GAM­LE HOLD­KAM­ME­RA­TER I SKÆBNEKAMPE OM EN VM-PLADS

På næ­ste lør­dag og tirs­dag er Åge Hareide og Mar­tin O’Neill mod­stan­de­re, når nord­man­den og nor­di­re­ren står i spid­sen for hen­holds­vis Dan­mark og Ir­land i kamp om en bil­let til VM i Rusland. Men en­gang kæm­pe­de de for den sam­me sag i først Man­che­ster Ci­ty og

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - DANMARK-IRLAND - TEKST: THO­MAS PYNDT

Da Åge Hareide var te­e­na­ger hjem­me i Ha­reid, vok­se­de han op med de før­ste trans­mis­sio­ner fra fod­bol­den i Eng­land, der greb nord­mæn­de­ne mindst li­ge så me­get, som de greb dan­sker­ne den­gang i star­ten af halvfjerd­ser­ne. Og som al­le an­dre fod­bol­din­ter­es­se­re­de dren­ge sad han og­så og drøm­te om en frem­tid på de en­gel­ske ba­ner i Wol­ver­hamp­ton, Lei­ce­ster, Sto­ke og hvor der el­lers ty­pisk blev vist fod­bold fra på tv-skær­men, men mod­sat stort set al­le an­dre fra den tid lyk­ke­des det fak­tisk Åge Hareide at få drøm­men til at gå i op­fyl­del­se. For den 1. ok­to­ber 1981 skif­te­de den da­væ­ren­de lands­holds­stop­per fra Mol­de til sel­ve­ste Man­che­ster Ci­ty for 10.000 pund, og der­med fik han plud­se­lig Mai­ne Ro­ad som ny hjem­me­ba­ne.

Den­gang var den 28-åri­ge nord­mand en frem­med fugl i den en­gel­ske 1. di­vi­sion, der var præ­get af bri­ter. Kig­ger man på da­ti­dens top fem hav­de hver­ken Man­che­ster Uni­ted el­ler Ar­se­nal no­gen spil­ler i trup­pen, der ik­ke kom fra de bri­ti­ske øer, mens Li­ver­pool hav­de lands­hold­ske­e­pe­ren fra Zim­bab­we, Bru­ce Gro­b­belaar, på må­let, og Ipswich hav­de stor suc­ces med hol­læn­der­ne Frans Thi­js­sen og Ar­nold Mühren. Og så var der selv­føl­ge­lig Tottenham, der hav­de brudt isen til ud­lan­det tre år tid­li­ge­re ved at hen­te de ar­gen­tin­ske ver­dens­me­stre Osval­do Ar­di­les og Ri­car­do Vil­la, der få må­ne­der før Åge Hareide kom til Eng­land hav­de spil­let en nøg­lerol­le i FA Cup-fi­na­le­sej­ren over net­op Man­che­ster Ci­ty.

Men det var en an­den tid, og det var hel­ler ik­ke li­ge til at få spil­le­tid, for den­gang ope­re­re­de man ik­ke med no­gen form for ro­ta­tions­prin­cip­per. For ek­sem­pel vandt Li­ver­pool mester­ska­bet i Ha­rei­des før­ste sæ­son i det en­gel­ske ved kun at bru­ge 16 spil­le­re un­der­vejs, og nord­man­den måt­te og­så ven­te nog­le uger, før han kom i kamp. Det ske­te den 24. ok­to­ber i hjem­me­kam­pen mod Not­ting­ham Fo­rest, hvor han kom på ba­nen for en le­gen­de i bri­tisk fod­bold, den halvan­det år æl­dre nor­di­rer Mar­tin O’Neill.

Ham hav­de Hareide og­så kun­net føl­ge på tv, for ud­over vin­ter­trans­mis­sio­ner­ne fra Eng­land hver lør­dag bød tv-pro­gram­met og­så på de eu­ro­pæ­i­ske fi­na­ler i maj, og her hav­de O’Neill gjort sig be­mær­ket for Not­ting­ham Fo­rest. Han var med til at ryk­ke ned med klub­ben i 1972, men han kom og­så med den an­den vej un­der Bri­an Clough, der fra ja­nu­ar 1975 godt nok var to-et-halvt år om at fø­re Fo­rest til­ba­ge i den bed­ste ræk­ke, men deref- ter snup­pe­de mester­ska­bet i den før­ste sæ­son og fort­sat­te med Eu­ro­pa Cup­pen for mester­hold i bå­de 1979 og 1980.

