le­de fi­na­le ved kvin­der­nes EM. Fi­na­ler bli­ver tit no­get un­der­ligt fe­sent no­get, hvor ang­sten for at ta­be over­strå­ler ly­sten til at vin­de, men her var der po­si­ti­ve bøl­ger fra beg­ge hold. Det ene­ste, som var galt med den kamp, var egent­lig re­sul­ta­tet - den var en fin pro­pa­gan­da for kvin­de­fod­bol­den. Og det er den kamp, som har ka­stet ugens la­e­ser­hen­ven­del­se af sig.

En la­e­ser har be­ma­er­ket den scre­e­ning, som fo­re­går i mu­ren ved fris­par­ket, hvor Hol­land sco­rer sej­rs­må­let - og spør­ger så sam­ti­dig, om vi er kom­met der­til, hvor nog­le hand­lin­ger i prin­cip­pet er ulov­li­ge, men hvor man i prak­sis, og til­sy­ne­la­den­de med kom­men­ta­to­rer­nes vel­sig­nel­se, ac­cep­te­rer dem. Det bur­de jo va­e­re et sim­pelt spørgs­mål at sva­re nej til, for selv­føl­ge­lig ac­cep­te­rer man ik­ke no­get ulov­ligt - men det er fak­tisk ik­ke så sim­pelt end­da og af­ha­en­ger af, hvad man for­står ved or­det ulov­ligt. Lad os ta­ge tin­ge­ne ét skridt ad gangen.

Yderst i den dan­ske for­svars­mur har Hol­lands nr. 6, Dek­ker, ta­get op­stil­ling, og i sel­ve spar­keø­je­blik­ket be­va­e­ger hun sig bag­ud / til si­den, så der bli­ver et hul i mu­ren, så bol­den uhin­dret kan kom­me for­bi den, og So­fie Pe­der­sen i hvert fald ik­ke kan kom­me til bol­den. Som ud­gangs­punkt har man jo lov til at stil­le sig på den gra­e­størv, som man ly­ster, og det kri­mi­nel­le kan først op­stå, når man deref-

ter fo­re­ta­ger sig no­get ak­tivt og ge­ne­rer en mod­spil­ler. At døm­me ef­ter TV-bil­le­der­ne be­va­e­ger Dek­ker sig pri­ma­ert til si­den, men og­så lidt bag­ud. Det er ik­ke til at gen­nem­skue, hvor me­get fy­sisk kon­takt der egent­lig er, men det kun­ne godt se ud til, at hun spa­er­rer for, at So­fie Pe­der­sen kan kom­me hen til bol­den. Om det så vil­le ha­ve gjort no­gen for­skel, er en an­den hi­sto­rie, for bol­den er jo un­der al­le om­sta­en­dig­he­der spar­ket. Det er til­ladt at ob­stru­e­re i fod­bold, hvis bol­den er in­den for spil­le­af­stand, hvil­ket vil si­ge, at den kan spil­les i na­e­ste skridt - og man har front mod den. Man be­hø­ver alt­så ik­ke selv for­sø­ge at spil­le den - gan­ske som når en for­sva­rer for­sø­ger at da­ek­ke bol­den ud over en linje, mens en an­gri­ber fortviv­let prø­ver at kom­me for­bi. Her må man si­ge, at Dek­ker er li­ge et par tien­de­de­le for hur­tig med at sa­et­te scre­e­nin­gen, så bol­den er ik­ke in­den for hen­des spil­le­af­stand. Uden fy­sisk kon­takt vil­le det med na­e­sen i lov­bo­gen iso­le­ret set gi­ve et in­di­re­te fris­park - er der fy­sisk kon­takt, ta­ler vi om for­se­el­sen ’at brem­se en mod­spil­ler med fy­sisk kon­takt’, som skal gi­ve di­rek­te fris­park. Ik­ke for­di det gør den sto­re for­skel i egen for­svarszo­ne. Der er i hvert fald ik­ke ta­le om, at Dek­ker med stor fy­sisk ind­sats fjer­ner Pe­der­sen, som man el­lers of­te ser i den­ne ty­pe si­tu­a­tio­ner - men det kun­ne godt se ud til, at der er en kon­takt af en eller an­den art.

