At rej­se­sig til an­sva­ret

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - LYNGBY - TEKST: SE­BA­STI­AN STANBURY @SebStan­bury

Da AGF valg­te at fy­re Glen Rid­ders­holm, var det nø­je plan­lagt at gø­re det kort ef­ter sej­ren i Hels­in­gør, så af­lø­se­ren David Ni­el­sen hav­de me­re end to uger til at ar­bej­de med hol­det in­den den før­ste kamp. Men det be­tød og­så, at Tho­mas Nør­gaard, Ni­el­sens af­lø­ser i Lyng­by, hav­de min­dre end to døgns for­be­re­del­se, in­den han og hol­det blev ka­stet for lø­ver­ne mod de dan­ske me­stre fra FC Kø­ben­havn. Så hvor­dan for­be­red­te den de­bu­te­ren­de Su­per­liga-tra­e­ner sig på op­ga­ven? Hvad be­tød 3-1-sej­ren for hans ar­bej­de? Og hvor­dan skal det gå i den na­e­ste kamp – mod David Ni­el­sens AGF?

David Ni­el­sen var kølig, da han ef­ter den se­ne­ste Su­per­liga-run­de blev in­ter­viewet af DR Spor­ten søn­dag af­ten. Lyng­by hav­de slå­et FC Kø­ben­havn med 3-1, og det kom ik­ke bag på tra­e­ne­ren. ”Det var in­gen over­ra­skel­se. Det gjor­de vi og­så sidst, vi spil­le­de mod dem,” sag­de Ni­el­sen.

Men me­get var sket si­den den maj-ef­ter­mid­dag og kam­pen i na­est­sid­ste spil­ler­un­de af 2016-17-sa­e­so­nen. En af Lyng­bys målsco­re­re, 18-åri­ge Jens Od­gaard, var skif­tet til In­ter. FC Kø­ben­havns spil­le­re hav­de løf­tet DM-po­ka­len som dan­ske me­stre. I den nye sa­e­son var kø­ben­hav­ner­ne i gang med en fryg­tind­g­y­den­de sti­me på 12 mål i tre kam­pe før mø­det med Lyng­by, der gik ind til kam­pen på en 12-plads ef­ter to sej­re i 10 kam­pe. Og mest mar­kant: David Ni­el­sen blev ik­ke in­ter­viewet til DR Spor­ten som Lyng­by-tra­e­ner, men for­di han net­op var til­t­rå­dt i AGF. Ef­ter to sa­e­so­ner, hvor David Ni­el­sen først hav­de ført Lyng­by til op­ryk­ning og der­na­est bron­ze­me­dal­jer, hav­de han ta­get imod et til­bud fra År­hus. Og så skul­le og­så bron­ze­vin­der­ne ha­ve ny tra­e­ner.

Val­get blev hur­tigt truf­fet. Lør­dag mor­gen klok­ken 08.02 ud­send­te Lyng­by Bold­klub en pres­se­med­del­el­se om, at David Ni­el­sen stop­pe­de i klub­ben. Tre ti­mer og 57 mi­nut­ter se­ne­re kom mel­din­gen om hans af­lø­ser. Den 35-åri­ge as­si­stent­tra­e­ner Tho­mas Nør­gaard blev for­frem­met til ny per­ma­nent chef. ”Det har fra dag 1 va­e­ret vo­res in­ten­tion, at Tho­mas en dag skul­le over­ta­ge Davids job,” sag­de Lyng­by-for­mand Tor­ben Jen­sen, men nu fik Nør­gaard så of­fi­ci­elt over­dra­get job­bet, mens Lyng­by lå i bun­den af liga­en og med min­dre end to døgn til et mø­de med de dan­ske me­stre.

