At rejsesig til ansvaret
Da AGF valgte at fyre Glen Riddersholm, var det nøje planlagt at gøre det kort efter sejren i Helsingør, så afløseren David Nielsen havde mere end to uger til at arbejde med holdet inden den første kamp. Men det betød også, at Thomas Nørgaard, Nielsens afløser i Lyngby, havde mindre end to døgns forberedelse, inden han og holdet blev kastet for løverne mod de danske mestre fra FC København. Så hvordan forberedte den debuterende Superliga-traener sig på opgaven? Hvad betød 3-1-sejren for hans arbejde? Og hvordan skal det gå i den naeste kamp – mod David Nielsens AGF?
David Nielsen var kølig, da han efter den seneste Superliga-runde blev interviewet af DR Sporten søndag aften. Lyngby havde slået FC København med 3-1, og det kom ikke bag på traeneren. ”Det var ingen overraskelse. Det gjorde vi også sidst, vi spillede mod dem,” sagde Nielsen.
Men meget var sket siden den maj-eftermiddag og kampen i naestsidste spillerunde af 2016-17-saesonen. En af Lyngbys målscorere, 18-årige Jens Odgaard, var skiftet til Inter. FC Københavns spillere havde løftet DM-pokalen som danske mestre. I den nye saeson var københavnerne i gang med en frygtindgydende stime på 12 mål i tre kampe før mødet med Lyngby, der gik ind til kampen på en 12-plads efter to sejre i 10 kampe. Og mest markant: David Nielsen blev ikke interviewet til DR Sporten som Lyngby-traener, men fordi han netop var tiltrådt i AGF. Efter to saesoner, hvor David Nielsen først havde ført Lyngby til oprykning og dernaest bronzemedaljer, havde han taget imod et tilbud fra Århus. Og så skulle også bronzevinderne have ny traener.
Valget blev hurtigt truffet. Lørdag morgen klokken 08.02 udsendte Lyngby Boldklub en pressemeddelelse om, at David Nielsen stoppede i klubben. Tre timer og 57 minutter senere kom meldingen om hans afløser. Den 35-årige assistenttraener Thomas Nørgaard blev forfremmet til ny permanent chef. ”Det har fra dag 1 vaeret vores intention, at Thomas en dag skulle overtage Davids job,” sagde Lyngby-formand Torben Jensen, men nu fik Nørgaard så officielt overdraget jobbet, mens Lyngby lå i bunden af ligaen og med mindre end to døgn til et møde med de danske mestre.
”Da vi begge forlaengede i sommer, vidste jeg godt, at der var interesse for David, at der var interesse for David og mig, og der var interesse for mig. Jeg havde et år tilbage af min aftale, og jeg valgte at forlaenge. Det var fordi, jeg syntes, vi havde mere i os end det, vi havde nået på de to år, men også fordi jeg kunne se, at der tegnede sig et billede af, at hvis jeg arbejdede hårdt nok, kunne jeg godt ende med at tage et step op. Men hvornår vidste jeg ikke, og da der blev trykket på knappen, blev jeg taget naesten lige så meget med bukserne nede som alle mulige andre, bortset fra at jeg havde tid på at forberede mig på, at det kunne blive en case på et eller andet tidspunkt,” fortaeller Thomas Nørgaard.
”Min første tanke var ikke så meget anderledes, end den var normalt. Det vigtigste var, at det ikke forstyrrede noget med hensyn til FCK-kampen.”
AL FOKUS PÅ FCK
Lyngbys spillere fik meldingen om traenerskiftet på en email lørdag morgen. Da de samme dag mødte op i klubben for at forberede sig til weekendens kamp, var David Nielsen der for at sige farvel. I respekt for den relation David Nielsen havde haft til truppen holdt den nyudnaevnte traener sig ude af afskeden, men af hensyn til spillerne var det vigtigt, at den fandt sted, så bronzetraeneren ikke pludselig bare var vaek. Derefter var der taktisk forberedelse til FCK-kampen.
”Det var der, at spillerne så mig og fik at vide, at det var mig, der overtog, men at det slet ikke var det, der var interessant på den korte bane. Det var, hvordan vi vandt over FCK,” siger Thomas Nørgaard.
