ARVEN FRA EUROPAMESTRENE

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - GRAEKENLAND - TEKST: SE­BA­STI­AN STANBURY @SebStan­bury

Det er kun sket én gang, at det gra­e­ske lands­hold har vun­det no­get, og det er ik­ke sik­kert, at det kom­mer til at ske igen, men al­li­ge­vel aen­dre­de gra­esk fod­bold sig ef­ter eu­ro­pa­mester­ska­bet i 2004. I dag er lands­hol­det langt of­te­re med til de sto­re slut­run­der, men skal hol­det kva­li­fi­ce­re sig til VM na­e­ste år, bli­ver det uden de spil­le­re, der skab­te mirak­let i Portugal. Til gen­ga­eld le­ver ån­den fra det mand­skab end­nu.

For to uger si­den stop­pe­de den sid­ste eu­ro­pa­me­ster. I 2004 var Di­mi­trios Pa­padopoulos 22 år gam­mel og yng­ste spil­ler i den gra­e­ske lands­hold­strup, Ot­to Re­hha­gel udt­og til EM i Portugal. For Pa­padopoulos top­pe­de kar­ri­e­ren den som­mer. Ef­ter et par sa­e­so­ner i ud­lan­det var han ble­vet købt hjem til Pa­nat­hin­ai­kos, og i sin før­ste sa­e­son for klub­ben var han ble­vet kå­ret til den bed­ste spil­ler i liga­en og top­sco­rer for sit hold, der vandt The Doub­le. Og der­til kom så det mest over­ra­sken­de eu­ro­pa­mester­skab, si­den Dan­mark hav­de vun­det i Sve­ri­ge 12 år for­in­den. Pa­padopoulos spil­le­de to af kam­pe­ne i Portugal, blandt an­det ni mi­nut­ter af fi­na­len. Han nå­e­de at få et gult kort.

Der er gå­et 13 år si­den Gra­e­ken­lands EM-tri­umf, og der er sket me­get i Di­mi­trios Pa­padopoulos’ kar­ri­e­re. Han blev yder­li­ge­re fi­re år i Pa­nat­hin­ai­kos, og der­ef­ter skif­te­de han klub he­le 10 gan­ge. Yder­li­ge­re to gan­ge blev han kå­ret til den gra­e­ske ligas bed­ste spil­ler, og han spil­le­de sin sid­ste land­skamp i 2014.

Og den 23. sep­tem­ber var det så for­bi. På In­s­ta­gram med­del­te 35-åri­ge Pa­padopoulos, at han stop­pe­de kar­ri­e­ren. Over fem bil­ledop­slag for­tal­te den nu pen­sio­ne­re­de an­gri­ber om at ha­ve re­pra­e­sen­te­ret ot­te klub­ber i Gra­e­ken­land, fi­re i ud­lan­det, vun­det in­di­vi­du­el­le pri­ser, om at ha­ve op­fyldt de drøm­me, han hav­de som barn – og om at ha­ve vun­det EM. Det stør­ste bil­le­de var det, hvor han med et stort smil løf­te­de Cou­pe Hen­ri Delau­nay på Esta­dio da Luz.

”Jeg spil­le­de på al­le lands­hold, og høj­de­punk­tet var EM i 2004 og OL-del­ta­gel­sen sam­me år,” skrev han med hen­vis­ning til Le­ge­ne på hjemmebane.