”Da vi beg­ge for­la­en­ge­de i som­mer, vid­ste jeg godt, at der var in­ter­es­se for David, at der var in­ter­es­se for David og mig, og der var in­ter­es­se for mig. Jeg hav­de et år til­ba­ge af min af­ta­le, og jeg valg­te at for­la­en­ge. Det var for­di, jeg syn­tes, vi hav­de me­re i os end det, vi hav­de nå­et på de to år, men og­så for­di jeg kun­ne se, at der teg­ne­de sig et bil­le­de af, at hvis jeg ar­bej­de­de hårdt nok, kun­ne jeg godt en­de med at ta­ge et step op. Men hvor­når vid­ste jeg ik­ke, og da der blev tryk­ket på knap­pen, blev jeg ta­get na­e­sten li­ge så me­get med buk­ser­ne ne­de som al­le mu­li­ge an­dre, bort­set fra at jeg hav­de tid på at for­be­re­de mig på, at det kun­ne bli­ve en ca­se på et el­ler an­det tids­punkt,” forta­el­ler Tho­mas Nør­gaard.

”Min før­ste tan­ke var ik­ke så me­get an­der­le­des, end den var nor­malt. Det vig­tig­ste var, at det ik­ke for­styr­re­de no­get med hen­syn til FCK-kam­pen.”

AL FO­KUS PÅ FCK

Lyng­bys spil­le­re fik mel­din­gen om tra­e­ner­skif­tet på en email lør­dag mor­gen. Da de sam­me dag mød­te op i klub­ben for at for­be­re­de sig til we­e­ken­dens kamp, var David Ni­el­sen der for at si­ge far­vel. I respekt for den re­la­tion David Ni­el­sen hav­de haft til trup­pen holdt den nyud­na­evn­te tra­e­ner sig ude af af­ske­den, men af hen­syn til spil­ler­ne var det vig­tigt, at den fandt sted, så bron­ze­tra­e­ne­ren ik­ke plud­se­lig ba­re var va­ek. Der­ef­ter var der tak­tisk for­be­re­del­se til FCK-kam­pen.

”Det var der, at spil­ler­ne så mig og fik at vi­de, at det var mig, der over­tog, men at det slet ik­ke var det, der var in­ter­es­sant på den kor­te ba­ne. Det var, hvor­dan vi vandt over FCK,” si­ger Tho­mas Nør­gaard.

Den sto­re ta­le – ”nu er det mig, der be­stem­mer; så­dan her bli­ver det frem­over” – hav­de han ik­ke be­hov for at hol­de.

”Spil­ler­ne ved, hvem jeg er; de ved, hvad jeg står for, bå­de fra et men­ne­ske­ligt og fra et fag­ligt stå­sted. De ved ud­ma­er­ket, hvad jeg har bi­dra­get med, hvad David har bi­dra­get med, og hvor­dan vo­res mak­ker­skab og­så har fun­ge­ret. Jo min­dre de kun­ne hø­re mig ta­le, de­sto me­re var det et bil­le­de på, at vi var på vej ud af ret­te spor med hen­syn til det na­e­re: At spil­le da­gen ef­ter mod FC.”

I ste­det hand­le­de det om at lø­se en mas­se prak­ti­ske spørgs­mål, der blev ud­løst af ro­ka­den i sta­ben. Tho­mas Nør­gaard var nu ham, der skul­le hol­de ta­le for sponso­rer­ne i lo­un­gen in­den kam­pen. Ind­til da hav­de han sty­ret spil­ler­nes op­varm­ning – den rol­le over­tog as­si­stent- og fy­sisk tra­e­ner Mik­kel Mar­ker. Det blev og­så Mar­ker, der fik Nør­gaards rol­le med at ta­le med Joachim Bold­sen, når TV3 Sport­repor­te­ren un­der kam­pen øn­ske­de en kom­men­tar fra Lyng­bys ba­enk. Til gen­ga­eld be­holdt ch­eftra­e­ne­ren selv an­sva­ret for stan­dard­s­i­tu­a­tio­ner­ne, for­di det kun­ne ska­be usik­ker­hed at aen­dre rol­le­for­de­lin­gen på så vig­tigt et om­rå­de kort tid in­den en kamp. Den stør­ste for­skel var, at Tho­mas Nør­gaard sty­re­de den 11 mod 11, som Lyng­by-hol­det spil­le­de lør­dag for at for­be­re­de sig bedst mu­ligt på FC Kø­ben­havn.