O’Neill hav­de dog væ­ret ska­det op til den før­ste fi­na­le og var der­for ik­ke med mod Malmö FF, som en an­den se­ne­re hold­kam­me­rat i Man­che­ster Ci­ty, Tre­vor Fran­cis, hav­de af­gjort, men året ef­ter var han med, da Fo­rest slog Ham­bur­ger SV. Selv om frem­gan­gen hav­de væ­ret stor, hav­de O’Neill nu al­drig rig­tig fun­det sig til ret­te un­der den kon­tro­ver­si­el­le Clough, der gik si­ne helt egen ve­je i mand­skabs­be­hand­lin­gen.

”Mar­tin var en in­tens fyr, der tro­e­de på sig selv og si­ne me­nin­ger, og det hav­de Clough det svært med,” som Da­ni­el Tay­l­or, jour­na­list og for­fat­ter til en bog om Not­ting­ham Fo­re­sts stor­heds­tid, sag­de til det ir­ske si­te the42 til­ba­ge i 2015, mens man i bo­gen ”I be­lie­ve in mira­c­les” kan læ­se, at ”Mar­tin har og­så sagt, at han nok var den ene spil­ler, som Clough kun­ne ha­ve få­et me­re ud af, hvis han hav­de væ­ret lidt me­re ven­lig; at hvis Mar­tin hav­de kun­net slap­pe lidt me­re af, kun­ne han væ­re ble­vet 10 pro­cent bed­re som spil­ler,”

Og en af Fo­rest-ma­na­ge­rens man­ge le­gen­da­ri­ske ci­ta­ter for­tæl­ler og­så en hi­sto­rie om mod­sæt­nin­ger, der mød­tes:

”Jeg har det svært med folk, der er me­re be­ga­ve­de, end jeg er, men jeg fik dig hel­dig­vis hur­tigt ned på mit ni­veau,” som Bri­an Clough en­gang sag­de til den nor­dir­ske midt­ba­ne­mand.

Det blev dog til et år­ti med 285 liga­kam­pe og 48 mål for klub­ben ved Sherwood-sko­ven, før O’Neill ryk­ke­de til Norwich i fe­bru­ar 1981 og straks fik en me­re for­stå­en­de ma­na­ger i Mel Ma­chin. Men Norwich ryk­ke­de ned, og så ryk­ke­de O’Neill vi­de­re til Man­che­ster Ci­ty i en trans­fer til he­le 275.000 pund, hvor han dog løb ind i end­nu en ma­na­ger, der var svær at ha­ve med at gø­re i Jo­hn Bond, så sam­ar­bej­det med klub­bens nye nord­mand va­re­de ik­ke læn­ge.

ET PAR MERITERENDE OP­GØR MED NORWICH

Fak­tisk nå­e­de de to al­drig at væ­re på ba­nen sam­ti­dig, in­den O’Neill skif­te­de til­ba­ge til Norwich li­ge ef­ter nytår for at sik­re ”Ka­na­ri­e­fug­le­ne” en hur­tig genop­ryk­ning til 1. di­vi­sion. Fi­re da­ge ef­ter Ha­rei­des liga­de­but blev han igen skif­tet ind for O’Neill i en Li­ga Cupkamp i Sto­ke, og tæt­te­re kom det fak­tisk al­drig, mens det i øv­rigt var gan­ske symp­to­ma­tisk for den nor­ske cen­ter­for­sva­rers før­ste sæ­son i Man­che­ster Ci­ty, at han blev skif­tet ind på midt­ba­nen. For i det cen­tra­le for­svar spil­le­de ma­na­ge­rens søn Ke­vin Bond og Tom­my Ca­ton, så Hareide fandt al­drig sin plads i den før­ste sæ­son, hvor han end­te med

ni kam­pe fra start og syv ind­hop, mens Ci­ty slut­te­de på 10. plad­sen.