Di­mi­trios Pa­padopoulos var den sid­ste, der var til­ba­ge. Den 4. juli 2004 blev 23 gra­e­ske ma­end eu­ro­pa­me­stre i Lis­sa­bon med en 1-0sejr over va­er­ter­ne; 13 år se­ne­re spil­ler in­gen af dem la­en­ge­re fod­bold på top­plan. Va­ek er må­l­man­den med sølv­man­ken, An­to­ni­os Ni­kopo­li­dis. Va­ek er for­svarsko­los­sen fra Rho­dos, Trai­a­nos Del­las. Va­ek er an­fø­rer og EM’s bed­ste spil­ler, Theo­dor­os Za­gorakis med det hø­je te­stoste­ron­ni­veau og en lø­be­ka­pa­ci­tet, der mat­che­de. Va­ek er fi­na­lens mat­chvin­der An­ge­los Cha­risteas. Spil­ler­ne er i dag i slut­nin­gen af tre­di­ver­ne el­ler be­gyn­del­sen af fyr­rer­ne og spil­ler ik­ke la­en­ge­re. ”Kong Ot­to” Re­hha­gel fyl­der 80 na­e­ste år og hyg­ger sig med at tra­e­ne op­vis­nings­hold og gi­ve in­ter­view om en lang og be­gi­ven­heds­rig kar­ri­e­re. Til­ba­ge er kun den 43-åri­ge må­l­mand Kost­as Chal­ki­as, og han spil­ler ik­ke på højt ni­veau. Egent­lig stop­pe­de han kar­ri­e­ren i 2012, men sid­ste som­mer gjor­de han co­me­ba­ck. I 2004 var han re­ser­ve for europamestrene. I 2017 er han re­ser­ve hos Pa­na­chaiki FC i den na­est­bed­ste gra­e­ske ra­ek­ke.

Men de glem­mer al­drig eu­ro­pa­mester­ska­bet i Gra­e­ken­land, og re­sten af ver­den glem­mer al­drig gra­e­ker­ne for at vin­de det. 13 år er lang tid i in­ter­na­tio­nal fod­bold, men arven fra europamestrene og den må­de, de vandt på, le­ver vi­de­re i gra­esk fod­bold og hos det lands­hold, der li­ge nu for­sø­ger at kva­li­fi­ce­re sig til VM.

SKABELSEN AF EN FODBOLDNATION

Gra­e­ken­lands mis­lyk­ke­de kva­li­fi­ka­tion til den se­ne­ste sto­re slut­run­de, EM i Frank­rig i 2016, er mest kendt for den ef­fekt, den hav­de i Pre­mi­er Le­ague. Clau­dio Ra­ni­e­ri blev ny landstraener ef­ter VM i 2014, men han og lands­hol­det fik en for­fa­er­de­lig start på EM-kva­li­fi­ka­tio­nen med tre ne­der­lag og én uaf­gjort i de før­ste fi­re kam­pe. Da gra­e­ker­ne tab­te på hjemmebane til Fa­e­rø­er­ne, fik den ita­li­en­ske tra­e­ner spar­ket ef­ter ba­re fi­re må­ne­der i job­bet. Der­med var han le­dig og kun­ne bli­ve ny tra­e­ner i Lei­ce­ster i som­me­ren 2015, og han før­te sin nye ar­bejds­gi­ver til hi­sto­ri­ens mest over­ra­sken­de en­gel­ske mester­skab, mens Gra­e­ken­land slut­te­de ne­derst i EM-kva­li­fi­ka­tions­pulj­en; bag Nor­dir­land, Ru­ma­e­ni­en, Un­garn, Fin­land og Fa­e­rø­er­ne.

Det var en ka­em­pe fi­a­sko, og des­u­den var den aty­pisk. Det kik­se­de for europamestrene at kom­me til VM i 2006, men fra 2008 til 2014 delt­og gra­e­ker­ne i fi­re slut­run­der i tra­ek. Gan­ske im­po­ne­ren­de af et lands­hold, hvis del­ta­gel­se i EM 2004 var den ba­re tred­je slut­run­de i en 80 år lang lands­holds­hi­sto­rie.

”Hå­bet er, at man­ge børn vil se vo­res sejr som et ek­sem­pel på, at de kan gå i vo­res fod­spor i frem­ti­den,” sag­de eu­ro­pa­meste­ren Ste­li­os Gi­annakopoulos til BBC i 2005 om frem­ti­den for gra­esk fod­bold.

”De rig­ti­ge spil­le­re fandt sam­men på det ret­te tids­punkt på det ret­te sted, og vi hav­de den ret­te tra­e­ner. Vo­res sejr hja­el­per små hold ver­den over til at tro på, at de kan op­nå no­get stør­re. Hvis de tror på holdånd, kan de op­nå man­ge ting,” sag­de Gi­annakopoulos.