”Da var det så vig­tigt for mig, at jeg ik­ke gjor­de det, som David gjor­de. Ik­ke for­di jeg hav­de be­hov for at vi­se no­get an­der­le­des end det, som David nor­malt gør, men for at be­hol­de mig selv i det hav­de jeg be­hov for at gri­be det an, som jeg fin­der den stør­ste tryg­hed i. Det var det ene­ste sted, hvor spil­ler­ne må­ske kun­ne ma­er­ke, at der blev dre­jet på en lil­le knap. ”

Så me­get var som før, og al­li­ge­vel var alt an­der­le­des for Tho­mas Nør­gaard.

”Må­den vi spil­ler, må­den vi tra­e­ner, at af­vik­le en kamp­dag; al­le de ting er ik­ke så me­get an­der­le­des end som as­si­stent, for­di David og jeg har gjort det på sam­me må­de. Jeg har al­tid følt et enormt ejer­skab. Men jeg blev he­vet ud af det be­skyt­te­de va­er­k­sted, som det er at sid­de om­me bag­ved.”

”Det er su­per­nemt at va­e­re den sto­re fod­bold­te­o­re­ti­ker og hvi­ske en an­den mand i øret. Hvis han har lyst, kan han bru­ge det. Gør han ik­ke, kan man sid­de og va­e­re ir­ri­te­ret, men når regn­ska­bet skal gø­res op, skal han ta­ge ta­e­ske­ne – og selv­føl­ge­lig ha­ve ro­sen. Me­di­e­bil­le­det var sva­e­rest at for­be­re­de sig på. Jeg gjor­de hur­tigt op med mig selv, at det kun­ne jeg ik­ke. Jeg måt­te se, hvor­dan om­gi­vel­ser­ne re­a­ge­re­de, og ud fra det skul­le jeg brin­ge mig selv og no­get au­ten­tisk ind i det.”

Lyng­bys kom­mu­ni­ka­tions­af­de­ling la­ve­de et vi­deo­in­ter­view, der hav­de til for­mål at op­ly­se om den nye ch­eftra­e­ner og hans tan­ker og ideer, så Lyng­by kom no­get af me­di­e­in­ter­es­sen i for­kø­bet. Tho­mas Nør­gaard la­ve­de og­så et par in­ter­view, og han tog hjem fra ar­bej­de med en god for­nem­mel­se i krop­pen. Sam­me af­ten hav­de han og hu­stru­en Per­nil­le et ven­ne­par og de­res børn på be­søg, og den nyud­na­evn­te Lyng­by-tra­e­ner for­må­e­de, med eg­ne ord, at va­e­re ”en no­gen­lun­de fa­mi­lie­far og ae­g­te­mand”, selv om de­bu­ten mod FC Kø­ben­havn ven­te­de 24 ti­mer for­u­de. Men ved sen­ge­tid var no­get an­der­le­des.

”Jeg sover ik­ke nød­ven­dig­vis me­get, for der er me­get, jeg ger­ne vil nå, men når jeg først la­eg­ger ho­ve­det på pu­den, sover jeg fak­tisk me­get godt – med­min­dre mi­ne børn for­styr­rer mig. Det her var en af de ene­ste gan­ge i ny­e­re tid, hvor jeg var lidt rast­løs. Jeg hav­de en fø­lel­se af, at jeg ba­re vil­le hen til den kamp. Så vil­le vi va­e­re fa­er­di­ge med in­ter­viewrun­den, fa­er­di­ge med før­ste kamp. Så vil­le ru­den va­e­re prik­ket ind, og så var vi vi­de­re i tek­sten,” si­ger Tho­mas Nør­gaard.

Men nervøs var han ik­ke – det var ik­ke før­ste gang, han som tra­e­ner tog et stort skridt.

TOM KØHLERTS VUR­DE­RING

Da Tho­mas Nør­gaard om­kring årtu­sin­de­skif­tet var yng­lin­ge­spil­ler i Brønd­by, var han en dag på vej ind fra tra­e­ning, da hans tra­e­ner Tom Køh­lert tog fat ham.

”Du er sim­pelt­hen alt for klog til at va­e­re fod­bold­spil­ler. Hver gang, jeg si­ger no­get, har du en for­kla­ring. Du skal va­e­re tra­e­ner selv, for du me­ner selv, du har sva­ret på alt,” sag­de Brønd­by-iko­net til Nør­gaard.

