DEN LAN­GE NAT I MELBOURNE

Tre gan­ge i tra­ek har Au­stra­li­en del­ta­get ved VM, men den­ne gang må The Soc­ce­roos ud på en be­sva­er­lig om­vej for at sik­re bil­let­ten til Rusland. Tips­bla­det var på be­søg i Melbourne, da VM-to­get blev af­spo­ret, og mød­te et kon­trast­fyldt fod­bold­land, der bå­de

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - AUSTRALIEN - TEKST: MOR­TEN GLINVAD @MORTENGLINVAD

Alt er på spil, og in­tet bli­ver af­gjort. Au­stra­li­er­ne har ka­stet det he­le frem i jag­ten på de mål, der må­ske el­ler må­ske ik­ke er nød­ven­di­ge. Den ene af­slut­ning ef­ter den an­den bli­ver sendt af sted, men ind vil bol­den ik­ke. Den utå­l­mo­dig­hed, der har pra­e­get he­le af­te­nen, vok­ser sig stør­re og stør­re. En utå­l­mo­dig­hed skabt af det sa­el­som­me og ube­kvem­me sce­na­rie, at in­gen her i Melbourne ved, hvad der skal til for at op­fyl­de af­te­nens sto­re øn­ske: At sen­de The Soc­ce­roos til lan­dets fjer­de VM-slut­run­de i tra­ek og sam­ti­dig un­der­stre­ge, at Au­stra­li­en er en fod­bold­na­tion i fort­sat frem­gang.

”It’s just not hap­pe­ning!” ly­der det fra ra­ek­ken bag mig, da Au­stra­li­en for tred­je gang ram­mer stol­pen. Det vil ba­re ik­ke ske. Det står sta­dig 0-0, og an­den halv­leg er 20 mi­nut­ter gam­mel.

Hjem­me­hol­det har el­lers få­et det, som de ger­ne vil ha­ve det. Den au­stral­ske vin­ter har sta­dig ik­ke slup­pet sit tag i Melbourne, og for­si­den af The He­rald Sun forta­el­ler end­da om sne i bjer­ge­ne la­en­ge­re in­de i lan­det. Reg­nen

si­ler ned over stor­by­en, bla­e­sten ru­sker, og folk skut­ter sig for­an ild­ste­der­ne ved ca­fe­er­ne langs Yar­ra-flo­den. Det er ik­ke be­tin­gel­ser, der pas­ser ga­ester­ne fra Thailand, der er vant til no­get an­dre kli­ma­ti­ske for­hold, ly­der ana­ly­sen i tv-stu­di­et hos Fox Sports, da Mark Bos­nich og Jo­hn Aloi­si, et par spil­le­re fra for­ti­dens lands­hold, in­den kam­pen ana­ly­se­re­de, hvad der var i ven­te.

Grøn­ne og gyld­ne far­ver ly­ser op som prik­ker i af­ten­mør­ket på AAMI Parks fa­ca­de. En ka­enguru­ma­skot po­se­rer og vin­ker i tør­vej­ret in­den­for, der er gra­tis an­sigts­ma­ling, og sta­dion bli­ver ef­ter­hån­den fyldt, selv­om folk ved, at li­ge me­get hvor­dan det he­le en­der, vil de gå hjem uden et svar. Det er en kon­se­kvens af si­tu­a­tio­nen i VM-kva­li­fi­ka­tions­grup­pen, hvor Au­stra­li­en på sid­ste spil­le­dag ka­em­per med Sau­di-Ara­bi­en om at føl­ge med Ja­pan til VM, mens tre­e­ren i grup­pen må på om­vej gen­nem to be­sva­er­li­ge play­of­frun­der. De to hold lig­ger li­ge po­int­ma­es­sigt, og sau­di­er­nes må­l­for­skel er to mål bed­re end au­stra­li­er­nes. Nor­malt vil­le det be­ty­de, at kam­pe­ne af­vik­les sam­ti­dig for at sik­re den sport­s­li­ge ret­fa­er­dig­hed. Men skul­le det ske, vil­le det en­ten be­ty­de, at Sau­di-Ara­bi­en skul­le spil­le i mid­dags­he­den i Jed­dah syv tidszo­ner va­ek. El­ler og­så skul­le Au­stra­li­en spil­le midt om nat­ten.

