GUL OG BLÅ

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - CARLSENS CORNER -

Det er ik­ke så for­fa­er­de­lig la­en­ge si­den, at jeg på den­ne plads ef­ter en la­e­ser­hen­ven­del­se hav­de fat i det med de to holds far­ver. Så jeg slip­per na­ep­pe for at føl­ge op ef­ter det sa­el­som­me syn, der mød­te TV-se­e­re, der vil­le for­ly­ste sig med Ho­bro og Brønd­by søn­dag ef­ter­mid­dag. Her var det mor­der­lig sva­ert at ori­en­te­re sig, spe­ci­elt i 1. halvleg, mens det hjalp no­get, da so­len for­svandt. Nu er reg­ler­ne i fod­bold­loven ik­ke la­vet for TV’s skyld, men det kan hel­ler ik­ke ha­ve va­e­ret no­gen øn­skedrøm for no­gen af de im­pli­ce­re­de par­ter at skul­le ken­de for­skel.

Loven kra­e­ver som sagt ba­re, at ’de to holds spil­led­rag­ter skal ha­ve far­ver, som ad­skil­ler dem fra hin­an­den samt fra dom­mer­tea­met’. I den vir­ke­li­ge ver­den be­ty­der det trø­jer og strøm­per, for det er dér, hvor det for al­vor kan gø­re en for­skel, om det er det ene eller an­det hold, der rø­rer bol­den. Og hvad hav­de vi så her ? Ho­bro i over­ve­jen­de gu­le trø­jer med lidt blåt i, blå buk­ser og blå strøm­per. Brønd­by i over­ve­jen­de blå trø­jer med no­get gult i, blå buk­ser samt gu­le støm­per. To for­skel­li­ge nu­an­cer blåt og to for­skel­li­ge nu­an­cer gult. Og så til over­flod en gul bold.

Tek­nisk set er be­tin­gel­ser­ne op­fyldt, men det gi­ver alt­så et ual­min­de­lig flim­ren­de ind­tryk, når alt hand­ler om de sam­me to far­ver i for­skel­li­ge kom­bi­na­tio­ner. Og trø­jer­ne med én ho­ved­far­ve og no­get af den an­den far­ve ned ad ae­r­mer­ne må ha­ve gjort det til et hel­ve­de for linjedom­mer­ne at skul­le vur­de­re of­f­si­depo­si­tio­ner set fra si­den – for selv om ar­me­ne ik­ke ta­el­ler med, si­ger far­ver­ne trods alt no­get om, hvil­ket hold spil­le­ren til­hø­rer.

Så der er nok et par ting her, som man for­hå­bent­lig har skre­vet sig bag øret. At det ik­ke er så hen­sigt­ma­es­sigt, hvis det he­le ha­en­ger på kun to far­ver i for­skel­li­ge kom­bi­na­tio­ner. Li­ge dér kan for­skel­lig­far­ve­de buk­ser gø­re en for­skel. Og at man som ude­hold nok bør ha­ve en ekstra mu­lig­hed med i ba­ga­gen ba­re for en sik­ker­heds skyld – det, som på pa­pi­ret så til­for­la­de­ligt ud, er det ik­ke al­tid i vir­ke­lig­he­den (som et su­per­liga­hold for nog­le år si­den måt­te san­de, da de på ude­ba­ne måt­te stil­le op i ha­stigt er­hver­ve­de hvi­de T-shir­ts med på­ma­le­de tus­chnum­re på ryg­gen). Al­le over­le­ve­de her, og det gav ik­ke fejl­ken­del­ser, men ta­enk nu, hvis det ik­ke hav­de va­e­ret helt så op­lagt, hvil­ken spil­ler der hav­de ar­men på bol­den i den si­tu­a­tion, der gav et straf­fes­park til Ho­bro. I sid­ste en­de er det­te jo ik­ke ba­re dum­me re­gu­la­ti­ver og re­gel­ryt­te­ri, men et for­søg på at mini­me­re fejl­kil­der­ne, så der kom­mer de rig­ti­ge af­gø­rel­ser ud af det i den sid­ste en­de. Der er en god grund til, at man in­ter­na­tio­nalt har dom­mer­ne re­pra­e­sen­te­ret på kamp­da­gens sik­ker­heds­mø­de, hvor man af­ta­ler al­le de prak­ti­ske de­tal­jer.