Sæ­so­nen ef­ter spil­le­de han ot­te af de før­ste ni kam­pe fra start, men det var sta­dig ik­ke i for­sva­ret, så da op­ryk­ker­ne fra Norwich mang­le­de folk til de­fen­si­ven, blev Hareide hen­tet til klub­ben i novem­ber, først som le­jes­vend og si­den købt fri af Man­che­ster Ci­ty. Og her lyk­ke­des det så for O’Neill og Hareide at spil­le nog­le kam­pe sam­men, nem­lig 10 i alt, in­klu­siv et par meriterende op­gør hjem­me mod Li­ver­pool, der blev be­sej­ret med 1-0 på mål af Jo­hn De­e­han, og ude mod lo­kal­ri­va­len Ipswich 3. ju­le­dag, der blev slå­et 3-2, og hvor O’Neill end­da kom på scor­ing­s­tav­len.

Hareide var dog ik­ke en del af hol­det de sid­ste par må­ne­der, og da den næ­ste sæ­son be­gynd­te, var Mar­tin O’Neill rejst vi­de­re, nu til Notts Co­un­ty. Nord­man­den og nor­di­re­ren fik dog en sid­ste kamp på sam­me ba­ne, nem­lig da Norwich tog imod Notts Co­un­ty på Car­row Ro­ad i marts 1984, hvor gæ­ster­ne vandt 1-0 på mål af Mar­tin O’Neill.

”Jeg vil­le øn­ske, at vi kun­ne ha­ve fun­det ud af no­get her­ne­de sid­ste sæ­son, og at jeg sta­dig spil­le­de for Norwich. Jeg kan godt for­stå, at til­hæn­ger­ne var lidt ef­ter mig, men jeg hå­ber og­så, at de for­står, at der er to si­der af den sam­me sag,” sag­de mat­chvin­de­ren ef­ter kam­pen.

Notts Co­un­ty ryk­ke­de dog ned al­li­ge­vel, og sæ­so­nen ef­ter gik Mar­tin O’Neills kar­ri­e­re i stå i en al­der af 32 år på grund af en knæska­de, mens Åge Hareide i som­me­ren 1984 vend­te hjem til Nor­ge med fa­mi­li­en og byg­ge­de et hus for de pen­ge, han hav­de tjent.

Men han sav­ne­de nu al­li­ge­vel li­vet i det en­gel­ske, el­ler som det sven­ske ma­ga­sin Of­f­si­de be­skrev det i en stor repor­ta­ge om den da­væ­ren­de Malmö FF-træ­ner i ef­ter­å­ret 2014:

”Lør­dag ef­ter­mid­dag ret­te­de han an­ten­nen ind mod BBC Wor­ld på sin Blau­punkt-ra­dio. Når li­ve-dæk­nin­gen af kam­pe­ne fra Eng­land be­gynd­te, luk­ke­de han øj­ne­ne, lag­de hæn­der­ne bag ho­ve­d­et og drøm­te sig til­ba­ge til de kam­fer-lug­ten­de om­klæd­nings­rum, san­gen fra 58.000 til­hæn­ge­re i der­by­er­ne mod Man­che­ster Uni­ted og du­el­ler­ne mod Bry­an Rob­son, Ian Rush og Ken­ny Dalg­lish.”

Ople­vel­ser­ne i det en­gel­ske hav­de nu og­så ko­stet en del, for un­der­vejs hav­de Hareide flæk­ket øjen­bry­net to gan­ge, slå­et fi­re tæn­der ud og bræk­ket bå­de næ­sen og kind­be­net, men vær­re var det, at han og­så hav­de pro­ble­mer med den ene fod, så ef­ter en sæ­son til­ba­ge i Mol­de be­gynd­te han så småt at dros­le ned for den ak­ti­ve kar­ri­e­re i en al­der af 32 år, præ­cis som den gam­le hold­kam­me­rat Mar­tin O’Neill var ble­vet nødt til.

