VIDEODOMMER - IGEN, IGEN

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - CARLSENS CORNER - Skriv til Carl­sen på carl­sen@tipsbladet.dk

Nog­le trods alt re­la­tivt få gan­ge om året op­le­ver man, at over­skrif­ter­ne ef­ter en su­per­ligarun­de bug­ner med over­skrif­ter om dom­mer- og linjedom­mer­fejl. Jeg ved ik­ke, om det er en el­ler an­den be­syn­der­lig ma­te­ma­tisk dril­le­nis­se, der sør­ger for, at når tin­ge­ne sker, sker de ba­re i sto­re klum­per, for der kan jo el­lers væ­re lan­ge pe­ri­o­der, hvor tin­ge­ne ba­re går de­res nor­ma­le og skæ­ve gang. På sam­me må­de kan man og­så spot­te et an­det aspekt, nem­lig at det of­te er de sam­me hold, der lig­ger øverst i tom­bo­la­trom­len, når uhel­det er ude. Aktuelt la­der det væ­re bl.a. AGF, der får de­res ri­ge­li­ge del af de spek­taku­læ­re, tvivls­om­me el­ler ba­re for­ker­te af­gø­rel­ser – og i næ­ste bøl­ge vil det væ­re an­dre. Så kan man gra­ve ba­na­li­te­ter frem som, at det i det sto­re regn­skab nok i sid­ste en­de går no­gen­lun­de li­ge op. Det er og­så rig­tigt, hvis ba­re tal­le­ne er til­pas sto­re – men det er de trods alt og hel­dig­vis ik­ke. Der skal ik­ke her­ske no­gen som helst tvivl om, at en­hver fejl er én fejl for me­get, og det vil en­hver dom­mer og­så skri­ve un­der på. Om­vendt vil jeg al­de­les uden vi­den­ska­be­ligt be­læg på­stå, at dom­mer­ne ik­ke nu om stun­der be­går fle­re fejl, end de al­tid har gjort. Tin­ge­ne har ba­re æn­dret sig fra et en­kelt for­kø­let hånd­holdt ka­me­ra (om over­ho­ve­det no­get) til et to­cif­ret an­tal ka­me­ra­er i al­le mu­li­ge og umu­li­ge vink­ler med mu­lig­hed for slow, still-bil­le­der osv. Det er ba­re en fat­tig trøst for dem, som det går ud over.

Vi men­ne­sker vil jo al­le helst ha­ve den hø­jest mu­li­ge ret­fær­dig­hed, og så går jag­ten på den per­fek­te løs­ning ind. Der­for er der hel­ler ik­ke no­get at si­ge til, at vi­deo­dom­mer­ne er ble­vet truk­ket frem af skuf­fen igen som løs­nin­gen på al­le den­ne ver­dens ulyk­ker. Om de er det el­ler ej, er der ik­ke no­gen, der ved end­nu, for fæ­no­me­net er trods alt re­la­tivt nyt, men tro­en på dem er det jo til­ladt at ha­ve. Hvad der er vær­re, er, at der til­sy­ne­la­den­de - når man læ­ser vis­se me­di­er og ud­ta­lel­ser fra træ­ne­re og an­dre klub­folk – nog­le ste­der sy­nes at væ­re en op­fat­tel­se af, at hvis man her­hjem­me ba­re man­dag be­slut­ter, at vi vil ha­ve dem, kan vi an­brin­ge en per­son med en el­ler an­den ka­sket i en OB-vogn den føl­gen­de we­e­kend, og så skal alt nok kø­re. Men helt så sim­pelt er det alt­så ik­ke.

Først og frem­mest kan man ik­ke ba­re fra det ene øje­blik be­slut­te sig for, at så­dan nog­le skal vi sø­re­me ha­ve. I hvert fald ik­ke, hvis vi fort­sat vil væ­re med­lem af FIFA. Den si­de af sa­gen er sim­pel nok: fod­bold­loven skal man spil­le ef­ter over he­le ver­den, og an­ven­del­sen af vi­deo­dom­me­re er der ik­ke lov­hjem­mel for så­dan uden vi­de­re – på sam­me må­de som vi ik­ke ba­re kan be­slut­te at spil­le med tre­kan­te­de bol­de, uden of­f­si­de-re­gel el­ler ind­fø­re mål på seks gan­ge ti me­ter for at få fle­re scor­in­ger og me­re un­der­hold­ning. Men der kø­rer nog­le kon­trol­le­re­de for­søg rundt om­kring med an­ven­del­sen af vi­deo­dom­me­re. FIFA brug­te dem ved Con­fe­de­ra­tions Cup i som­mer, og fra ef­ter­å­rets start for­sø­ger man sig og­så i den ty­ske Bun­des­liga, ita­li­en­ske Serie A, Po­len og en hånd­fuld an­dre liga­er over he­le ver­den. Ef­ter en lidt bøv­let start, hvor der dels var tek­ni­ske ned­brud, dels et par til­fæl­de, hvor vi­deo­dom­me­ren blev an­vendt på en må­de, som ik­ke li­ge var hver­ken til­tænkt el­ler til­ladt, er det et styk­ke tid si­den, at jeg har set over­skrif­ter, så det har nok fun­det et for­nuf­tigt le­je.