Den store tale – ”nu er det mig, der bestemmer; sådan her bliver det fremover” – havde han ikke behov for at holde.
”Spillerne ved, hvem jeg er; de ved, hvad jeg står for, både fra et menneskeligt og fra et fagligt ståsted. De ved udmaerket, hvad jeg har bidraget med, hvad David har bidraget med, og hvordan vores makkerskab også har fungeret. Jo mindre de kunne høre mig tale, desto mere var det et billede på, at vi var på vej ud af rette spor med hensyn til det naere: At spille dagen efter mod FC.”
I stedet handlede det om at løse en masse praktiske spørgsmål, der blev udløst af rokaden i staben. Thomas Nørgaard var nu ham, der skulle holde tale for sponsorerne i loungen inden kampen. Indtil da havde han styret spillernes opvarmning – den rolle overtog assistent- og fysisk traener Mikkel Marker. Det blev også Marker, der fik Nørgaards rolle med at tale med Joachim Boldsen, når TV3 Sportreporteren under kampen ønskede en kommentar fra Lyngbys baenk. Til gengaeld beholdt cheftraeneren selv ansvaret for standardsituationerne, fordi det kunne skabe usikkerhed at aendre rollefordelingen på så vigtigt et område kort tid inden en kamp. Den største forskel var, at Thomas Nørgaard styrede den 11 mod 11, som Lyngby-holdet spillede lørdag for at forberede sig bedst muligt på FC København.
”Da var det så vigtigt for mig, at jeg ikke gjorde det, som David gjorde. Ikke fordi jeg havde behov for at vise noget anderledes end det, som David normalt gør, men for at beholde mig selv i det havde jeg behov for at gribe det an, som jeg finder den største tryghed i. Det var det eneste sted, hvor spillerne måske kunne maerke, at der blev drejet på en lille knap. ”
Så meget var som før, og alligevel var alt anderledes for Thomas Nørgaard.
”Måden vi spiller, måden vi traener, at afvikle en kampdag; alle de ting er ikke så meget anderledes end som assistent, fordi David og jeg har gjort det på samme måde. Jeg har altid følt et enormt ejerskab. Men jeg blev hevet ud af det beskyttede vaerksted, som det er at sidde omme bagved.”
”Det er supernemt at vaere den store fodboldteoretiker og hviske en anden mand i øret. Hvis han har lyst, kan han bruge det. Gør han ikke, kan man sidde og vaere irriteret, men når regnskabet skal gøres op, skal han tage taeskene – og selvfølgelig have rosen. Mediebilledet var svaerest at forberede sig på. Jeg gjorde hurtigt op med mig selv, at det kunne jeg ikke. Jeg måtte se, hvordan omgivelserne reagerede, og ud fra det skulle jeg bringe mig selv og noget autentisk ind i det.”
Lyngbys kommunikationsafdeling lavede et videointerview, der havde til formål at oplyse om den nye cheftraener og hans tanker og ideer, så Lyngby kom noget af medieinteressen i forkøbet. Thomas Nørgaard lavede også et par interview, og han tog hjem fra arbejde med en god fornemmelse i kroppen. Samme aften havde han og hustruen Pernille et vennepar og deres børn på besøg, og den nyudnaevnte Lyngby-traener formåede, med egne ord, at vaere ”en nogenlunde familiefar og aegtemand”, selv om debuten mod FC København ventede 24 timer forude. Men ved sengetid var noget anderledes.
”Jeg sover ikke nødvendigvis meget, for der er meget, jeg gerne vil nå, men når jeg først laegger hovedet på puden, sover jeg faktisk meget godt – medmindre mine børn forstyrrer mig. Det her var en af de eneste gange i nyere tid, hvor jeg var lidt rastløs. Jeg havde en følelse af, at jeg bare ville hen til den kamp. Så ville vi vaere faerdige med interviewrunden, faerdige med første kamp. Så ville ruden vaere prikket ind, og så var vi videre i teksten,” siger Thomas Nørgaard.