Der­for er vi i den si­tu­a­tion, at Au­stra­li­en ik­ke aner, hvad der skal til. Først klok­ken halv fi­re om nat­ten østau­stralsk tid går Sau­di-Ara­bi­en på ba­nen i Jed­dah. Er uaf­gjort nok, el­ler skal der en sejr til? Og må­ske end­nu vig­ti­ge­re: Er det der­u­d­over nød­ven­digt at hen­te en stor­sejr og på den må­de for­bed­re må­l­for­skel­len så me­get, at sau­di­er­ne vil va­e­re tvun­get til og­så at vin­de stort i de­res kamp mod al­le­re­de kva­li­fi­ce­re­de Ja­pan?

”I am, you are, we are Au­stra­li­an,” bli­ver der sun­get i fa­el­les­skab kort in­den kamp­start. En pa­tri­o­tisk sang fra slut­nin­gen af 1980’er­ne, som hyl­der na­tio­nal­fø­lel­sen i et sam­men­sat land pra­e­get af ind­van­dring fra man­ge hjør­ner af ver­den.

Det he­le min­der mest af alt om en kold og våd af­ten i novem­ber i The Cham­pions­hip i Eng­land. Gu­le og grøn­ne hal­størkla­e­der og hu­er vi­ser bå­de til­hørs­for­hold og gi­ver var­me. Og brø­let fra en­de­tri­bu­nen er øre­dø­ven­de, når au­stra­li­er­ne får et hjør­ne­s­park.

Dem får de nog­le styk­ker af, selv­om ga­ester­ne fra Thailand er en fod­bold­na­tion i frem­gang, fik 2-2 i det om­vend­te op­gør sid­ste ef­ter­år og i den blot 158 cen­ti­me­ter hø­je Cha­nat­hip Song­kra­sin rå­der over kam­pens bed­ste drib­ler. Au­stra­li­en spil­ler med stor ener­gi og for­sø­ger he­le ti­den at pres­se tem­po­et i vej­ret, og i en uvant 3-4-2-1-op­stil­ling lyk­kes det at ska­be man­ge af­slut­nings­mu­lig­he­der.

Al­li­ge­vel er det, som om der mang­ler no­get. Der er ener­gi og dy­na­mik fra isa­er midt­ba­ne­man­den Aa­ron Mooy fra Hud­der­s­fi­eld. Men man­ge af de 45 af­slut­nin­ger bli­ver sendt af sted fra ufar­li­ge po­si­tio­ner. Der mang­ler kre­a­ti­vi­tet og kva­li­tet i spil­let. Og et blik på nav­ne­ne i den au­stral­ske star­top­stil­ling vi­ser da og­så, at hol­dets styr­ke ik­ke er, som den­gang The Soc­ce­roos fik sit in­ter­na­tio­na­le gen­nem­brud.

ET HUL PÅ TI ÅR

Det ske­te med kva­li­fi­ka­tio­nen til VM i 2006, hvor Au­stra­li­en til­med gik vi­de­re fra grup­pe­spil­let og i ot­ten­de­dels­fi­na­len først tab­te på et Tot­ti-straf­fes­park i over­ti­den til de se­ne­re ver­dens­me­stre fra Ita­li­en. Den­gang var nog­le af pro­fi­ler­ne Mark Vi­duka, Har­ry Kewell og Mark Schwarzer, mens Tim Ca­hill var en no­get sta­er­ke­re ud­ga­ve end den 37-åri­ge ve­te­ran, han er i dag. I sid­ste uge of­fent­lig­gjor­de den au­stral­ske spil­ler­for­e­ning en rap­port, hvis ind­hold var alar­me­ren­de la­es­ning for de an­svar­li­ge for fod­bol­den i Au­stra­li­en. Den vigtigste kon­klu­sion var, at der fra 2005 til nu er sket en ned­gang på 80 pro­cent, når det hand­ler om spil­le­mi­nut­ter til au­stra­li­e­re i Eu­ro­pas fem stør­ste liga­er.

I et for­søg på at fin­de år­sa­ger­ne til det mø­der jeg tid­li­ge­re på da­gen to af de vigtigste per­so­ner for fod­bol­dens ud­vik­ling i lan­det. Den ene er Se­an Doug­las, en newze­ala­en­der, der i be­gyn­del­sen af 1990’er­ne en kort over­gang spil­le­de for Lyng­by og del­te lej­lig­hed med Tho­mas Ryt­ter. Doug­las nå­e­de al­drig la­en­ge­re end ba­en­ken i Dan­mark, in­den han vend­te til­ba­ge til Oce­a­ni­en. Her har han nu i en år­ra­ek­ke va­e­ret an­svar­lig for ud­dan­nel­sen af tra­e­ne­re i Au­stra­li­en.

