DE UDENLANDSKE TRAENERE MANGLER I SUPERLIGAEN
Kun seks ud af 32 cheftraenere, der har traenet en Superliga-klub siden sommeren 2014, har vaeret udlaendinge. Superligaen kan gå glip af vaerdifuld viden, mener en Superliga-direktør og leder i en stor udenlandsk klub.
Der var såvel formiddags- som eftermiddagstraening, da Randers FC mandag i denne uge bød den ny hollandske cheftraener Ricardo Moniz velkommen. Hollaenderen havde vaeret teknisk traener i Hamburger SV, da Michael Gravgaard i slutningen af sin karriere spillede i den nordtyske klub, og da Ólafur Kristjánsson torsdag i sidste uge sagde op til Randers FC’s overraskelse, tog det kun Michael Gravgaard to døgn at hyre den nu 53-årige hollaender.
Det tog heller ikke danske sportsskribenter, inklusiv naervaerende chefredaktør, mange minutter at finde frem til Moniz’ lange CV i fodboldverdenen, et CV der skiller sig ud fra de fleste i Danmark.
Efter en karriere som forsvarsspiller i mindre hollandske klubber har Moniz arbejdet i byerne Nuenen, Abu Dhabi, Rotterdam, Zürich, Eindhoven, London, Hamborg, Salzburg, Budapest, Gdansk, München, Nottingham og senest igen i Eindhoven.
Randers FC bliver Moniz’ 16. stilling som fodboldleder og 10. land siden den aktive karriere, og en af de store påvirkninger var et par år som teknisk traener og derefter cheftraener i Red Bull Salzburg, del af det store Red Bullfodboldprojekt, hvor man med Ralf Rangnick som nuvaerende chefideolog spiller med meget højt og risikobetonet presspil og direkte angrebsfodbold.
Brøndby IF’s Alexander Zorniger er del af samme skole efter at have vaeret cheftraener for RB Leipzig fra 2012 til 2015, hvor Zorniger tog holdet fra fjerdebedste raekke i Regionalliga Nordost til 2. Bundesliga, hvor man til ledelsens skuffelse ikke rykkede direkte op i første forsøg med Zorniger.
Og nu skal Randers FC også til at spille stilen med højt pres, krydret med Ricardo Moniz’ store fokus på teknik og individuel udvikling af spillerne, et fokus der bringer mindelser om en anden hollaender, René Meulensteen, der ud over et kort og stormfuldt ophold i Brøndby IF blev kendt som en traener, der efter Alex Fergusons mening var en af de bedste spiller-udviklere overhovedet i verden.
TALLENE
Om den nye retning giver Randers flere point og bedre muligheder i de nedrykningskampe, der lige nu ligner det sandsynlige scenarie til maj, må vaere usagt et stykke tid endnu.
Men at Randers FC henter en udenlandsk traener, og tilmed én, der ikke har vaeret i dansk fodbold før, er temmelig usaedvanligt.
Siden sommeren 2014 har 32 forskellige maend vaeret Superliga-traener for de 17 klubber, der har vaeret i landets bedste raekke i samme periode.
Ud af de 32 mand finder man kun seks udlaendinge.
Det er FC Københavns Ståle Solbakken, Brøndby IF’s Alexander Zorniger, og tre mand, der har vaeret i Randers FC i form af Colin Todd (desuden brandslukker i efteråret 2016 i Esbjerg), Ólafur Kristjánsson (var først cheftraener i FC Nordsjaelland fra sommeren 2014 til december 2015) og nu Ricardo Moniz. Sidste mand er Auri Skarbalius, der i foråret 2016 var vikar på cheftraenerposten i Brøndby IF.
t Kun de to ’røde tyre’ Alexander Zorniger og Ricardo Moniz var uden erfaring fra Superligaen fra før sommeren 2014, så hvis vi ser bort fra passet, har 30 ud af 32 cheftraenere i Superligaen i perioden vaeret saerdeles bekendt med ligaen og dansk fodbold i forvejen.
Går vi endnu laengere tilbage, viser det sig, at der kun har vaeret fire nye udenlandske cheftraenere i Superligaen i de snart otte år, dette årti har varet. Til sammenligning prøvede Superliga-klubberne 13 nye udenlandske cheftraenere fra 2000 til 2009.
Disse tal går stik imod trenden i rekruttering af spillere i Superligaen, hvor der isaer siden 2003 er kommet mange udenlandske spillere til Superligaen. Der var 69 udenlandske spillere i Superligaen i 2003/2004, hvilket var steget til 174 i 2016/2017-saesonen.
UDLAENDINGE
I den kinesiske storby Shanghai arbejder den tidligere ungdomstraener i Brøndby IF Mads Davidsen i dag som teknisk direktør, de facto sportsdirektør, i storklubben Shanghai SIPG, der i naeste uge spiller returkamp i Asiens Champions League-semifinaler mod japanske Urawa Red Diamonds.
I traenerstaben i Shanghai er der ansatte fra Kina, Portugal, Brasilien, England og Holland, og praesenteret for Tipsbladets opgørelse over udenlandske cheftraenere i Superligaen er den danske sportsdirektør i Shanghai bekymret for, om Superligaen går glip af vaerdifuld viden og traenerevner ved ikke at hyre flere udlaendinge.