I sam­me BBC-in­ter­view ud­tryk­te den da­va­e­ren­de Bolt­on-pro­fil fru­stra­tion over, at fod­bol­den i Gra­e­ken­land ik­ke så ud til at ha­ve flyt­tet sig godt et år ef­ter sejren i Portugal. Men i dag er ef­fek­ten ty­de­lig. En fodboldnation, der ik­ke har va­e­ret vant til lands­holds­suc­ces, lyk­kes nu of­te­re med at kva­li­fi­ce­re sig til slut­run­der, end den fejl­er. I bå­de 2012 og 2014 gik det gra­e­ske lands­hold end­da vi­de­re fra grup­pen.

STA­ER­KE STOPPERE

Og så er der sti­len, der, på godt og ondt, er pra­e­get af tur­ne­rin­gen i Portugal for 13 år si­den. Den­gang score­de gra­e­ker­ne syv gan­ge i seks kam­pe, og kun Let­land hav­de bol­den min­dre.

”Den fod­bold, vi har set, har ik­ke haft me­gen kva­li­tet. Det har mest va­e­ret en mas­se stress,” sag­de Jo­han Cruyff om EM, mens Morten Ol­sen var de­pri­me­ret over vin­der­hol­det.

”Vi er jo na­e­sten til­ba­ge i Fl­ints­to­ne-ti­den med den spil­lestil,” sag­de den dan­ske landstraener.

Men gra­e­ker­ne har si­den om­fav­net den kul­tur, de op­nå­e­de de­res stør­ste tri­umf med. Det hand­ler sta­dig om byg­ge så so­lid en de­fen­siv som mu­ligt, og så sat­se på at slå til i den an­den en­de, hvis mu­lig­he­den by­der sig. I kva­li­fi­ka­tio­nen til EM 2016 slut­te­de Gra­e­ken­land af med en uvant – og over­flø­dig – 4-3-sejr over Un­garn; si­den er der ik­ke ble­vet sco­ret me­re end to mål i en ta­el­len­de gra­esk land­skamp, bort­set fra et 2-1-ne­der­lag til Belgien og en 4-1-sejr over Gi­bral­tar. Kun Cypern har i øv­rigt for­må­et at vin­de med min­dre mar­gin over mi­ni­put­ten i en kva­li­fi­ka­tions­kamp, si­den den blev FIFA-god­kendt i 2014. Og med und­ta­gel­se af an­gri­be­ren Kost­as Mi­trog­lou er de bed­ste gra­e­ske spil­le­re of­te de­fen­si­ve, for ek­sem­pel Ben­fi­cas 6’er An­dreas Sa­ma­ris el­ler stop­per­ne So­kra­tis Pa­pa­stat­hopoulos, Kost­as Ma­no­las og Ky­ri­akos Pa­padopoulos fra hen­holds­vis Dort­mund, Ro­ma og HSV. Til de se­ne­ste kam­pe i au­gust og sep­tem­ber var der ud­ta­get fem an­gri­be­re. Mi­trog­lou var den ene­ste af dem, der hav­de prø­vet at sco­re for lands­hol­det, og han end­te med ik­ke at spil­le på grund af en ska­de.

Den nu­va­e­ren­de landstraener, ty­ske Mi­cha­el Ski­b­be, over­tog lands­hol­det ef­ter den mis­lyk­ke­de EM-kva­li­fi­ka­tion. Han er godt klar over, hvad hans lands­mand skab­te i nul­ler­ne, og hvad det be­ty­der i dag.

”I åre­vis ga­ran­te­re­de Re­hha­gel god fod­bold fra det gra­e­ske lands­hold. Det var helt sik­kert en af år­sa­ger­ne, hvis ik­ke ho­ved­år­sa­gen, til, at for­bun­det an­sat­te end­nu en tysk tra­e­ner. Hol­det har dets styr­ker og dets svag­he­der, som det har haft de se­ne­ste to år. Selv om vi ar­bej­der hårdt på de­fen­si­ven og er so­li­de bag­u­de, er der sta­dig rum til at for­bed­re vo­res op­byg­gen­de spil og kre­a­ti­vi­tet frem ad ba­nen,” sag­de Ski­b­be i ja­nu­ar 2016 i et in­ter­view med fifa.com, hvor han og­så for­tal­te, hvor­dan hans egen fi­lo­so­fi min­de­de om Re­hha­gels.