Den an­den er en grå­hå­ret bel­gi­er, der na­er­mer sig tre år i lan­det. Eric Abrams blev i 2014 an­sat som tek­nisk di­rek­tør i det au­stral­ske fod­bold­for­bund, og ho­ved­år­sa­gen til an­sa­et­tel­sen var, at han hjem­me i Bel­gi­en i me­re end et år­ti hav­de tra­e­net fle­re ung­domslands­hold og va­e­ret en af bag­ma­en­de­ne bag den bel­gi­ske genop­stan­del­se som fod­bold­na­tion. Nu var hå­bet, at Abrams kun­ne gø­re no­get til­sva­ren­de i Au­stra­li­en. Abrams by­der på kaf­fe på In­tercon­ti­nen­tal-ho­tel­let i Mel­bour­nes cen­tra­le for­ret­nings­kvar­ter, hvor lands­hol­det er ind­lo­ge­ret. Han ta­ler pas­sio­ne­ret om sit mø­de med det sto­re land, og han er ik­ke ban­ge for at sa­et­te ord på de om­rå­der, hvor ud­vik­lin­gen har hal­tet. I hans er­far­ne øj­ne gik no­get galt, da man ind­før­te den nye lands­da­ek­ken­de A-Le­ague i 2005 med en ra­ek­ke nystar­te­de klub­ber.

”Den­gang glem­te fod­bold­for­bun­det no­get. De nye klub­ber hav­de kun første­hold. Der var in­gen aka­de­mi­er. Først i 2009 star­te­de de med at ha­ve U/20-hold i klub­ber­ne, og nu er de be­gyndt at ha­ve aka­de­mi­er. Men i 10-11 år var der ik­ke aka­de­mi­er på højt ni­veau,” si­ger han. ”Det har skabt et hul på ti år her i lan­det.”

Ska­bel­sen af A-Le­ague mar­ke­re­de af­slut­nin­gen på en ae­ra for fod­bold i Au­stra­li­en og be­gyn­del­sen på en ny. Ind­til da hav­de fod­bol­den va­e­ret for­ank­ret i de man­ge for­skel­li­ge et­ni­ske grup­per i lan­det, og fod­bold­klub­ber­ne spil­le­de en stor rol­le for isa­er gra­e­ske, kro­a­ti­ske og ita­li­en­ske ind­van­dre­re. Men det skab­te og­så et of­te ka­o­tisk fod­bold­mil­jø med klub­ber i øko­no­mi­ske pro­ble­mer og op­tø­jer i for­bin­del­se med kam­pe­ne. Det øn­ske­de fod­bold­for­bun­det FFA at gø­re op med, og sva­ret blev A-Le­ague med en ra­ek­ke helt nye klub­ber, som ik­ke var pra­e­get af et­ni­ske til­hørs­for­hold, men kun de­fi­ne­re­de sig selv ud fra geo­gra­fi­en.

Over­ord­net har A-Le­ague va­e­ret en suc­ces. Tilsku­er­tal­le­ne har va­e­ret sti­gen­de gen­nem åre­ne, og Eric Abrams vur­de­rer, at det spil­le­ma­es­si­ge ni­veau og­så har va­e­ret i frem­gang i de tre år, han har ar­bej­det i lan­det. Men det har og­så haft ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser at mar­gi­na­li­se­re de gam­le klub­ber, der tid­li­ge­re skab­te Australiens fod­bold­spil­le­re, uden at sik­re, at de nye var klar til at over­ta­ge op­ga­ven.

”Fod­bold­for­bun­det kom af med al­le de et­ni­ske klub­ber, men der var ik­ke et bud­skab til de klub­ber om, at de på et tids­punkt kun­ne kom­me til­ba­ge om bord. Det har gjort, at der er en stor mod­stand i det mil­jø mod FFA og he­le det pro­fes­sio­nel­le system. De fø­ler sig ha­eg­tet af,” si­ger Eric Abrams og pe­ger sam­ti­dig på de geo­gra­fi­ske ud­for­drin­ger i et land, der er 180 gan­ge stør­re end Dan­mark. Stør­rel­sen er en del af år­sa­gen til, at der i øje­blik­ket ik­ke er no­gen lands­da­ek­ken­de li­ga un­der A-Le­ague. Så kun i de ni au­stral­ske klub­ber, der sam­men med Wel­ling­ton Pho­e­nix fra New Ze­aland ud­gør A-Le­ague, bli­ver der spil­let pro­fes­sio­nel fod­bold. An­den klas­se fo­re­går op­delt mel­lem del­sta­ter­ne, og ni­veau­et her er iføl­ge Abrams ik­ke godt nok. Han er der­for for­ta­ler for en lands­da­ek­ken­de B-Le­ague, mens an­dre fo­re­tra­ek­ker at ud­vi­de A-Le­ague med to el­ler fi­re hold yder­li­ge­re for at skub­be til ud­vik­lin­gen og få skabt fle­re au­stral­ske kva­li­tets­spil­le­re.