Men nervøs var han ikke – det var ikke første gang, han som traener tog et stort skridt.
TOM KØHLERTS VURDERING
Da Thomas Nørgaard omkring årtusindeskiftet var ynglingespiller i Brøndby, var han en dag på vej ind fra traening, da hans traener Tom Køhlert tog fat ham.
”Du er simpelthen alt for klog til at vaere fodboldspiller. Hver gang, jeg siger noget, har du en forklaring. Du skal vaere traener selv, for du mener selv, du har svaret på alt,” sagde Brøndby-ikonet til Nørgaard.
”Det var en ros, men jeg tror også, han svinede mig lidt til... Men jeg kan huske, at det sad fast i mig, for jeg har altid følt, at jeg havde en holdning til tingene, og jeg syntes, det var interessant at dykke ned i, da jeg selv spillede,” fortaeller Thomas Nørgaard om et af de øjeblikke, der var med til at føde en traenerkarriere.
Den havde allerede vaeret i gang. Inden Thomas Nørgaard skiftede til Brøndby, traenede han som 14-årig sin lillebrors U/10-hold i Herlev. Og i storklubben på Vestegnen nåede talentet aldrig taettere på et gennembrud end et par sommerkampe med Superliga-holdet, så han tog tilbage til barndomsklubben Herlev, hvor han spillede på førsteholdet og begyndte at traene et U/15-hold, som han fulgte op gennem årgangene. Da slidgigt stoppede den aktive karriere, tog han i stedet til AB og indledte en traenerkarriere på højere niveau. Først var han U/17-traener, et job han som 29-årig begyndte at kombinere med tjansen som assisenttraener på førsteholdet. Som 31-årig fik han selv ansvaret for det davaerende 1. divisionshold.
”Hele vinklen med, at jeg er ung, har jeg stået i før, så den er jeg helt afklaret med. Skiftet fra at vaere assistent til at blive chef har jeg faktisk også prøvet. Der er nogle af mekanismerne, som jeg føler, jeg laerte i AB, og
t det gør, at jeg føler mig klaedt på til at håndtere det her,” siger Thomas Nørgaard om at vaere en 35-årig cheftraener for et Superligahold og om at skulle vaere chef for en gruppe spillere, der indtil nu har set ham som assistenten.
”Det handler også om hvilken rolle, man kommer fra. Spillerne har vaeret vant til at høre mig tale taktik, tale modstandere, evaluere vores egen praestation. De har ikke kun set mig sidde i bar røv i omklaedningsrummet og score billige point. De har ikke kun set mig flytte toppe. Og så mener jeg i øvrigt, at hvis man tror, hemmeligheden er, at man skal lave om på sig selv, har man lagt første sten til at tabe,” siger Thomas Nørgaard.
Så da Lyngby-traeneren stod op søndag morgen, så han frem til den opgave, der ventede 18.00 på Lyngby Stadion.
”Da jeg vågnede, havde jeg det skidegodt. Jeg glaedede mig, og det gør jeg altid på kampdage. Fodbold kan vaere en diffus størrelse fra mandag til fredag. Først når man kommer til kampdagen, bliver man målt, og man kan se, om alt det, man har haft fokus på, har virket.”
”Og så glaedede jeg mig til at vaere ham, der skulle stå op og ikke sidde ned. Jeg glaedede mig til at få lov til at saette ord på praestationen. Og jeg glaedede mig til at få taeskene og rosen,” siger Thomas Nørgaard, der efter to år som assistent nu igen skulle prøve at have hovedansvaret.
Og det, der ved første øjekast var en stor udfordring, endte med at kunne vendes til en fordel: Den nye traener og hans hold skulle i kamp allerede samme weekend, og modstanderne var de danske mestre.
”Jo laengere tid der gik, desto flere forstyrrende elementer kunne der komme ind. Det her var bare et spørgsmål om, at vi alle satte os op i båden og padlede derudad. Hvis spillerne havde reageret kraftigt på, at David ikke var her mere, havde tidselementet vaeret en udfordring, men fordi de vidste, hvad jeg stod for, og hvad jeg havde leveret til samarbejdet, var det nemt for mange af dem at sige: ”Okay, one out, one is left, og så gør vi sådan.”