En en­kelt si­tu­a­tion fra tirs­da­gens CL-run­de er det nok va­erd at spil­de et par ord på – om ik­ke an­det så for igen at de­mon­stre­re, at tin­ge­ne ik­ke al­tid er sor­te eller hvi­de. Det hand­ler om den hands-si­tu­a­tion, som kun­ne ha­ve gi­vet Borus­sia Dort­mund et straf­fes­park mod Re­al Madrid på et tids­punkt, hvor stil­lin­gen sta­dig var 0-0.

I en om­stil­ling sky­der Phi­lipp på mål, bol­den pa­re­res på sel­ve må­l­linj­en af må­l­mand Na­vas, men han pa­re­rer til gen­ga­eld bol­den di­rek­te ud på ar­men af Ser­gio Ra­mos. Det går ra­sen­de sta­er­kt – fak­tisk så sta­er­kt, at jeg fra den dy­be la­e­ne­stol kun li­ge når at re­gi­stre­re ’Var det ik­ke en arm ?’, og så er vi el­lers vi­de­re. Men de ef­ter­føl­gen­de lang­som­me gen­gi­vel­ser af­slø­rer med al øn­ske­lig ty­de­lig­hed, at der er kon­takt mel­lem arm og bold: spørgs­må­let er så ba­re, om det skal straf­fes.

Der er mas­ser af aspek­ter her, men lad os star­te med at over­ve­je, om hån­den på bol­den over­ho­ve­det er straf­bar – og med det sam­me eli­mi­ne­re alt, hvad der hed­der fø­lel­ser og fol­ke­over­tro i stil med ’For­sva­re­ren får for­del af det, så selv­føl­ge­lig er der straf­fe’. Det er mu­ligt, at Ra­mos får for­del af kon­tak­ten, men det er fod­bold­loven fak­tisk li­geg­lad med. Man kan i prin­cip­pet score lov­ligt med hån­den, og stør­re for­del kan in­gen vel ta­en­ke sig – det må ba­re ik­ke ske for­sa­et­ligt. ’For­sa­et­ligt’ er et af fod­bold­lovens helt sto­re buzzwords og er én af de ting, der skal va­e­re op­fyldt. for at man kan døm­me et di­rek­te fris­park / straf­fes­park.

’For­sa­et­ligt’ over­sa­et­tes og tol­kes i reg­len som ’med vil­je’, men i for­bin­del­se med hands er man nødt til at stra­ek­ke de­fi­ni­tio­nen lidt. Det om­fat­ter også re­fleks­hand­lin­ger (dvs den arm, der uden at man egent­lig vil det, ba­re fly­ver op og gør no­get: klas­si­ke­ren er skud­det med ret­ning di­rek­te mod ho­ve­d­et, hvor ar­me­ne kom­mer op for at be­skyt­te, uden at man egent­lig når at ta­en­ke. Det straf­fer fod­bold­loven – og også den spil­ler, der har ar­me­ne hø­je­re op­pe eller la­en­ge­re ude til si­den for at gø­re sig una­tur­ligt høj eller bred og der­ved til­tu­ske sig en ekstra for­del. Det er me­get mo­der­ne at ta­le om ’na­tur­lig stil­ling’, og jeg bli­ver al­drig fan af den be­teg­nel­se – selv om man må­ske lan­der sam­me sted - for om no­get er na­tur­ligt eller ej, kan det va­e­re me­get sva­ert at bli­ve eni­ge om. Men der skal alt­så va­e­re en ’be­reg­nen­de hen­sigt’ med, at ar­me­ne er ude fra krop­pen, for at vi kan straf­fe. For at hja­el­pe dom­me­ren til at vur­de­re en gi­ven si­tu­a­tion er in­struk­sen også at se på ele­men­ter som bol­dens fart, hvor uven­tet den kom­mer, og hvor lang af­stand der er mel­lem spil­ler og bold, da den sen­des af­sted. For­nuf­ti­ge hja­el­pe­red­ska­ber – som al­le sam­men skal va­e­re med til at klar­la­eg­ge, om spil­le­ren nå­e­de at ta­en­ke og der­med i fod­bold­lovens for­stand hand­le­de ’med vil­je’.