”Vi lag­de en plan i 2015. Den hand­ler om, at vi vil va­e­re i ver­den­stop­pen i 2025 el­ler 2030. Men Au­stra­li­en er ge­ne­relt så sta­erk en sport­s­na­tion og så vant til suc­ces, at der ik­ke er tå­l­mo­dig­hed. Man vil ha­ve øje­blik­ke­li­ge re­sul­ta­ter. Folk for­står ik­ke, at det er en pro­ces. Jeg prø­ver at for­kla­re, at det tog 10-12 år i Bel­gi­en,” si­ger Eric Abrams.

En del af hans op­ga­ve har og­så va­e­ret at de­fi­ne­re den au­stral­ske fod­bold­fi­lo­so­fi. I et land pra­e­get af ind­fly­del­se fra man­ge de­le af ver­den var sti­len i en pe­ri­o­de me­get hol­land­sk som kon­se­kvens af, at Au­stra­li­en har haft fle­re hol­land­ske land­stra­e­ner, li­ge­som Abrams’ for­ga­en­ger Han Ber­ger var fra hans na­bo­land. Ber­ger hav­de ud­ar­bej­det Australiens na­tio­nal foot­ball cur­ri­culum, hvor de hol­land­ske prin­cip­per blev ned­fa­el­det.

t

”Vi prø­ver nu at gø­re det me­re flek­si­belt. Det skal ik­ke va­e­re en bi­bel, det skal va­e­re en ram­me. Der skal va­e­re fri­hed og kre­a­ti­vi­tet. Vi skal ik­ke la­ve ro­bot­ter ud af spil­ler­ne,” si­ger Abrams.

”Men kva­li­fi­ka­tion til VM er me­get vig­tig. Sker det ik­ke, vil det va­e­re et til­ba­ge­slag,” sup­ple­rer Se­an Doug­las. ”Støt­ten til vo­res pla­ner vil bli­ve ud­for­dret. Jeg kan godt fryg­te, at nog­le vil hop­pe af, for­di de vil ha­ve den øje­blik­ke­li­ge suc­ces. Så vil de si­ge: ’Det her er no­get møg. Vi er ik­ke en­gang med ved VM’. Og så star­ter man igen for­fra.”

”Jeg er enig,” si­ger Abrams. ”Går det galt, vil det gi­ve am­mu­ni­tion til kri­ti­ker­ne fra den ae­l­dre ge­ne­ra­tion af spil­le­re og tra­e­ne­re.”

”Jeg kan se en re­ak­tion, hvor nog­le si­ger, at vi jo skab­te spil­le­re i 80’er­ne og 90’er­ne, og så må vi gå til­ba­ge til det, vi gjor­de den­gang. Men kul­tu­ren og ti­der­ne har aen­dret sig. Vi må ta­ge det bed­ste fra den­gang og put­te det ind i nu­ti­dens mil­jø og fø­re det sam­men med ny vi­den,” si­ger Se­an Doug­las.

”Husk, at re­sten af ver­den ud­vik­ler sig. In­gen går til­ba­ge til for­ti­den. Det sva­rer til, at vi i Bel­gi­en skul­le ha­ve sagt, at vi skul­le gå til­ba­ge og spil­le kon­tra­fod­bold, som vi gjor­de i 80’er­ne,” si­ger Abrams.

”Egent­lig op­sum­me­rer A-Le­ague det he­le me­get godt. Vi er en ung fod­bold­na­tion, som er ved at sa­et­te byg­ge­ste­ne­ne på plads. Men nog­le af dem er der ik­ke end­nu,” si­ger Se­an Doug­las.