Men for­søg er jo kun no­get værd, hvis man og­så cen­tralt op­sam­ler er­fa­rin­ger­ne, så der­for vil det i gi­vet fald væ­re no­get med, at man skal an­sø­ge hos FIFA og IFAB om at kom­me med på vog­nen. Jeg har ik­ke i de­tal­jer sat mig ind i den pro­tokol, som for­sø­get i gi­vet fald skal kø­re un­der – så­dan nog­le ple­jer at væ­re gan­ske om­fangs­ri­ge vær­ker. Den for­nø­jel­se er re­ser­ve­ret til den dag, hvor der kom­mer et se­ri­øst øn­ske om at ud­for­ske om­rå­det. Og det øn­ske kan re­elt kun kom­me fra klub­ber­ne og de­res in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­ner – for der er jo i sid­ste en­de kun dem til at be­ta­le for gil­det, di­rek­te el­ler in­di­rek­te.

Det nu­væ­ren­de for­søg har ret nø­je fo­re­skre­vet, hvil­ke si­tu­a­tio­ner man over­ho­ve­det kan ka­ste vi­de­re til en videodommer, og jeg vil tro, at der på helt sam­me vis og­så er for­skrif­ter for, hvil­ket ni­veau for­sø­get skal fo­re­gå på. Li­ge­le­des er der for­ment­lig nog­le helt strin­gen­te ret­nings­linjer for, hvem og hvor man­ge man i gi­vet fald skal ha­ve sid­den­de i OB-vog­nen til at føl­ge med i be­gi­ven­he­der­ne. I for­bin­del­se med et nor­disk mø­de i au­gust hav­de jeg for­nø­jel­sen af at få et lil­le og al­de­les uof­fi­ci­elt smug­kig bag kulis­ser­ne fra Con­fe­de­ra­tions Cup, hvor der blandt an­det hav­de væ­ret en svensk dom­mer med. Her var der i kon­trol­cen­tret an­bragt to dom­me­re og en linjedom­mer, som ran­ge­rings­mæs­sigt lå på sam­me ni­veau som dem, der var in­de på ba­nen, så man vil­le ha­ve no­gen­lun­de den sam­me linje for ind­greb. De var plan­tet for­an en halv snes mo­ni­to­rer med di­ver­se ka­me­ravink­ler, som

de hav­de fuld­stæn­dig hånd- og hals­ret over sam­men med den tek­ni­ker, som de hav­de til de­res ful­de dis­po­si­tion. He­le set-up’et min­de­de me­re om en rum­fær­ge end no­get, der hav­de med fod­bold at gø­re, og jeg er sik­ker på, at per­so­ner­ne i det rum har væ­ret mindst li­ge så sved­dryp­pen­de som de vir­ke­li­ge ak­tø­rer, når kam­pen var for­bi. Tæn­ker man til­ba­ge på Con­fe­de­ra­tions Cup, var der vi­deo­af­gø­rel­ser, som gik godt – men og­så nog­le, som gik galt, samt nog­le som var præ­get af en vis for­vir­ring, for nu at ud­tryk­ke det diplo­ma­tisk. Det kan jeg godt for­stå ef­ter at ha­ve set og hørt ram­mer­ne an­vendt i prak­sis. Det er i hvert fald ik­ke no­get, som man ba­re går ind og gør – det kræ­ver vir­ke­lig træ­ning, og jeg vil ik­ke bli­ve forun­dret, hvis man i sid­ste en­de får spe­ci­a­li­se­re­de vi­deo­dom­me­re, på sam­me må­de som man har spe­ci­a­li­se­re­de dom­me­re og linjedom­me­re, for det er helt spe­ci­el­le fær­dig­he­der, der skal i spil her – kom­bi­ne­ret med tidspres­set, al den stund der jo of­te spil­les vi­de­re imens.