Men så blev han spil­len­de træ­ner for Mol­de i et par sæ­so­ner, og der­ef­ter fulg­te en for­nem træ­n­er­kar­ri­e­re med stop i Hels­ing­borg, Brønd­by, Ro­sen­borg, Ör­gryte, Viking og Malmö FF, mens han og­så var land­stræ­ner for Nor­ge i fem år fra 2004 til 2008, før han nu er ved at af­slut­te sin før­ste kva­li­fi­ka­tion som dansk land­stræ­ner.

Om det skal slut­te med en tur til VM i Rusland el­ler ej bli­ver af­gjort i to kam­pe mod Ir­land, der bli­ver le­det af den gam­le hold­kam­me­rat fra Norwich. For Mar­tin O’Neill gik og­så træ­ner­vej­en og ar­bej­de­de sig op gen­nem ræk­ker­ne til Pre­mi­er Le­ague med Lei­ce­ster, Aston Vil­la og Sun­der­land, mens han og­så hav­de nog­le suc­ces­ful­de sæ­so­ner i skot­ske Cel­tic, før han alt­så blev irsk land­stræ­ner i novem­ber 2013.

Så en nord­mand og en nor­di­rer skal læg­ge tak­tik­ken, når Dan­mark og Ir­land kæm­per om en VM-bil­let, og der­for fyl­der den fæl­les for­tid hel­ler ik­ke så me­get, selv om den selv­føl­ge­lig er ble­vet no­te­ret af dem beg­ge.

”Mar­tin er en fin fyr. Han er en rig­tig god ven. Vi var hold­kam­me­ra­ter i bå­de Man­che­ster Ci­ty og Norwich (…) Mar­tin O’Neill kom al­drig overens med træ­ne­ren i Man­che­ster Ci­ty, si­den blev han solgt til Norwich, hvor vi igen mød­te hin­an­den. Jeg blev først le­jet ud til klub­ben og si­den solgt til Norwich. Her lær­te jeg he­le hans fa­mi­lie at ken­de og le­je­de fak­tisk et hus af ham, da vi spil­le­de sam­men i Norwich,” sag­de den dan­ske land­stræ­ner til Ek­stra Bla­det i sid­ste uge, mens den ir­ske land­stræ­ner og­så for­tal­te om for­bin­del­sen fra for­ti­den ef­ter lod­træk­nin­gen til play­off-kam­pe­ne gjor­de de gam­le hold­kam­me­ra­ter til mod­stan­de­re:

”Jeg ken­der Dan­mark, og jeg ken­der de­res træ­ner, for han og jeg har spil­let sam­men. Han er en fin fyr, og jeg har fulgt hans kar­ri­e­re. Han var land­stræ­ner for Nor­ge, hvor han kom­mer fra, og jeg så ham, da han var træ­ner i Hels­ing­borg, og si­den har han og­så væ­ret i Malmö. Jeg har ik­ke set ham nu, for han har ik­ke væ­ret her­ne­de, men jeg så ham til en kon­fe­ren­ce [ et land­stræ­ner­træf i Pa­ris til­ba­ge i sep­tem­ber 2016, hvor EM-slut­run­den blev eva­lu­e­ret].”

”Han er en flink fyr, han ken­der fod­bol­den, og han ved, hvad han har med at gø­re. Så jeg ken­der Åge ret godt, men det gør ik­ke den sto­re for­skel. Det er jo spil­ler mod spil­ler,” sag­de Mar­tin O’Neill til den ir­ske ud­ga­ve af The Sun før gen­sy­net med en gam­mel be­kendt, først i Kø­ben­havn og si­den i Dublin.+

Åge Hareide har stå­et i spid­sen for det dan­ske lands­hold i 17 kam­pe med ni sej­re, fem uaf­gjor­te og tre ne­der­lag som det fo­re­lø­bi­ge re­sul­tat. Det gi­ver et po­intsnit på 1,88. Fo­to: Lars Poul­sen/Ritzau Fo­to

Mar­tin O’Neill har væ­ret land­stræ­ner for Ir­land i 44 kam­pe med 18 sej­re, 15 uaf­gjor­te og 11 ne­der­lag til føl­ge. Det gi­ver et po­intsnit på 1,57. Fo­to: Mar­tin Mei­s­sner/Ritzau Fo­to

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.