”Det var en ros, men jeg tror og­så, han svi­ne­de mig lidt til... Men jeg kan hu­ske, at det sad fast i mig, for jeg har al­tid følt, at jeg hav­de en hold­ning til tin­ge­ne, og jeg syn­tes, det var in­ter­es­sant at dyk­ke ned i, da jeg selv spil­le­de,” forta­el­ler Tho­mas Nør­gaard om et af de øje­blik­ke, der var med til at fø­de en tra­e­n­er­kar­ri­e­re.

Den hav­de al­le­re­de va­e­ret i gang. In­den Tho­mas Nør­gaard skif­te­de til Brønd­by, tra­e­ne­de han som 14-årig sin lil­le­brors U/10-hold i Her­lev. Og i stor­klub­ben på Ves­teg­nen nå­e­de ta­len­tet al­drig ta­et­te­re på et gen­nem­brud end et par som­mer­kam­pe med Su­per­liga-hol­det, så han tog til­ba­ge til barn­dom­s­klub­ben Her­lev, hvor han spil­le­de på første­hol­det og be­gynd­te at tra­e­ne et U/15-hold, som han fulg­te op gen­nem år­gan­ge­ne. Da slid­gigt stop­pe­de den ak­ti­ve kar­ri­e­re, tog han i ste­det til AB og ind­led­te en tra­e­n­er­kar­ri­e­re på hø­je­re ni­veau. Først var han U/17-tra­e­ner, et job han som 29-årig be­gynd­te at kom­bi­ne­re med tjan­sen som as­si­sent­tra­e­ner på første­hol­det. Som 31-årig fik han selv an­sva­ret for det da­va­e­ren­de 1. di­vi­sions­hold.

”He­le vink­len med, at jeg er ung, har jeg stå­et i før, så den er jeg helt af­kla­ret med. Skif­tet fra at va­e­re as­si­stent til at bli­ve chef har jeg fak­tisk og­så prø­vet. Der er nog­le af me­ka­nis­mer­ne, som jeg fø­ler, jeg la­er­te i AB, og

t det gør, at jeg fø­ler mig kla­edt på til at hånd­te­re det her,” si­ger Tho­mas Nør­gaard om at va­e­re en 35-årig ch­eftra­e­ner for et Su­per­liga­hold og om at skul­le va­e­re chef for en grup­pe spil­le­re, der ind­til nu har set ham som as­si­sten­ten.

”Det hand­ler og­så om hvil­ken rol­le, man kom­mer fra. Spil­ler­ne har va­e­ret vant til at hø­re mig ta­le tak­tik, ta­le mod­stan­de­re, eva­lu­e­re vo­res egen pra­e­sta­tion. De har ik­ke kun set mig sid­de i bar røv i om­kla­ed­nings­rum­met og sco­re bil­li­ge po­int. De har ik­ke kun set mig flyt­te top­pe. Og så me­ner jeg i øv­rigt, at hvis man tror, hem­me­lig­he­den er, at man skal la­ve om på sig selv, har man lagt før­ste sten til at ta­be,” si­ger Tho­mas Nør­gaard.

Så da Lyng­by-tra­e­ne­ren stod op søn­dag mor­gen, så han frem til den op­ga­ve, der ven­te­de 18.00 på Lyng­by Sta­dion.

”Da jeg våg­ne­de, hav­de jeg det ski­de­godt. Jeg gla­e­de­de mig, og det gør jeg al­tid på kamp­da­ge. Fod­bold kan va­e­re en dif­fus stør­rel­se fra man­dag til fre­dag. Først når man kom­mer til kamp­da­gen, bli­ver man må­lt, og man kan se, om alt det, man har haft fo­kus på, har vir­ket.”

”Og så gla­e­de­de jeg mig til at va­e­re ham, der skul­le stå op og ik­ke sid­de ned. Jeg gla­e­de­de mig til at få lov til at sa­et­te ord på pra­e­sta­tio­nen. Og jeg gla­e­de­de mig til at få ta­e­ske­ne og ro­sen,” si­ger Tho­mas Nør­gaard, der ef­ter to år som as­si­stent nu igen skul­le prø­ve at ha­ve ho­ve­d­ansva­ret.

Og det, der ved før­ste øje­kast var en stor ud­for­dring, end­te med at kun­ne ven­des til en for­del: Den nye tra­e­ner og hans hold skul­le i kamp al­le­re­de sam­me weekend, og mod­stan­der­ne var de dan­ske me­stre.