KAM­PEN OM OPMAERKSOMHED

På AAMI lyk­kes det en­de­lig for Au­stra­li­en at få åb­net scor­in­gen. Den ind­til da tem­me­lig uskar­pe an­gri­ber To­mi Juric får ho­ve­d­et på et Mooy-ind­la­eg og lø­ber ud mod hjør­ne­fla­get for at fejre må­let. Men han er ale­ne om det, for hold­kam­me­ra­ter­ne har travlt med at få fat i bol­den, så spil­let kan kom­me i gang igen, og må­l­j­ag­ten kan fort­sa­et­te.

”Six mo­re, Au­stra­lia!” rå­ber en til­sku­er. Sker det, vil sau­di­er­ne va­e­re sat skak­mat in­den nat­te­kam­pen mod Ja­pan, og au­stra­li­er­ne fort­sa­et­ter med at for­ce­re.

Men de blot­ter sig og­så og en­der ved et par lej­lig­he­der i un­der­tal på egen halv­del, og li­ge plud­se­lig bli­ver det straf­fet. Via over­lig­ge­ren spar­ker Pok­klaw A-Nan ud­lig­nin­gen ind for­an det cho­ke­re­de hjem­me­pu­bli­kum. Kort ef­ter kom­mer Au­stra­li­en dog at­ter for­an, da Mat­hew Leck­ie spar­ker en løs bold ind ef­ter et hjør­ne­s­park, og igen går au­stra­li­er­ne på må­l­j­agt. Der er in­gen for­skel på, om sej­ren bli­ver på et el­ler to mål, men al­li­ge­vel for­ce­rer de helt ind i over­ti­den i jag­ten på de to mål yder­li­ge­re, som vil tvin­ge sau­di­er­ne til en to­måls­sejr.

Men det slut­ter 2-1. Pu­bli­kum klap­per tø­ven­de, og der er in­gen ju­bel blandt spil­ler­ne, der bli­ver stå­en­de in­de på ba­nen i et styk­ke tid. Der er over fem en halv ti­me til, Sau­diAra­bi­en går på ba­nen i Jed­dah, og re­sul­ta­tet be­ty­der, at Au­stra­li­en nu er af­ha­en­gig af, at Ja­pan får mindst uaf­gjort.

Lidt se­ne­re lig­ner land­stra­e­ner An­ge Postecog­lou ik­ke en mand, der for al­vor tror på, at han tid­ligt na­e­ste mor­gen vil ha­ve kva­li­fi­ce­ret sit land til VM. For­an jour­na­li­ster­ne ta­ler han med lav stem­me om de 45 af­slut­nin­ger i lø­bet af af­te­nen.

”Hav­de vi få­et det før­ste mål tid­li­ge­re, kun­ne det va­e­re gå­et an­der­le­des. Det er hjer­teska­e­ren­de for spil­ler­ne. De fik ik­ke be­løn­ning for en stor ind­sats,” si­ger han.

En jour­na­list spør­ger, om Postecog­lou har ta­enkt sig at bli­ve op­pe he­le nat­ten for at se kam­pen fra Sau­di-Ara­bi­en. Det vil han nok. En an­den spør­ger, om han er fru­stre­ret.

”Spil­ler­ne er ik­ke fru­stre­re­de, så jeg er ik­ke fru­stre­ret. De spil­le­de god fod­bold, som det skal spil­les,” si­ger han.

Land­stra­e­ne­ren hav­de mod­ta­get en del hår­de ord oven på ne­der­la­get i Ja­pan. Da­gen før Thailand-kam­pen hav­de han truk­ket re­sig­ne­ren­de på skul­dre­ne til et spørgs­mål om kri­tik­ken og kon­sta­te­ret, at han nok al­drig blev al­les kop te. I det he­le ta­get er Postecog­lous for­hold til de­le af de au­stral­ske me­di­er gan­ske an­strengt og har va­e­ret det la­en­ge. Et me­re end ti år gam­melt tv-in­ter­view hu­skes sta­dig for et op­he­det ska­en­de­ri mel­lem stu­di­e­va­er­ten Craig Fo­ster og den da­va­e­ren­de ung­domsland­stra­e­ner Postecog­lou, ef­ter at hans hold ik­ke hav­de va­e­ret i stand til at kva­li­fi­ce­re sig til U/20-VM.