”Vi må formode, at klubberne vaelger den fagligt dygtigste traener og den person og leder, som er bedst egnet til at føre klubbens strategi videre,” siger Mads Davidsen.
”Men i forhold til sidstnaevnte punkt nogle gange virker det nogle gange lidt tilfaeldigt, og man må spørge sig selv, om der overhovedet er en strategi. Hvis fagligheden er høj, bør det parameter taelle højere end det manglende kendskab til en liga,” siger Mads Davidsen.
”Marco Silva er eksemplet i England, da han blev kritiseret for intet at kende til ligaen og spillerne, da han kom til Hull, men hans faglighed er så høj, at han er blevet en succes i Premier League - nu hos Watford,” siger Mads Davidsen med henvisning til 40-årige Marco Silva, der efter korte ophold i Sporting Clube og Olympiakos er ved at skabe sig et staerkt navn i Premier League.
Efter Mads Davidsens mening er det vigtigt også at se ud over cheftraener-rollen i diskussionen om de relativt få udenlandske traenere i dansk fodbold.
”Jeg ville personligt ønske, at Danmark udvidede deres netvaerk på specialistområdet,” siger Mads Davidsen.
”Vi har for eksempel ikke årtiers erfaring i Danmark med hverken performance-analyse, teknisk scouting eller sportsvidenskab, så her skulle vi hellere rekruttere eksperter udefra til vores miljøer,” siger Mads Davidsen.
”Men vores netvaerk er generelt for lille, fordi vi ikke kommer nok ud eller rejser nok internationalt. Det er en fordel for en klub med ny inspiration udefra, og vi kan laere rigtigt meget af andre større fodboldlande. Jeg har nydt at samarbejde med otte-ti forskellige nationaliteter i staben i min tid i Kina. Men igen, så handler det først og fremmest om klubbens overordnede strategi. Man skal fastholde den og finde den traener, der passer bedst til det, uagtet hvor vedkommende kommer fra,” siger Mads Davidsen.
I Randers FC havde Michael Gravgaard danske cheftraener-kandidater i overvejelserne både i sommeren 2016, da Colin Todd skulle erstattes, og da Ólafur Kristjánsson i sidste uge sagde cheftraener-stillingen op.
Sammen med FC København og Brøndby, og i de to seneste saesoner FC Nordsjaelland og Esbjerg fB, er Randers FC i den smalle kreds af klubber, der de seneste år har haft udenlandske Superliga-traenere. Ifølge Michael Gravgaard er det, også efter snart to ekstremt begivenhedsrige og til tider tumultariske år i Randers FC, et bevidst valg, at Randers FC har set ud over Danmarks graenser i ansaettelsen af nye cheftraenere.
”Vi vendte det hele på hovedet med Ricardo. Vi ville have én, der ikke kendte Superliga-
en og isaer ikke spillerne på forhånd. Ricardo har ingen mening om, hvem Kasper Enghardt er, og hvad han kan. Det havde, og det her siger jeg ikke for at fornaerme eller ringeagte nogen, en af de mere kendte danske traenernavne haft. Det var ikke et afgørende kriterium, men det var så afgjort et plus at finde en traener uden en holdning til spillerne, så vi kan starte på et fuldstaendigt blankt stykke papir,” siger Michael Gravgaard.
”Det er ikke fordi, passet er afgørende for os. Men det er helt bevidst, at vi ser ud over Danmarks graenser,” siger Michael Gravgaard.
”Ricardo Moniz har mere teknik i sin storetå, end jeg nogensinde rådede over i min karriere, og han er en fremragende traener. Jeg laerte så meget af ham i den korte tid, jeg havde ham som traener i Hamborg. Fra Hamborg og Salzburg har han det tyske i sig. Han har arbejdet med spillere som Ivica Oli og David Jarolím, der ikke kunne noget saerligt teknisk, men som var maskiner inde på banen. Det var jo også på grund af min indstilling, at jeg overhovedet fik et eneste minut i Hamborg. De havde Jerome Boateng, som nok var cirka 48 gange så god, som jeg nogensinde havde vaeret, men som de ikke helt stolede på, fordi han havde den forkerte attitude til traening og kamp. Ricardo er formet af at have arbejdet med nogle helt sindssygt store talenter men også af at have set, hvad hårdt arbejde betyder for en spiller og et hold. Den kombination kan noget,” siger Michael Gravgaard.
”Ricardo Moniz kommer til at stille nogle krav, som er ret udanske. I Danmark vil vi typisk gerne have alle med, også de svageste, og sådan mener jeg bestemt også, det skal vaere i vores samfund. Men i et dybt professionelt konkurrencemiljø må det altså ikke vaere de dårligste, der saetter standarden. Vores danske og skandinaviske opdragelse sidder jo også i mange af toptraenerne. Der kan det vaere rigtig sundt, at der kommer en udlaending og saetter nye standarder, ligesom Zorniger gjorde det i Brøndby. Når Kasper Fisker kommer til Brøndby og siger, tingene er tre gange så intense, så siger Kasper det jo ikke for at tale ned om Randers. Man kan bare konstatere, at det lykkedes Zorniger at komme udefra og gøre tingene på en ny måde i Brøndby IF,” siger Michael Gravgaard.