”Jo la­en­ge­re tid der gik, de­sto fle­re for­styr­ren­de ele­men­ter kun­ne der kom­me ind. Det her var ba­re et spørgs­mål om, at vi al­le sat­te os op i bå­den og pad­le­de der­u­dad. Hvis spil­ler­ne hav­de re­a­ge­ret kraf­tigt på, at David ik­ke var her me­re, hav­de tid­s­e­le­men­tet va­e­ret en ud­for­dring, men for­di de vid­ste, hvad jeg stod for, og hvad jeg hav­de le­ve­ret til sam­ar­bej­det, var det nemt for man­ge af dem at si­ge: ”Okay, one out, one is left, og så gør vi så­dan.”

”FCK var ik­ke den va­er­ste før­ste op­ga­ve at ha­ve. An­dre hold la­ver om på sig selv, men vi vid­ste godt, hvad FCK kom med. Det var ba­re at hå­be på, at vi selv le­ve­re­de en ind­sats på 100 pro­cent sam­ti­dig med, at de­res enormt dyg­ti­ge in­di­vi­du­a­li­ster den dag ik­ke syn­tes, at Lyng­by var det sjove­ste sted at spil­le. Men 4-4-2’en, må­den hvor­på de pum­per de­res ka­e­der, ken­der vi. Og når vi spil­ler mod de bed­ste i Dan­mark, ved mi­ne dren­ge, at de skal va­e­re på stik­ker­ne, hvor­i­mod vi mod en an­den mod­stan­der kun­ne ha­ve bildt os selv ind, at vi kun­ne va­e­re kom­met nem­me­re til det. Det kun­ne vi ik­ke her. Det var en for­del.”

TRE PO­INT OG ET ANTIKLIMAKS

Det blev ef­ter­mid­dag, og Lyng­by-spil­ler­ne mød­te op på sta­dion. En ti­me før kamp­start adres­se­re­de Tho­mas Nør­gaard sit hold. Tra­e­ne­ren har en te­o­ri om de kam­pe, et fod­bold­hold spil­ler i lø­bet af en sa­e­son. I 15-20 pro­cent af dem spil­ler man så godt, at man al­tid vin­der. I 15-20 pro­cent så dår­ligt, at man ta­ber dem al­le. Det hand­ler om de re­ste­ren­de 60-70 pro­cent. I sid­ste sa­e­son var Lyng­by frem­ra­gen­de til at vip­pe de kam­pe over til egen for­del, hvil­ket ot­te 1-0-sej­re var en god in­di­ka­tor på.

”In­den for kol­lek­ti­vet, som vir­ke­lig var en tryg­heds­ba­se for al­le, le­ve­re­de vi hårdt ar­bej­de og enorm di­sci­plin hver ene­ste gang, og så tip­pe­de kam­pe­ne. In­den for den en­hed hav­de vi man­ge go­de in­di­vi­du­el­le pra­e­sta­tio­ner, og jeg bad spil­ler­ne spo­le til­ba­ge: ”Hvis I kig­ger på je­res eget ni­veau: Hvor man­ge af jer har va­e­ret på je­res top­ni­veau i for­hold til det, som I har be­vidst sid­ste år? Vi bli­ver nødt til at stop­pe fil­men og spo­le til­ba­ge til der, hvor vi star­ter sam­men, og hvor vi slut­ter sam­men. Hvis vi gør det, og vi he­le ti­den stil­ler krav in­den for den ram­me, får I og­så en bed­re in­di­vi­du­el pra­e­sta­tion.””

Der­ef­ter gik Lyng­by ud og spil­le­de en kamp, hvor en stor del af spil­ler­ne le­ve­re­de de­res bed­ste in­di­vi­du­el­le pra­e­sta­tion i ef­ter­års­sa­e­so­nen. Ef­ter 20 mi­nut­ter he­a­de­de Mat­hi­as He­bo en ripost i net­tet til 1-0. Ti mi­nut­ter se­ne­re for­dob­le­de Mayron Ge­or­ge fø­rin­gen på en frilø­ber. Og mest be­tryg­gen­de for tra­e­ne­ren: Da FCK ef­ter min­dre end ét mi­nut af an­den halv­leg re­du­ce­re­de til 1-2, faldt Lyng­by ik­ke sam­men, men be­va­re­de ro­en, så Ge­or­ge kort før tid kun­ne luk­ke til 3-1 med sit an­det mål.