An­ge Postecog­lou blev ud­na­evnt som land­stra­e­ner i 2013 ef­ter ty­ske­ren Hol­ger Osieck, og selv­om det blev til tre ne­der­lag ved VM i Bra­si­li­en, var pra­e­sta­tio­nen ri­me­lig i en sa­er­de­les

sva­er grup­pe med Spa­ni­en, Chi­le og Hol­land. Og året ef­ter vandt The Soc­ce­roos som va­ert­s­na­tion Asi­an Cup for før­ste gang si­den flyt­nin­gen fra Oce­a­ni­ens til Asi­ens fod­bold­for­bund i 2006.

På den må­de var Postecog­lou man­den bag det nok stør­ste re­sul­tat i den au­stral­ske fod­bold­hi­sto­rie, og sam­ti­dig pas­ser hans per­son­li­ge hi­sto­rie godt ind i forta­el­lin­gen om Au­stra­li­en: An­ge an­kom til Melbourne som en lil­le dreng i 1970 på en båd med sin fa­mi­lie. Hans far hav­de mi­stet si­ne for­ret­nings­mu­lig­he­der i Gra­e­ken­land ef­ter mi­li­ta­er­kup­pet i 1967, og i ste­det prø­ve­de fa­mi­li­en lyk­ken i Au­stra­li­en som så man­ge an­dre eu­ro­pa­e­e­re i år­ti­er­ne ef­ter An­den Ver­denskrig. Et fo­to vi­ser den lil­le An­ge med sit im­mi­gra­tions­num­mer 24 ved an­kom­sten, og i sin op­va­ekst blev han del af det gra­e­ske fod­bold­mil­jø i Melbourne. Han var først spil­ler og se­ne­re tra­e­ner i klub­ben South Melbourne, der var en af de sta­er­ke­ste klub­ber i den gam­le fod­bol­dor­den i lan­det.

”Det mo­der­ne Au­stra­li­en har i høj grad va­e­ret et land af im­mi­gran­ter, og det har skabt et mul­ti­kul­tu­relt sam­fund. Fod­bold har af­spej­let det på en må­de, som in­gen an­den sport har,” forta­el­ler for­fat­te­ren Joe Gor­man, som i sid­ste må­ned ud­kom med sin bog ’The De­ath and Li­fe of Au­stra­li­an Soc­cer’, der be­skri­ver spil­lets ud­vik­ling fra for­ti­den med de et­ni­ske klub­ber, som An­ge Postecog­lou var del af, til nu­ti­dens kom­merci­el­le A-Le­ague med de man­ge uden­land­ske eje­re.

”De gam­le et­ni­ske klub­ber skab­te fan­ta­sti­ske spil­le­re. Den bed­ste var nok Vi­duka, der kom op gen­nem sin kro­a­ti­ske klub. De kun­ne fin­de børn med ta­lent, for­di de var så in­te­gre­ret en del af sam­fun­det,” fort­sa­et­ter Gor­man, der de­ler fod­bold­for­bun­dets tek­ni­ske di­rek­tør Eric Abrams’ op­fat­tel­se af, at fø­de­ka­e­den kna­ek­ke­de, da A-Le­ague blev ind­ført.

”Men grund­la­eg­gen­de er fod­bold i en sund til­stand. Det er me­re po­pu­la­ert end no­gen­sin­de, og i for­hold til, hvor man­ge der dyr­ker det, er det den mest po­pu­la­e­re sport i Au­stra­li­en. Men det li­der un­der en man­gel på of­fent­lig opmaerksomhed, og som pro­fes­sio­nel sport hal­ter den sta­dig ef­ter isa­er au­stralsk fod­bold og rug­by og er ik­ke i na­er­he­den af at ud­fyld­te sit po­ten­ti­a­le,” si­ger han.

”Fod­bold er den sva­e­re­ste sport i ver­den at bli­ve god til. Man har brug for, at al den na­tio­na­le opmaerksomhed er ret­tet mod den sport. Det sker al­le ste­der bort­set fra USA og Au­stra­li­en og nog­le få an­dre lan­de, og de lan­de har ik­ke suc­ces. Så jeg tror al­drig, Au­stra­li­en bli­ver en magt­fak­tor. Man­ge si­ger, at det vil ske. Jeg si­ger, at de drøm­mer,” si­ger Joe Gor­man.