DANSKERE
I FC København bruger man over 100 millioner kroner på førsteholdet om året. I Brøndby IF er man et godt stykke over 60 millioner kroner, og i Randers er man ikke langt fra 30 millioner kroner.
De penge bruger de tre klubber i udstrakt grad, isaer siden 2015, til at rekruttere spillere i udlandet, i FC Københavns tilfaelde via et bredt scoutingarbejde og i Brøndby via Alexander Zornigers gode kontakter i de tysksprogede ligaer.
I en raekke Superliga-klubber og klubber nede på naestbedste niveau, der har vaeret i ligaen på et tidspunkt siden 2014, er spillerbudgettet og ressourcerne langt fra de samme som i de store Superliga-klubber, og det er i Haderslev et argument for, at man i SønderjyskE bevidst er gået efter danske cheftraenere og ledere omkring Superliga-holdet.
”Jeg kan sagtens forstå, at FC København gør, som de gør. Det ville vaere underligt, hvis de ansatte traenere på samme måde som os,” siger Hans-Jørgen Haysen, sportschef i SønderjyskE.
”Vi er ikke i Europa League eller Champions League hvert år, og vi har ikke en raekke scouts til at undersøge spillere i hele verden. Derimod er Danmark et stort marked for os. Vi henter blandt andet mange spillere i 1. division, vi efter vores egen mening har held til at forvandle til profiler. Så kendskabet til det danske marked, også for en cheftraener, er vigtigt for os. Det er fint, hvis en ny traener kender det hollandske eller tyske marked indgående, men der går altså langt imellem, at vi har råd til hente en spiller i Bundesligaen eller AEresdivisionen. Vi har gennem mange år haft held med vores danske strategi, så den holder vi fast i,” siger Hans-Jørgen Haysen.
”De to gange, jeg har vaeret med til at ansaette en cheftraener, har vi vaegtet vaerdierne i klubben. Vi er en arbejderklub, som en ny cheftraener skal vaere med til at udvikle, men som den ny cheftraener også skal forstå. Over tid vil vi gerne fordoble budgettet, men det
t kommer altså ikke til at ske i morgen. En ny traener skal kende og gå med på vilkårene i SønderjyskE, og der har det vaeret et kriterium for mig at finde en dansk traener.”
”Dermed ikke sagt, at det rødbedefarvede pas er afgørende. Da jeg senest ansatte en cheftraener, havde jeg mindst lige så mange udenlandske cheftraenere som danske inde i overvejelserne. Hvis jeg ikke havde fundet den rette kandidat, var jeg ikke gået ned på 3. og 4. hylde for absolut at få en dansker. Så havde jeg ansat en udenlandsk traener,” siger Hans-Jørgen Haysen.
Også på Østerbro i den anden ende af den økonomiske skala i Superligaen betones det hos FC København, at nationaliteten ikke har vaeret styrende for, at Ståle Solbakken er cheftraener, og at Roland Nilsson og Ariël Jacobs var det efter nordmandens første periode i hovedstadsklubben.
“For FC København handler det ene og alene om, at vi skal have den bedste traener, vi kan få. Der er nationalitet mindre vaesentlig, mens kvalitet og faglig kompentence er afgørende,” lyder det fra direktør i FC København Anders Hørsholt.
Mads Davidsen kan følge argumentationen om at kende det danske marked og de lokale spillere, når ressourcerne ikke er de største. Men det bør efter Davidsens mening ikke holde danske klubber fra at hyre en udenlandsk traener med de rette kvalifikationer.
”Ulemperne vil vaere, at traeneren intet kendskab har til den respektive klub, trup, modstanderne eller ligaen. Det gaelder både i forhold til egne styrker, men også i forhold til modstanderanalyse og ikke mindst rekruttering. Her kan der så argumenteres for, at klubben forhåbentlig har en lokal forankret stab, som kan afhjaelpe på disse områder. Jeg ved af erfaring ved at komme fra dansk fodbold til kinesisk fodbold, at det tager omkring seks-otte måneders hårdt arbejde og rigtigt, rigtigt mange kampe, før man er 100 procent inde i holdene, spillerne og ligaen,” siger Mads Davidsen.
Ligesom for Haysen og Gravgaard er det evnerne, ikke passet, der taeller for Mads Davidsen. Men netop derfor skal man også kigge uden for Danmark.
”Det centrale er, at klubben skal have en klar og tydelig strategi, som bliver fastholdt og er større end traeneren. Så bliver det mere tydeligt og lettere at rekruttere over tid.”
”I Danmark er vi ved at få et større internationalt netvaerk, så vi ikke kun rekrutterer fra Randers til Århus, fordi vi kender de pågaeldende folk og spillere. Vi skal brede mulighederne ud og deraf forhåbentlig får en mere professionel rekrutteringsproces. Det vil også minimere fejlene og dermed fyringerne over tid,” siger Mads Davidsen. +