”Jeg sy­nes, der blev gi­vet go­de svar fra al­le om­kring hol­det. Der var en, der stop­pe­de, en an­den over­tog, og så le­ve­re­de vi så­dan en pra­e­sta­tion. Det var og­så et svar, som var med til at gø­re mig ro­lig. Nog­le gan­ge kan vi men­ne­sker bil­de os selv no­get ind, og hvis bil­le­det så re­elt er et an­det, har man en ska­evvrid­ning. Men det, som jeg går rundt og forta­el­ler mig selv, fik jeg svar på fra dem om­kring mig. Jeg har jo brug for de­res loy­a­li­tet.”

Så Tho­mas Nør­gaard fik det svar, han hav­de hå­bet på. Han fik lov til igen at stå op un­der kam­pe­ne. Og han fik en sejr og tre vig­ti­ge po­int. Al­li­ge­vel re­pra­e­sen­te­re­de FCK-kam­pen og­så et antiklimaks.

For han har va­e­ret fod­bold­mand he­le sit liv. In­den han kun­ne gå, lå han med en bold. Som fi­re­årig be­gynd­te han at gå til fod­bold. I te­e­na­ge­å­re­ne var han et stort ta­lent, der drøm­te om at slå igen­nem i Brønd­by. Og da han var midt i ty­ver­ne, gav han et in­ter­view til lo­kalsprøjten i Her­lev, hvor han prok­la­me­re­de, at han hav­de ta­enkt sig at bli­ve Su­per­liga-tra­e­ner. Nu kul­mi­ne­re­de den drøm – og hvad gør man så, når det, man har ka­em­pet for, en­de­lig er gå­et i op­fyl­del­se? Man sa­et­ter sig nye mål.

”Jeg skal og­så ha­ve suc­ces som Su­per­liga­tra­e­ner, el­lers har al­le glemt mig igen om halvan­det mi­nut. Man­ge af mi­ne kol­le­ger har sid­det i en stol som min uden at bra­en­de igen­nem. Ik­ke for­di jeg skal hu­skes til evig tid, men jeg stra­e­ber ef­ter at få suc­ces sam­men med an­dre men­ne­sker og byg­ge vi­de­re på det kol­lek­tiv, vi er lyk­ke­des med at ska­be her­u­de.”

”Og så me­ner jeg i øv­rigt, at hvis man tror, hem­me­lig­he­den er, at man skal la­ve om på sig selv, har man lagt før­ste sten til at ta­be” THO­MAS NØR­GAARD.

KON­TO­RET SKAL FYL­DES UD

Tho­mas Nør­gaards tra­e­n­er­kon­tor er na­e­sten tomt.

Va­ek er kol­la­gen med David Ni­el­sens Eu­ro­man-bil­le­der, nu er va­eg­ge­ne ba­re, men fyldt med søm og knap­penå­le. Ni­el­sens af­lø­ser har ik­ke travlt med at få fyldt dem op med py­nt. Først og frem­mest vil han ger­ne ha­ve en op­slag­stav­le og en ny tv-ska­erm, som han kan kob­le til sin com­pu­ter uden at skul­le bru­ge kab­ler og led­nin­ger. Og så skal han hen ad vej­en nok og­så fin­de plads til et fo­to af si­ne to børn, Eli­as på fem og Emi­lia på ot­te.

Der er nok at ta­ge fat på i det nye job. Tho­mas Nør­gaard vil ger­ne ha­ve en in­di­vi­du­el snak med al­le spil­le­re i Su­per­liga-trup­pen samt dem, der står på spring fra ung­doms­af­de­lin­gen, og der­til he­le sta­ben – i alt 40-50 men­ne­sker. For no­gens ved­kom­men­de kan det kla­res henover en kon­di­cy­kel i styr­ke­rum­met el­ler med to mi­nut­ter på tra­e­nings­ba­nen, for an­dre er tra­e­ner­skif­tet en mu­lig­hed for en ny start, hvil­ket kan re­sul­te­re i en la­en­ge­re snak. Da den­ne uge star­te­de, var han to-tred­je­de­le gen­nem sam­ta­ler­ne. Alt det ar­bej­de har Tho­mas Nør­gaard få­et ro til at ud­fø­re med 3-1-sej­ren over FC Kø­ben­havn.