Se­an Doug­las, den an­svar­li­ge for ud­dan­nel­sen af tra­e­ne­re i det au­stral­ske fod­bold­for­bund, ser dog me­re lyst på frem­ti­den:

”Jeg kom til­ba­ge til Au­stra­li­en i 2010. Og ef­ter en uge i sko­le tal­te mi­ne børn om au­stralsk fod­bold. Al­le børn løb og spar­ke­de rundt med den ova­le bold. Men si­den da har det aen­dret sig. Børn spil­ler i dag langt me­re fod­bold i sko­len, og i we­e­ken­der­ne ser man børn, der spil­ler fod­bold over det he­le. Vi er 24 mil­li­o­ner men­ne­sker, og ta­len­ter­ne er spredt ud på man­ge for­skel­li­ge sports­gre­ne, så vi har ik­ke råd til at mi­ste no­gen. Men med den kul­tur, Au­stra­li­en har for sport, og de am­bi­tio­ner og det dri­ve, der er ef­ter at va­e­re før­en­de, så tror jeg på, at Au­stra­li­en kan bli­ve blandt de 15 el­ler 20 bed­ste i ver­den. Det sker ik­ke på fem år. Det her er et pro­jekt over 10, 15 el­ler 20 år,” si­ger han.

DA LAND­STRA­E­NE­REN FIK NOK

Med kon­kur­ren­cen fra de an­dre sports­gre­ne lig­ger der me­get sym­bo­lik i, at kam­pen mod Thailand spil­les her på AAMI Park. Et fint sta­dion, hvor der med godt 26.000 til­sku­e­re er ud­solgt, og hvor Melbourne Ci­ty til dag­lig spil­ler si­ne kam­pe i A-Le­ague. Men og­så et sta­dion, der bleg­ner no­get i for­hold til na­bo­en få hund­re­de me­ter va­ek: Her lig­ger det enor­me Melbourne Cri­ck­et Gro­und, det stør­ste sta­dion på den syd­li­ge halv­kug­le med plads til me­re end 100.000 til­sku­e­re. Se­ne­re den­ne uge bli­ver det fyldt til et op­gør i slut­spil­let i den au­stral­ske form for fod­bold.

Så­dan en opmaerksomhed kan An­ge Postecog­lou kun drøm­me om. Han har som land­stra­e­ner he­le ti­den in­si­ste­ret på at vil­le re­vo­lu­tio­ne­re fod­bold i Au­stra­li­en og sa­et­te god pas­nings­fod­bold over prag­ma­tis­me. Men ma­te­ri­a­let har ik­ke helt va­e­ret til det, og i det sid­ste grup­pe­spil i VM-kva­li­fi­ka­tio­nen har pra­e­sta­tio­ner­ne va­e­ret for svin­gen­de. Con­fe­de­ra­tions Cup i som­mer var hel­ler ik­ke no­gen suc­ces, og land­stra­e­ne­ren har vir­ket ir­ri­ta­bel. Da han nu bli­ver bedt om at op­sum­me­re Australiens pra­e­sta­tion i VM-kva­li­fi­ka­tio­nen, er Postecog­lou ved at mi­ste be­sin­del­sen.

”Frem­ra­gen­de. Vi har gjort det frem­ra­gen­de,” si­ger han og slår i bor­det.

”Vi hav­de 45 skud i af­ten, 3 på stol­pen, og de red­de­de på stre­gen fle­re gan­ge. Det er ik­ke nemt at kva­li­fi­ce­re sig til VM. Jeg er død­tra­et af alt det af­fald, der bli­ver smidt i ho­ve­d­et på mi­ne spil­le­re,” si­ger han vredt for­an de tav­se til­hø­re­re.

”Ved I hvad?” fort­sa­et­ter han, men be­sin­der sig så.

”Jah. Det var nok det.” Postecog­lou rej­ser sig og mum­ler for sig selv, idet han for­la­der lo­ka­let.

Jour­na­li­ster­ne kig­ger forun­dret på hin­an­den. Et par af dem ta­ler om, at land­stra­e­ne­ren me­re og me­re vir­ker som en mand, der al­ler­helst vil langt va­ek fra Au­stra­li­en.

Uden­for kom­mer spil­ler­ne for­bi og kan sta­dig ik­ke helt fin­de ud af, hvad de skal sy­nes om det he­le.

Tim Ca­hill forta­el­ler, hvor­dan de i pau­sen tal­te om, at de skul­le fort­sa­et­te på sam­me må­de og prø­ve at få end­nu fle­re ind­la­eg til Juric. Og må­l­man­den Mat­hew Ry­an ae­r­grer sig over de spild­te chan­cer.

”Vi spil­le­de dem ud af ba­nen. Men af en el­ler an­den grund vil­le den ik­ke ind i af­ten. Det er me­get fru­stre­ren­de,” si­ger han.