”FCK var ikke den vaerste første opgave at have. Andre hold laver om på sig selv, men vi vidste godt, hvad FCK kom med. Det var bare at håbe på, at vi selv leverede en indsats på 100 procent samtidig med, at deres enormt dygtige individualister den dag ikke syntes, at Lyngby var det sjoveste sted at spille. Men 4-4-2’en, måden hvorpå de pumper deres kaeder, kender vi. Og når vi spiller mod de bedste i Danmark, ved mine drenge, at de skal vaere på stikkerne, hvorimod vi mod en anden modstander kunne have bildt os selv ind, at vi kunne vaere kommet nemmere til det. Det kunne vi ikke her. Det var en fordel.”
TRE POINT OG ET ANTIKLIMAKS
Det blev eftermiddag, og Lyngby-spillerne mødte op på stadion. En time før kampstart adresserede Thomas Nørgaard sit hold. Traeneren har en teori om de kampe, et fodboldhold spiller i løbet af en saeson. I 15-20 procent af dem spiller man så godt, at man altid vinder. I 15-20 procent så dårligt, at man taber dem alle. Det handler om de resterende 60-70 procent. I sidste saeson var Lyngby fremragende til at vippe de kampe over til egen fordel, hvilket otte 1-0-sejre var en god indikator på.
”Inden for kollektivet, som virkelig var en tryghedsbase for alle, leverede vi hårdt arbejde og enorm disciplin hver eneste gang, og så tippede kampene. Inden for den enhed havde vi mange gode individuelle praestationer, og jeg bad spillerne spole tilbage: ”Hvis I kigger på jeres eget niveau: Hvor mange af jer har vaeret på jeres topniveau i forhold til det, som I har bevidst sidste år? Vi bliver nødt til at stoppe filmen og spole tilbage til der, hvor vi starter sammen, og hvor vi slutter sammen. Hvis vi gør det, og vi hele tiden stiller krav inden for den ramme, får I også en bedre individuel praestation.””
Derefter gik Lyngby ud og spillede en kamp, hvor en stor del af spillerne leverede deres bedste individuelle praestation i efterårssaesonen. Efter 20 minutter headede Mathias Hebo en ripost i nettet til 1-0. Ti minutter senere fordoblede Mayron George føringen på en friløber. Og mest betryggende for traeneren: Da FCK efter mindre end ét minut af anden halvleg reducerede til 1-2, faldt Lyngby ikke sammen, men bevarede roen, så George kort før tid kunne lukke til 3-1 med sit andet mål.
”Jeg synes, der blev givet gode svar fra alle omkring holdet. Der var en, der stoppede, en anden overtog, og så leverede vi sådan en praestation. Det var også et svar, som var med til at gøre mig rolig. Nogle gange kan vi mennesker bilde os selv noget ind, og hvis billedet så reelt er et andet, har man en skaevvridning. Men det, som jeg går rundt og fortaeller mig selv, fik jeg svar på fra dem omkring mig. Jeg har jo brug for deres loyalitet.”
Så Thomas Nørgaard fik det svar, han havde håbet på. Han fik lov til igen at stå op under kampene. Og han fik en sejr og tre vigtige point. Alligevel repraesenterede FCK-kampen også et antiklimaks.
For han har vaeret fodboldmand hele sit liv. Inden han kunne gå, lå han med en bold. Som fireårig begyndte han at gå til fodbold. I teenageårene var han et stort talent, der drømte om at slå igennem i Brøndby. Og da han var midt i tyverne, gav han et interview til lokalsprøjten i Herlev, hvor han proklamerede, at han havde taenkt sig at blive Superliga-traener. Nu kulminerede den drøm – og hvad gør man så, når det, man har kaempet for, endelig er gået i opfyldelse? Man saetter sig nye mål.
”Jeg skal også have succes som Superligatraener, ellers har alle glemt mig igen om halvandet minut. Mange af mine kolleger har siddet i en stol som min uden at braende igennem. Ikke fordi jeg skal huskes til evig tid, men jeg straeber efter at få succes sammen med andre mennesker og bygge videre på det kollektiv, vi er lykkedes med at skabe herude.”