Det be­ty­der selv­føl­ge­lig ik­ke, at man ba­re skal af­skri­ve kon­cep­tet – man skal blot gø­re sig klart, at det ik­ke li­ge er no­get, der kla­res på fem mi­nut­ter el­ler for en bø­jet fe­mø­re. Ale­ne det tek­ni­ske se­tup for et en­kelt sta­dion vil stå i et tal med man­ge nul­ler i den en­de af tal­let, hvor de be­ty­der no­get – plus sel­ve drif- ten med ka­mer­a­folk, be­man­ding i kon­trol­cen­n­te­ret osv. Tror man på, at man og­så får et ud­byt­te, der står mål med in­ve­ste­rin­gen ? Hvis sva­ret er ja, er alt jo godt – men det er i hvert fald et spørgs­mål, som man skal stil­le sig selv, før man er pa­rat til at sat­se for at nå frem til den hø­je­ste ret­fær­dig­hed. Hvis man el­lers når frem til den. Her­hjem­me har der er jo vit­ter­lig væ­ret si­tu­a­tio­ner, ner, hvor selv nok så man­ge ka­me­ravink­ler kl ik­ke kun­ne af­gø­re, om sva­ret er A el­ler B (i de rig­tig fest­li­ge sag­de den ene ka­me­ravin­kel A og den an­den B), og så­dan nog­le var der og­så ved Con­fe­de­ra­tions Cup.

FIFA har al­le­re­de prok­la­me­ret, at man vil an­ven­de vi­deo­dom­me­re ved VM til næ­ste som­mer – og det bli­ver med en blan­ding af frygt, bæ­ven og nys­ger­rig­hed, at jeg sæt­ter mig til ret­te i den dy­be stol for at føl­ge med. Det er al­tid en in­ter­es­sant ud­for­dring at få dom­me­re fra for­skel­li­ge kon­ti­nen­ter til at ram ram­me en fæl­les lin linje ude på ba­nen, og nu skal man og­så ha­ve dem til at ram­me en fæl­les linje og me­to­dik i kon­trol­rum­met – vel at mær­ke uden at der har væ væ­ret ret man­ge turn tur­ne­rin­ger til at træ­ne det i. Nog­le lh har i den se­ne­ste uge og­så gjort sig til tals­mænd for, at man kun­ne drop­pe må­l­linjedom­mer­ne og i ste­det sat­se på vi­deo­dom­mer­ne. Øko­no­misk er må­l­linjedom­mer­ne jo pe­a­nuts i for­hold til et vi­deo-se­tup, men ik­ke de­sto min­dre var de kun på ba­nen i stør­re om­fang her­hjem­me i det år, hvor der var et UEFA-til­skud til den for­søgs­vi­se an­ven­del­se af dem. Når vi mø­der dem her­hjem­me nu, er det i gan­ske få og ud­valg­te kam­pe med ek­stra stor be­tyd­ning – el­ler når vi har en in­ter­na­ti- onal dom­mer, som skal øve med sit dom­mer­team, umid­del­bart før han skal ha­ve en kamp med seks dom­me­re. Der­for var de f.eks. til ste­de i Lyng­by i søn­dags, hvor der var en me­get dis­ku­te­ret si­tu­a­tion med mu­ligt straf­fes­park, film el­ler in­gen­ting. Det straf­fes­park, som blev dømt, er i hvert fald ik­ke ble­vet én­ty­digt mod­be­vist af nok så man­ge ka­me­ravink­ler bag­ef­ter. Må­l­linjedom­mer­ne har den for­del, at dem kun­ne man ba­re ge­nind­fø­re – for de er skre­vet ind i fod­bold­loven ef­ter de tid­li­ge­re års for­søg.

Jeg er på in­gen må­de no­gen ma­skin­stormer og sy­nes og­så, at man skal an­ven­de tek­nik, hvor det er prak­tisk mu­ligt og for­nuf­tigt. Man er ba­re nødt til at gø­re sig klart, at man ik­ke kan ind­fø­re det med et en­kelt greb i luf­ten (el­ler for den sags skyld i fo­ret).

Jan Carl­sen er dom­mer-ob­ser­va­tør og en af Eu­ro­pas mest velan­se­te for­tol­ke­re af fod­bold­loven.

Fo­to: Phi­lip Da­va­li/Ritzau

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.