Og er det så en ulov­lig­hed, som man ser, men al­li­ge­vel ba­re ac­cep­te­rer ? Det er her, at de­fi­ni­tio­nen af ’ulov­ligt’ kom­mer ind, for vi skal ha­ve fat i det må­ske al­ler­vig­tig­ste, som står i fod­bold­loven, nem­lig de tre små og godt gem­te sa­et­nin­ger, der si­ger, at ’Det er lovens ånd, at kam­pe­ne spil­les med så få af­bry­del­ser som mu­ligt. Der­for er det dom­me­rens op­ga­ve kun at straf­fe kla­re lov­brud. Fløjten for ba­ga­tel­ag­ti­ge eller tvivls­om­me for­se­el­ser ska­ber ir­ri­taion og mod­vil­je hos spil­ler­ne og øde­la­eg­ger til­sku­er­nes for­nø­jel­se’. Eller sagt på en an­den må­de: dom­me­ren kan godt spot­te en ulov­lig­hed, men med fuld lov­hjem­mel skøn­ne, at det­te er ba­ga­tel­ag­tigt eller for småt til at ta­ge med i for­hold til kam­pens linje. Som sagt er det ik­ke den kla­re­ste ulov­li­ge scre­e­ning med eller uden kon­takt, som jeg har set, og hav­de det va­e­ret så­dan, at den dan­ske for­svars­spil­ler fløj gen­nem luf­ten eller tog fle­re skridt til si­den, hav­de tin­ge­ne nok stil­let sig an­der­le­des. Vi har i øv­rigt en na­e­sten til­sva­ren­de si­tu­a­tion i man­dagskam­pen mel­lem Søn­derjy­skE og AGF, hvor Mik­kel Uhre ved 1-0 må­let har ta­get op­stil­ling li­ge for­an må­l­mand Jova­novic og stik­ker bag­de­len let bag­ud, må­ske med kon­takt, mens bol­den går i mål. Det var der hel­ler ik­ke no­gen, der tog no­tits af.

Det er fak­tisk fod­bol­dens hjer­te­blod, som vi har fat i. Li­ge så vel som man si­ger, at man først for al­vor la­e­rer at kø­re bil, når man kom­mer ud i tra­fik­ken med kø­re­kort, skal man og­så først ef­ter sin eksamen la­e­re at døm­me fod­bold. Det er ik­ke den sto­re kunst at se al­le over­tra­e­del­ser med blik­ket stift ret­tet mod lov­tek­sten - men kun­sten er at ta­ge de rig­ti­ge for­se­el­ser, så der bli­ver flow i spil­let, og vi får en god og se­va­er­dig kamp med skyl­digt hen­syn til, at fod­bold er en kon­takt­sport. Døm­mes al­le pe­ti­tes­ser, bli­ver det ik­ke no­gen fodboldkamp (ale­ne af den grund, at der ik­ke er ret man­ge spil­le­re tilbage ef­ter 1. halvleg, ef­ter­som f.eks. ’ved ord eller hand­ling pro­teste­rer’ skal ko­ste en ad­var­sel - og det da­ek­ker jo i prin­cip­pet alt fra et løf­tet øjen­bryn og op­ef­ter). Det at iden­ti­fi­ce­re de ba­ga­tel­ag­ti­ge for­se­el­ser er en kunst i sig selv - hvad der er ba­ga­tel­ag­tigt i 1. halvleg, be­hø­ver ik­ke va­e­re det i 2. halvleg, hvor tem­pe­ra­tu­ren er ste­get og folk er on­de i su­let. Det er her, kom­men­ta­to­rer­ne ty­pisk si­ger, at ’dom­me­ren har stram­met op’. Man kan ik­ke døm­me en se­rie 6-kamp ef­ter sam­me dom­mer­linje, som man døm­mer Brønd­by - FCK (eller en EM-fi­na­le for kvinder) - og i vir­ke­lig­he­den er de al­ler­sva­e­re­ste kam­pe at ad­mi­ni­stre­re dem, som vi ser net­op i dis­se da­ge, de ind­le­den­de run­der af po­al­tur­ne­rin­gen med of­te ad­skil­li­ge ra­ek­kers for­skel på de to hold. På grund af den for­skel er det, som er ba­ga­tel­ag­tigt for det ene hold, det be­stemt ik­ke al­tid for det an­det - og så kom­mer dom­me­ren på vir­ke­ligt ar­bej­de. Man kan end­da kom­me der­hen, hvor man er nødt til at kø­re to for­skel­li­ge linjer for, hvor­når man f.eks. vil be­nyt­te for­dels­reg­len, af­ha­en­gig af, om det er det ene eller an­det hold.

Så nej, dom­me­ren ac­cep­te­rer for så vidt ik­ke ulov­lig­he­der - men fod­bold­loven gi­ver ham ret (og nu om stun­der fak­tisk og­så pligt, ef­ter­som vi ta­ler om ’spil­lets ånd’) til at ka­te­go­ri­se­re en lil­le eller tvivl­s­om over­tra­e­del­se som no­get, han ik­ke vil døm­me for.

Vi kom helt ned i det fod­bold­fi­lo­so­fi­ske, og ef­ter nog­le hek­ti­ske uger er ti­den nu in­de til at gi­ve bå­de la­e­ser­ne og mig selv en lil­le pau­se i håb om, at der vil ind­fin­de sig lidt som­mer. Vi ses for­hå­bent­lig på sam­me plads fre­dag den 8. sep­tem­ber, hvor der sik­kert er sket ri­ge­ligt i mel­lem­ti­den til, at in­gen be­hø­ver ke­de sig. +

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.