”Og så mener jeg i øvrigt, at hvis man tror, hemmeligheden er, at man skal lave om på sig selv, har man lagt første sten til at tabe” THOMAS NØRGAARD.
KONTORET SKAL FYLDES UD
Thomas Nørgaards traenerkontor er naesten tomt.
Vaek er kollagen med David Nielsens Euroman-billeder, nu er vaeggene bare, men fyldt med søm og knappenåle. Nielsens afløser har ikke travlt med at få fyldt dem op med pynt. Først og fremmest vil han gerne have en opslagstavle og en ny tv-skaerm, som han kan koble til sin computer uden at skulle bruge kabler og ledninger. Og så skal han hen ad vejen nok også finde plads til et foto af sine to børn, Elias på fem og Emilia på otte.
Der er nok at tage fat på i det nye job. Thomas Nørgaard vil gerne have en individuel snak med alle spillere i Superliga-truppen samt dem, der står på spring fra ungdomsafdelingen, og dertil hele staben – i alt 40-50 mennesker. For nogens vedkommende kan det klares henover en kondicykel i styrkerummet eller med to minutter på traeningsbanen, for andre er traenerskiftet en mulighed for en ny start, hvilket kan resultere i en laengere snak. Da denne uge startede, var han to-tredjedele gennem samtalerne. Alt det arbejde har Thomas Nørgaard fået ro til at udføre med 3-1-sejren over FC København.
”Det er super simpelt: Retorikken kunne have vaeret ”hvorfor fanden gav de ham den unge chancen?”, ”det giver ingen mening”, ”det er uambitiøst” og så videre. Det er det, som menigmand ville have sagt, hvis vi var blevet revet midt over efter en periode, hvor der i medierne var blevet kogt op til, at Lyngby var i problemer. I stedet vandt vi over FCK, og i stedet ender man med vinklen: ”Måske han egentlig havde en større andel i den succes, som David Nielsen og Lyngby havde.” Det er sådan, det er – sort og hvidt.”
Nu skal han ikke laengere hviske chefen i øret. Nu er det ham, der skal lytte til anbefalinger fra assistenterne, og derfra skal han traeffe beslutninger. Men han har ikke taenkt sig at forandre spillestilen.
”Der er nogle ting, som jeg taktisk kan implementere undervejs i den naeste periode, men det er små ting, der bliver skruet på, for den måde, der er blevet spillet på, har ikke vaere David Nielsens måde. Det har heller ikke vaere Thomas Nørgaards måde. Det har vaeret et samarbejde, hvor vi er blevet enige om hvilket udtryk, vi gerne ville have. Det skal jeg ikke bare aendre på.”
Kontakten til David Nielsen er intakt, og han taler ofte med manden, som han gennem to år nåede at opbygge både et professionelt og et personligt forhold til. Senest skrev de i weekenden sammen om en restaurant, Thomas Nørgaard havde besøgt. Men de diskuterer ikke den kommende kamp, for den spiller de imod hinanden. Mandag aften besøger Lyngby AGF i Århus.
”Jeg glaeder mig til at se David igen. Vi har vaeret en kaempestor del af hinandens hverdag. Så det bliver da rart at kunne få lov til at se hans fjaes igen,” siger Thomas Nørgaard.
På kontorets whiteboard har Lyngby-traeneren skrevet et par stikord om kampen og en formodning om, hvordan århusianerne vil spille. ”Kommer med aggresivitet og vildskab – DN effekten,” står der blandt andet. Men i Lyngby er man ikke bange for at skulle op imod den tidligere traener.
”Jeg tror ikke, at det er en stor ulempe for os, at vi spiller foran et relativt proppet Ceres Park i en ny traeners første kamp. Vi skal vaere iskolde over for, om det er David eller en anden, der står på sidelinjen. Det bliver uden tvivl en svaer opgave, men det bliver en opgave som så mange andre,” siger Thomas Nørgaard om det, der bliver David Nielsens debut for AGF.
Nørgaard har selv haft sin første kamp. Han vandt den 3-1.