Jeg spør­ger ham til Postecog­lous vre­des­ud­brud kort for­in­den, og om han selv har fø­lel­sen af, at kri­tik­ken er for hård.

”For at va­e­re ae­r­lig så har han al­tid sagt til os, at vi ik­ke skal be­kym­re os om det. Som fod­bold­spil­ler skal man ik­ke la­de sig ram­me af den slags. Al­le har ret til en hold­ning, og­så jour­na­li­ster. Jeg prø­ver selv at lyt­te til dem, jeg hol­der af, og luk­ke al støj­en ude,” si­ger Ry­an, der i som­mer skif­te­de fra Va­len­cia til det ny­op­ryk­ke­de Pre­mi­er Le­ague-hold Brigh­ton. Han forta­el­ler, at han al­le­re­de rej­ser mod Eng­land klok­ken fem den føl­gen­de mor­gen. Så når han går om bord på fly­et, ved han sta­dig ik­ke, om der er en VM-bil­let i ba­ga­gen.

Og­så AGF’s Musta­fa Ami­ni kom­mer for­bi. Ami­ni til­brag­te al­le 90 mi­nut­ter på ba­en­ken, ef­ter at han var ble­vet skif­tet ind de sid­ste mi­nut­ter i Ja­pan fem da­ge tid­li­ge­re.

”Det er ma­er­ke­ligt. Vi hav­de så man­ge chan­cer i af­ten. For­hå­bent­lig kan Ja­pan gø­re det fa­er­digt for os,” si­ger han. ”Jeg bli­ver op­pe i nat og ser kam­pen. Jeg vil va­e­re vå­gen til at fejre det, hvis vi kva­li­fi­ce­rer os. Jeg skal først fly­ve klok­ken 11.”

Men Musta­fa Ami­nis håb om at kun­ne fejre en VM-bil­let ef­ter en lang nat i Melbourne bli­ver knust. Må­ske når Mat­hew Ry­an ak­ku­rat at hø­re, at Fa­had al-Muwal­lad i an­den halv­leg brin­ger Sau­di-Ara­bi­en for­an, in­den må­l­man­den sa­et­ter sig ind i fly­et mod Eu­ro­pa. Sau­di­er­ne hol­der fø­rin­gen he­le vej­en hjem og kva­li­fi­ce­rer sig til VM.

Og Ry­an, Ami­ni og de an­dre Soc­ce­roos kan kon­sta­te­re, at de om en må­neds tid skal på en ny fa­erd fra Eu­ro­pa til den an­den si­de af jor­den. Den fjer­de VM-slut­run­de i tra­ek er sta­dig en mu­lig­hed, men det var be­stemt ik­ke pla­nen for de am­bi­tiø­se au­stra­li­e­re, at de nu skal ud på en om­vej. Først ven­ter to kam­pe mod Sy­ri­en, og en­der de med en sam­let sejr, skal au­stra­li­er­ne i de alt­af­gø­ren­de in­ter­kon­ti­nen­tale play­of­f­kam­pe en tur til Nor­da­me­ri­ka og mø­de re­gio­nens fjer­de­bed­ste hold. Det hold er li­ge nu USA, et land, hvor den eu­ro­pa­ei­ske form for fod­bold og­så ka­em­per med an­dre sports­gre­ne om op­ma­er­k­som­he­den, li­ge­som den gør i det kon­trast­fyld­te fod­bold­land Au­stra­li­en. +

Ef­ter 69 mi­nut­ter lyk­kes det en­de­lig Au­stra­li­en at kom­me i front, men To­ni Juric jubler ale­ne, mens re­sten af hol­det stil­ler hur­tigt op igen i jag­ten på fle­re mål mod Thailand. Fo­to: An­dy Brown­bill/Ritzau Fo­to

Australiens da­va­e­ren­de land­stra­e­ner, hol­land­ske Guus Hid­dink, trø­ster Ja­son Culi­na ef­ter det se­ne 1/8-fi­na­le­tab til Ita­li­en ved VM i 2006, mens Lucas Neill hyl­der de man­ge med­rej­sen­de au­stral­ske til­ha­en­ge­re. Fo­to: Ivan Se­kre­ta­rev/Ritzau Fo­to

Ja­mes Troi­si og Tim Ca­hill står i uvis­hed om de­res VM-ska­eb­ne ef­ter 2-1 sej­ren over Thailand.

Fo­to: An­dy Brown­bill/Ritzau Fo­to

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.