I si­tu­a­tio­nen har vi et skud på mål, en må­l­mand, der bok­ser bol­den va­ek fra må­let - og sen­der bol­den di­rek­te op på ar­men af Ra­mos, der be­fin­der sig li­ge ved si­den af. Ar­me­ne er godt ha­e­vet over ba­el­te­ste­det og må­ske end­da sta­dig på vej i be­va­e­gel­se opad, da kon­tak­ten sker. Så vi har det he­le: kort af­stand, og en over­ra­sken­de bold sendt af­sted med høj fart. Det sprin­gen­de punkt bli­ver så ar­me­nes pla­ce­ring, og om bol­den li­ge får et ekstra se­pa­rat tryk fra Ra­mos, da kon­tak­ten op­står, eller om det he­le er en na­tur­lig be­va­e­gel­se (der var den igen – det er sva­ert at und­gå at kom­me til at bru­ge or­det, selv om man prø­ver). Jeg sy­nes per­son­lig ik­ke, at der er no­gen spil­le­ma­es­sig grund til, at Ra­mos har ar­me­ne derop­pe, og jeg tror fak­tisk også, at han li­ge gi­ver bol­den lidt ekstra fart va­ek – men si­tu­a­tio­nen er på in­gen må­de gla­s­klar, så det er sik­kert en si­tu­a­tion, som vil få dom­me­re til at fal­de i to no­gen­lun­de li­ge sto­re lej­re. Jeg kun­ne godt bru­ge et straf­fes­park.

Jeg har set dom­me­ren ci­te­ret for, at han ik­ke så, at der var hånd på (hvor­dan man så el­lers har få­et det ci­tat, for dom­me­re i in­ter­na­tio­na­le kam­pe må, i mod­sa­et­ning til f.eks. her­hjem­me, ik­ke ud­ta­le sig ef­ter kam­pe­ne – men lad nu det lig­ge). Det kan jeg godt for­stå, for det går vir­ke­lig ra­sen­de sta­er­kt. Til støt­te for det ta­ler, at der ik­ke kom­mer no­gen af­va­er­ge­mar­ke­ring fra dom­me­ren, som man el­lers kun­ne for­ven­te for at sig­na­le­re ’Jeg har set det – men der skal ik­ke døm­mes no­get’. Hvad så med må­l­linjedom­me­ren, som jo står ta­et på ? Han er godt nok ta­et på, men han står på den for­ker­te si­de i for­hold til si­tu­a­tio­nen, så det be­hø­ver be­stemt ik­ke va­e­re, for­di han er spe­ci­elt uop­ma­er­k­som, at han ik­ke re­gi­stre­rer det. En vi­deo­dom­mer ude i OB-vog­nen hav­de selv­føl­ge­lig haft chan­cen, og en si­tu­a­tion som den­ne er også én af den ty­pe, som for­sø­gets kom­mis­so­ri­um til­la­der at vur­de­re og gri­be ind over for – men vi­deo­dom­me­ren hav­de så også skul­let gø­re sig al­le de over­vej­el­ser, som jeg li­ge har for­kla­ret, før han nå­e­de frem til en an­be­fa­ling til dom­me­rens en­de­li­ge af­gø­rel­se.

Sid­ste over­vej­el­se er så, om der skal føl­ge et rødt kort med eller ej. Vi er jo så vant til, at et straf­fes­park for hands så ta­et på mål ledsa­ges af en ud­vis­ning, men hvad si­ger loven egent­lig ? Den si­ger, at for­sva­re­ren skal vi­ses ud, hvis han ’be­rø­ver mod­spil­ler­ne et mål eller en op­lagt scor­ings­mu­lig­hed ved for­sa­et­ligt at spil­le bol­den med hån­den’. Na­vas pa­re­rer bol­den va­ek fra mål, hvor der bli­ver kon­takt med hån­den hos Ra­mos. Så bol­den er ik­ke på vej i mål, og der­med er der ik­ke be­rø­vet et mål. En op­lagt scor­ings­mu­lig­hed ? Der er ik­ke rig­tig no­gen Dort­mund-an­gri­be­re, som står til at kun­ne mod­ta­ge bol­den, hvis ik­ke Ra­mos var kom­met dem i for­kø­bet, så den sy­nes jeg hel­ler ik­ke rig­tig, at vi kan bru­ge. Så med blik­ket ret­tet stift mod lov­bo­gen kan det va­e­re sva­ert at ret­fa­e­dig­gø­re et rødt kort – hvil­ket be­ty­der, at vi kun­ne va­e­re endt med et straf­fes­park og ik­ke no­gen føl­ge­straf eller i hvert fald højst en ad­var­sel. Men lur mig, om ik­ke ud­vis­nin­gen var fulgt med, hvis straf­fes­par­ket var ble­vet dømt – for­di al­ting går så sta­er­kt, og in­gen vil­le pro­teste­re mod den, men sna­re­re for­ven­te den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.