”Jeg tror på god di­sci­plin og sta­erk tak­tisk na­er­va­er på ba­nen. Det var fun­da­men­tet for Gra­e­ken­lands sta­er­ke­ste år i 2000’er­ne og de­res EM-sejr, og det skal vi til­ba­ge til. Spil­ler­ne bør ba­e­re de­res lands far­ver med va­er­dig­hed og de­di­ka­tion,” sag­de Mi­cha­el Ski­b­be.

TA­ET AF­SLUT­NING

Ty­ske­ren har le­ve­ret de re­sul­ta­ter, man kan for­ven­te af en gra­esk landstraener. Sja­el­dent elen­di­ge, sja­el­dent pran­gen­de. Det var gan­ske fint at spil­le 1-1 mod sta­er­ke Belgien i Bruxel­les i marts må­ned, men i den se­ne­ste lands­holdsu­ge tab­te gra­e­ker­ne re­tur­kam­pen 2-1 og spil­le­de 0-0 med Est­land hjem­me. Til sam­men­lig­ning vandt Belgien den sam­me kamp med 8-1.

De re­sul­ta­ter be­tød, at Bosnien over­tog an­den­plad­sen i pulj­en, men Gra­e­ken­land har dog go­de mu­lig­he­der for at ta­ge den til­ba­ge i de sid­ste to kam­pe. Ét po­int ad­skil­ler hol­de­ne, og gra­e­ker­ne mø­der Cypern ude og Gi­bral­tar hjem­me. Bosnien får be­søg af Belgien og skal til Est­land. Beg­ge hold kan dog ri­si­ke­re at kom­me i pro­ble­mer i to­er­regn­ska­bet, gra­e­ker­ne for­di de sim­pelt­hen ik­ke vin­der nok. Ne­der­la­get til Belgien er de­res ene­ste i kva­li­fi­ka­tio­nen, men til gen­ga­eld har de spil­let uaf­gjort fi­re gan­ge og kun vun­det tre.

Så in­tet er af­gjort for gra­e­ker­ne. Det bli­ver det ik­ke før til al­ler­sidst, og så­dan vil det som re­gel va­e­re med et fod­bold­hold, hvis kam­pe er ta­et­te, og som hver­ken sco­rer el­ler ind­kas­se­rer ret me­get. Men for før­ste gang i me­re end et år­ti skal lands­hol­det for­sø­ge at kla­re en kva­li­fi­ka­tion uden hja­elp fra hel­te­ne fra Lis­sa­bon. Midt­ba­ne­spil­le­ren Kost­as Katsou­ra­nis var den sid­ste, da han un­der­vejs i den mis­lyk­ke­de EM-kva­li­fi­ka­tion sag­de stop ef­ter 116 land­skam­pe. Men arven fra europamestrene le­ver vi­de­re i gra­e­ske fod­bold – li­ge fra fod­bold­fi­lo­so­fi­en til land­stra­e­ne­rens na­tio­na­li­tet. Nu er hå­bet, at den arv kan fø­re lands­hol­det til VM i Rusland. +

Det gra­e­ske lands­hold fejrer det mål, som FC Kø­ben­havns Zeca, lig­gen­de, score­de mod Belgien i sep­tem­ber. Fo­to: Tha­nas­sis Stavrakis/Ritzau Fo­to

An­fø­rer Theo­dor­os Za­gorakis var sym­bo­let på de gra­e­ske eu­ro­pa­me­stre. Han er fle­re gan­ge ble­vet do­ping­mista­enkt på grund af una­tur­ligt højt te­stoste­ron­ni­veau, men det er hans krop, der pro­du­ce­rer me­re end nor­malt, og hans hø­je lø­be­ka­pa­ci­tet var en vig­tig kva­li­tet for lands­hol­det. Fo­to: Luca Bru­no/Ritzau Fo­to

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.