”Det er su­per sim­pelt: Re­to­rik­ken kun­ne ha­ve va­e­ret ”hvor­for fan­den gav de ham den un­ge chan­cen?”, ”det gi­ver in­gen me­ning”, ”det er uam­bi­tiøst” og så vi­de­re. Det er det, som me­nig­mand vil­le ha­ve sagt, hvis vi var ble­vet re­vet midt over ef­ter en pe­ri­o­de, hvor der i me­di­er­ne var ble­vet kogt op til, at Lyng­by var i pro­ble­mer. I ste­det vandt vi over FCK, og i ste­det en­der man med vink­len: ”Må­ske han egent­lig hav­de en stør­re an­del i den suc­ces, som David Ni­el­sen og Lyng­by hav­de.” Det er så­dan, det er – sort og hvidt.”

Nu skal han ik­ke la­en­ge­re hvi­ske che­fen i øret. Nu er det ham, der skal lyt­te til an­be­fa­lin­ger fra as­si­sten­ter­ne, og der­fra skal han tra­ef­fe be­slut­nin­ger. Men han har ik­ke ta­enkt sig at for­an­dre spil­lesti­len.

”Der er nog­le ting, som jeg tak­tisk kan im­ple­men­te­re un­der­vejs i den na­e­ste pe­ri­o­de, men det er små ting, der bli­ver skru­et på, for den må­de, der er ble­vet spil­let på, har ik­ke va­e­re David Ni­el­sens må­de. Det har hel­ler ik­ke va­e­re Tho­mas Nør­gaards må­de. Det har va­e­ret et sam­ar­bej­de, hvor vi er ble­vet eni­ge om hvil­ket ud­tryk, vi ger­ne vil­le ha­ve. Det skal jeg ik­ke ba­re aen­dre på.”

Kon­tak­ten til David Ni­el­sen er in­takt, og han ta­ler of­te med man­den, som han gen­nem to år nå­e­de at op­byg­ge bå­de et pro­fes­sio­nelt og et per­son­ligt for­hold til. Se­ne­st skrev de i we­e­ken­den sam­men om en re­stau­rant, Tho­mas Nør­gaard hav­de be­søgt. Men de dis­ku­te­rer ik­ke den kom­men­de kamp, for den spil­ler de imod hin­an­den. Man­dag af­ten be­sø­ger Lyng­by AGF i År­hus.

”Jeg gla­e­der mig til at se David igen. Vi har va­e­ret en ka­em­pe­stor del af hin­an­dens hver­dag. Så det bli­ver da rart at kun­ne få lov til at se hans fja­es igen,” si­ger Tho­mas Nør­gaard.

På kon­to­rets whi­te­bo­ard har Lyng­by-tra­e­ne­ren skre­vet et par sti­kord om kam­pen og en for­mod­ning om, hvor­dan år­hu­si­a­ner­ne vil spil­le. ”Kom­mer med ag­gresi­vi­tet og vild­skab – DN ef­fek­ten,” står der blandt an­det. Men i Lyng­by er man ik­ke ban­ge for at skul­le op imod den tid­li­ge­re tra­e­ner.

”Jeg tror ik­ke, at det er en stor ulem­pe for os, at vi spil­ler for­an et re­la­tivt prop­pet Ce­res Park i en ny tra­e­ners før­ste kamp. Vi skal va­e­re iskol­de over for, om det er David el­ler en an­den, der står på si­de­linj­en. Det bli­ver uden tvivl en sva­er op­ga­ve, men det bli­ver en op­ga­ve som så man­ge an­dre,” si­ger Tho­mas Nør­gaard om det, der bli­ver David Ni­el­sens de­but for AGF.

Nør­gaard har selv haft sin før­ste kamp. Han vandt den 3-1.

Tho­mas Nør­gaard fejrer sej­ren over FCK med Lyng­bys ma­skot i bag­grun­den. Fo­to: Lars Poulsen/Ritzau Fo­to

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.